Indhold

Dette afsnit beskriver den momsmæssige behandling af egne ydelser i forbindelse med rejsebureauets transaktioner, der er omfattet af særordningen for rejsebureauer. Se ML § 67.

Afsnittet indeholder:

Regel
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Ydelser, der præsteres af rejsebureauet selv, er ikke omfattet af særordningen for rejsebureauer, men er omfattet af de almindelige momsregler. Det følger af, at særordningen for rejsebureauer anvendes på transaktioner udført af rejsebureauer, der handler i eget navn over for den rejsende, og som til rejsens gennemførelse anvender leveringer af varer og ydelser, der foretages af andre afgiftspligtige personer, jf. ML § 67.

Hvis ydelserne, der er indkøbt fra tredjemand til brug for rejsen, kun udgør biydelser til rejsearrangørens egne ydelser, er rejsen ikke omfattet af særordningen. Se afsnit D.A.17.4.2.

Egne ydelser, der kun udgør biydelser til leveringer af varer og ydelser, der foretages af andre afgiftspligtige personer, er derimod omfattet af særordningen for rejsebureauer. Sådanne biydelser anses for indirekte omkostninger ved opgørelsen af momsgrundlaget. Se afsnit D.A.17.6.

Når et rejsebureau udfører transaktioner for et samlet vederlag, der omfatter både transaktioner, omfattet af fortjenstmargenordningen, og transaktioner vedrørende andre varer og ydelser, skal virksomheden med henblik på at fastsætte værdien af de ydelser, der er omfattet af fortjenstmargenordningen, reducere det samlede vederlag for transaktionen med et beløb svarende til markedsværdien af transaktioner vedrørende andre varer og ydelser, eller hvis en sådan ikke findes, en værdi fastsat på grundlag af rejsebureauets faktiske omkostninger til disse transaktioner. Se momsbekendtgørelsens § 131 og afsnit D.A.17.6.1.

Se også

Se også afsnit D.A.4.1.6.2 om hovedydelser og biydelser.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
Sag C-200/04, Internationale Sprach- und Studienreisen GmbH (ISt)	Sjette direktivs artikel 26 (nu Momssystemdirektivets artikel 306 - 310) skal fortolkes således, at den gælder for en erhvervsdrivende, såsom ISt, som sædvanligvis ud over ydelser knyttet til sproguddannelse og -undervisning af sine kunder mod betaling tilbyder sine kunder ydelser, som er købt hos andre afgiftspligtige personer, som fx transporten til bestemmelsesstaten og opholdet deri.
De forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin (Howden Court Hotel)	Sjette direktivs artikel 26 (nu Momssystemdirektivets artikel 306 - 310) omtaler ikke egne ydelser, da bestemmelsens hovedformål er at undgå de vanskeligheder, som de erhvervsdrivende møder som følge af sjette direktivs almindelige principper vedrørende de transaktioner, der indebærer levering af ydelser købt hos tredjemand. Da ordningen endvidere er en undtagelse fra sjette direktivs normale ordning og derfor kun bør anvendes i det omfang, det er nødvendigt for at nå formålet med ordningen fastslog domstolen, at særordningen for rejsebureauer udelukkende gælder for ydelser købt hos tredjemand.	Se evt. også dommen i sag C-557/11, Maria Kozak.
Landsretsdomme
SKM2009.133.ØLR	Sagsøgeren havde fremsat begæring om forelæggelse af spørgsmål for EF-domstolen om, hvorvidt artikel 28, stk. 3, litra b, jf. bilag F, nr. 27 (nu momssystemdirektivets artikel 371, jf. bilag X, del B), sammenholdt med artikel 26 i sjette momsdirektiv (nu momssystemdirektivets artikel 306 - 310) skal forstås således, at et EU-land kan fritage et rejsebureaus egne ydelser for momspligten. Landsretten fastslog, at det fulgte af sammenhængen mellem de omhandlede bestemmelser, at de transaktioner, som medlemsstaterne kan fritage for momspligt i henhold til artikel 28, stk. 3, ikke omfattede ydelser, der blev præsteret af rejsebureauet selv over for den rejsende. Begæringen om forelæggelse af spørgsmål for EF-domstolen blev derfor ikke imødekommet.
SKM2009.803.ØLR	Sagen drejede sig om, hvorvidt de egne ydelser (overnatning og bespisning), som sagsøgeren leverede i forbindelse med salg af pakkerejser, var momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 16 (momsfritagelse for rejsebureauvirksomhed). Se SKM2009.133.ØLR. Landsretten fremhævede, at udlejning af værelser i hoteller samt servering i restaurationer og hoteller havde været momspligtige ydelser helt tilbage fra den oprindelige momslov fra 1967. Med henvisning hertil og i overensstemmelse med en naturlig sproglig forståelse af udtrykket "rejsebureauvirksomhed" fastslog landsretten, at de pakkerejser, som sagsøgeren havde udbudt, ikke i deres helhed var omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 16. De ydelser, som sagsøgeren selv leverede, var derfor momspligtige på lige fod med andre hotellers udlejning af hotelværelser og servering af mad og drikke.
Skatterådet
SKM2010.838.SR	Skatterådet bekræftede, at den guideydelse, som spørger havde egenproduceret, ikke skal medtages ved opgørelsen af fortjenstmargenen efter de nye momsregler gældende fra 1. januar 2011. Skatterådet bekræftede endvidere, at den guideydelse, som spørger havde egenproduceret, er momsfri, når følgende er opfyldt: Guideydelsen er af samme karakter, som guideydelserne behandlet i SKM2009.233.SR Leveringsstedet er i Danmark. Skatterådet fastslog derudover, at prisen på den egenproducerede guideydelse skal faktureres særskilt til kunden.