Indhold
Dette afsnit handler om fradragsret for moms af indkøb af varer og ydelser, som benyttes både i virksomheden og privat.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Blandede aktiver og investeringsgoder
- Anskaffelse af driftsmidler
- Afholdelse af løbende driftsudgifter
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
Regel
Der er ikke fradragsret for indkøb af varer og ydelser til privat brug. Se ML § 37, stk. 1.
Hvis en vare eller ydelse bruges både til momspligtige formål og til private formål, er der kun delvis fradragsret for købsmomsen. Se ML § 38, stk. 2.
En momspligtig person har dog mulighed for at vælge at lade den del af et aktiv, som benyttes til privat brug, indgå fuldt ud i sin virksomhed, og tage fuldt fradrag for købsmomsen. I det tilfælde skal der betales udtagningsmoms af den private anvendelse af det blandede aktiv. Se ML § 5 og afsnit D.A.4.3 om andre momspligtige transaktioner og D.A.21.4 om udtagning i forbindelse med byggeri mv.
Den momspligtige person kan også vælge helt at holde aktivet uden for sin virksomhed. I det tilfælde er der ikke fradragsret for købsmomsen ved anskaffelsen.
Blandede aktiver og investeringsgoder
Efter EU-domstolens faste praksis har en momspligtig person mulighed for at vælge, at lade den del af et aktiv, som benyttes til privat brug, indgå fuldt ud i sin virksomhed. Hvis en momspligtig person vælger at behandle aktiver og investeringsgoder, der både anvendes til momspligtig og privat brug, som goder, der er bestemt for virksomheden, kan købsmomsen i princippet fradrages fuldt ud og øjeblikkeligt. Se følgende domme i sagerne
- C-97/90 Lennartz
- C-291/92 Armbrechet
- C-415/98 Bakci
- C-269/00 Wolfgang Seeling
- C-25/03 HE og
- C-434/03 P. Charles og T.S. Charles-Tijmens.
For sådanne blandede aktiviteter og investeringsgoder skal der betales udtagningsmoms af den private anvendelse af det blandede aktiv. Se ML § 5 og afsnit D.A.4.3 om andre momspligtige transaktioner og D.A.21.4 om udtagning i forbindelse med byggeri mv.
Valgfriheden gælder ikke, hvis der er tale om fast ejendom, der indgår i en afgiftspligtig persons erhvervsaktiver, og som anvendes både til den afgiftspligtige persons erhvervsformål og hans eget eller personalets private brug. Her er der kun fradragsret for den del af ejendommen, der anvendes til erhvervsformål. Se ►ML § 39.◄
Tilsvarende kan de særlige regler i ML § 41, stk. 1 og § 42 om ingen eller begrænset fradragsret gøre, at der alligevel ikke er fradragsret for aktiverne eller investeringsgoderne, selvom aktivet eller godet fuldt ud henføres til virksomheden. Se afsnit D.A.11.6.3 om varebiler ML § 41, afsnit D.A.11.5 om ingen eller begrænset fradragsret ML § 42, og afsnit D.A.11.6.2 om personmotorkøretøjer.
Momspligtige personer kan tilsvarende vælge helt eller delvis at holde sådanne blandede aktiver og investeringsgoder uden for deres virksomhed med den konsekvens, at hvis godet holdes helt udenfor virksomheden, er der ikke fradragsret for anskaffelsen, og hvis godet holdes delvis udenfor virksomheden, er der delvis fradragsret for anskaffelsen.
Personalets private brug af virksomhedens aktiver
På baggrund af EU-Kommissionens momsudvalgs retningslinje fra udvalgets 101. møde, dokument H, præciserede SKAT i SKM2017.541.SKAT, at når en virksomhed indkøber aktiver, der både skal bruges til momspligtige formål og til de ansattes private brug, kan virksomheden vælge, at henføre aktivet delvist til virksomheden og bruge reglerne om delvis fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 2, eller henføre aktivet fuldt ud til virksomheden og bruge reglerne om fuld eller delvis fradragsret, jf. momslovens § 37, stk. 1, eller § 38, stk. 1. Vælger virksomheden at henføre aktivet fuldt ud til virksomheden og bruge reglerne om fuld eller delvis fradragsret, jf. momslovens § 37, stk. 1, eller § 38, stk. 1, skal den ansattes private brug af aktivet sidestilles med levering af en ydelse mod vederlag, hvoraf de skal betales udtagningsmoms, jf. momslovens § 5, stk. 3.
Valgfriheden gælder ikke, hvis der er tale om fast ejendom, der indgår i en afgiftspligtig persons erhvervsaktiver, og som anvendes både til den afgiftspligtige persons erhvervsformål og hans eget eller personalets private brug. Her er der kun fradragsret for den del af ejendommen, der anvendes til erhvervsformål. Se momssystemdirektivets art. 168a.
Tilsvarende kan de særlige regler i ML § 41, stk. 1, og § 42 om ingen eller begrænset fradragsret gøre, at der alligevel ikke er fradragsret for aktiverne eller investeringsgoderne, selvom aktivet eller godet fuldt ud henføres til virksomheden. Se afsnit D.A.11.6.3 om varebiler ML § 41, afsnit D.A.11.5 om ingen eller begrænset fradragsret ML § 42, og afsnit D.A.11.6.2 om personmotorkøretøjer.
Eksempel - delvis fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 2
Ved anskaffelse af et aktiv til 10.000 kr. + moms 2.500 kr., der skønsmæssigt anvendes 60 pct. til personalets private brug, kan virksomheder med udelukkende momspligtige aktiviteter fratrække 40 pct. af momsen (1.000 kr.) på anskaffelsestidspunktet.
Eksempel - fuld fradragsret, jf. momslovens § 37, stk. 1, og betaling af udtagningsmoms, jf. momslovens § 5, stk. 3, og § 28, stk. 1
Ved anskaffelse af et aktiv til 10.000 kr. + moms 2.500 kr., der skønsmæssigt anvendes 60 pct. til personalets private brug, kan virksomheder med udelukkende momspligtige aktiviteter fratrække 100 pct. af momsen (2.500 kr.) på anskaffelsestidspunktet.
Ved opgørelse af afgiftsgrundlaget for beregning af udtagningsmomsen kan der efter Skattestyrelsens opfattelse tages afsæt i indkøbsprisen, aktivets leve- og brugstid, virksomhedens momsperiode og størrelsen af personalets skønsmæssige private brug, således at afgiftsgrundlaget for den enkelte momsperiode beregnes således:
Indkøbspris x personalets private brug
Aktivets leve- og brugstid x årets momsperioder x 100
Ved en leve- og brugstid for aktivet på 3 år, kvartalet som momsperiode og en skønsmæssigt anvendelse til personalets private brug på 60 pct., udgør det kvartalsvise afgiftsgrundlag:
10.000 x 60
3 x 4 x 100 = 500 kr.
Udtagningsmomsen udgør 25 pct. af afgiftsgrundlaget på 500 kr. = 125 kr., der indberettes kvartalsvis som udtagningsmoms (salgsmoms).
Eksempel - delvis fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1, og betaling af udtagningsmoms, jf. momslovens § 5, stk. 3, og § 28, stk. 1
Ved anskaffelse af et aktiv til 10.000 kr. + moms 2.500 kr., der skønsmæssigt anvendes 60 pct. til personalets private brug, kan virksomheder med blandede aktiviteter (momspligtige og momsfrie) og en delvis fradragsret på fx 40 pct. fratrække 40 pct. af momsen (1.000 kr.) på anskaffelsestidspunktet.
Ved opgørelse af afgiftsgrundlaget for beregning af udtagningsmomsen kan der efter Skattestyrelsens opfattelse tages afsæt i indkøbsprisen, aktivets leve- og brugstid, virksomhedens momsperiode og størrelsen af personalets skønsmæssige private brug, således at afgiftsgrundlaget for den enkelte momsperiode beregnes således:
Indkøbspris x personalets private brug
Aktivets leve- og brugstid x årets momsperioder x 100
Ved en leve- og brugstid for aktivet på 3 år, kvartalet som momsperiode og en skønsmæssig anvendelse til personalets private brug på 60 pct., udgør det kvartalsvise afgiftsgrundlag:
10.000 x 60
3 x 4 x 100 = 500 kr.
Udtagningsmomsen udgør 25 pct. af afgiftsgrundlaget på 500 kr. = 125 kr., der indberettes kvartalsvis som udtagningsmoms (salgsmoms).
Anskaffelse af driftsmidler
Ved anskaffelse af driftsmidler skal der i hvert enkelt tilfælde ske en konkret vurdering af, om anskaffelsen er nødvendig, sædvanlig eller naturlig for virksomhedens momspligtige aktiviteter. Hvis driftsmidlet også skal bruges til private formål, er der kun delvis fradragsret for momsen, medmindre godet fuldt ud henføres til virksomheden eller godet holdes helt udenfor virksomheden, jf. ovenfor. Se ML § 38, stk. 2.
Der er dog flere eksempler på udgifter, der på trods af deres private præg er anset for at vedrøre den momspligtige virksomheds leverancer, fx
- TV- og videoapparater på danske fiskefartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, og
- musikinstrumenter, som tilhører virksomheden, til brug for et orkester bestående af virksomhedens medarbejdere.
Afholdelse af løbende driftsudgifter
Ved afholdelse af løbende driftsudgifter er der kun delvis fradragsret for momsen, hvis udgiften også vedrører private formål. Se ML § 38, stk. 2.
Der er dog flere eksempler på udgifter, der på trods af deres private præg er anset for at vedrøre den momspligtige virksomheds leverancer, fx
- udgifter til blade, fagblade, faglitteratur, personale- og kundeblade inden for virksomhedens område samt ugeblade og tidsskrifter, der lægges frem til kunderne i fx frisørsaloner
- arbejdstøj og uniformer, der tilhører virksomheden, og som anvendes af personalet, når det arbejder for virksomheden
- benklæder, skjorter, slips og pullovers, der tilhører virksomheden, og som medarbejderne altid skal have på, når de repræsenterer virksomheden (betragtes som uniform). Det er en betingelse, at tøjet er forsynet med virksomhedens navn eller logo, at det er forbudt de ansatte at bruge tøjet uden for arbejdstid, og at tøjet skal leveres tilbage, når ansættelsen ophører og
- sportsbeklædning, som udlånes til personalet, mens det er ansat i virksomheden.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
EU-domme |
C-436/10, BML SA | EU-dommen fastslår, at sjette direktivs artikel 6, stk. 2, første afsnit litra a) og artikel 13, punkt B, litra b) skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, der, selv om kendetegnene for bortforpagtning eller udlejning i henhold til artikel 13, punkt B, litra b, ikke foreligger, behandler anvendelsen af en del af en bygning, der er opført af en afgiftspligtig juridisk person, eller hvorover den afgiftspligtige juridiske person har en tingslig rettighed, til brug for den juridiske persons personale, som en tjenesteydelse, der er afgiftsfritaget i medfør af sidstnævnte bestemmelse, når dette investeringsgode har givet ret til fradrag for den indgående afgift. Sagen vedrører en ejendom, som bruges til erhverv og til bolig for virksomhedens direktør. Virksomheden ville henføre ejendommen fuldt ud til virksomheden, tage fuld fradragsret for moms af opførelsen af ejendommen og betale udtagningsmoms af den del af ejendommen, der anvendelsen til bolig. Myndighederne ville anse anvendelsen af ejendommen til bolig som momsfri udlejning, og nægte fradrag for moms af anskaffelsen for den del af ejendommen, der bruges som bolig. Det påhviler den forelæggende ret at bedømme, om der i en situation som den foreliggende kan anses at være tale om udlejning af fast ejendom i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra b). | Efter momssystemdirektivets artikel 168a er der i dag kun fradragsret for den del af en ejendom, der anvendes til erhvervsformål. |
C-334/10, X | Artikel 6, stk. 2, første afsnit litra a) og b), artikel 11, punkt A, stk. 1, litra c) og artikel 17, stk. 2, i sjette direktiv skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person, som midlertidigt anvender en del af et investeringsgode, der er bestemt for dennes virksomhed, til privat brug, i medfør af disse bestemmelser har ret til at fradrage købsmomsen af udgifterne i forbindelse med udførelsen af varige ændringer af dette gode, selv om disse ændringer er blevet gennemført med henblik på denne midlertidige anvendelse til privat brug, samt at denne fradragsret består uafhængigt af, om den afgiftspligtige person ved erhvervelsen af det investeringsgode, som er blevet tilført de nævnte ændringer, er blevet faktureret moms, og om den afgiftspligitge person har fradragsret for denne moms. | |
C-434/03 P. Charles og T. S. Charles-Tijmens | Artikel 6, stk. 2, og artikel 17, stk. 2 og 6, i sjette direktiv skal fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning som den i hovedsagen omhandlede, der er vedtaget forud for direktivets ikrafttræden, og som ikke berettiger en afgiftspligtig person til fuldt ud at lade et investeringsgode indgå i virksomheden, når godet dels anvendes til virksomhedens formål, dels til virksomheden uvedkommende formål, og til efter omstændighederne fuldt ud og øjeblikkeligt at fratrække momsen for det erhvervede gode. | |
C-25/03 HE | En person, der erhverver eller lader et hus opføre med henblik på sammen med sin familie at anvende det til beboelse, handler som afgiftspligtig person og har derfor fradragsret i medfør af artikel 17 i sjette direktiv, for så vidt han anvender et værelse i huset som arbejdsværelse i forbindelse med udøvelsen som bibeskæftigelse af en økonomisk virksomhed, som omhandlet i direktivets artikel 2 og 4, og han henfører denne del af huset til sin virksomheds formue. | |
C-269/00 Wolfgang Seeling | Artikel 6, stk. 2, første afsnit, litra a), og artikel 13, punkt B, litra b), i sjette direktiv skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, der behandler anvendelse af en del af en bygning, der udelukkende er bestemt til virksomheden, til privat brug for den afgiftspligtige person, som en tjenesteydelse, der - som bortforpagtning eller udlejning af fast ejendom i artikel 13, punkt B, litra b)´s forstand - er afgiftsfritaget. | Efter momssystemdirektivets artikel 168a er der i dag kun fradragsret for den del af en ejendom, der anvendes til erhvervsformål. |
C-415/98 Laszlo Bakcsi | En afgiftspligtig person, som erhverver et investeringsgode til brug til både erhvervsmæssige og private formål, kan bevare godet fuldt ud i sin private formue og således holde det helt ude fra momssystemet. Når en afgiftspligtig person har valgt fuldt ud at lade et investeringsgode, som han har brugt til både erhvervsmæssige og private formål, indgå i sin erhvervsformue, er salget af godet i sin helhed momspligtigt. | |
C-97/90 H. Lennartz | En afgiftspligtig person, som anvender goder til økonomisk virksomhed, har på tidspunktet for erhvervelsen af disse goder ret til at fradrage den indgående afgift efter reglerne i sjette direktivs artikel 17, uanset i hvor ringe omfang goderne anvendes til erhvervsformål. En regel eller administrativ praksis, som pålægger en generel begrænsning af fradragsretten i tilfælde af begrænset, men dog faktisk erhvervsmæssig anvendelse, er en fravigelse af det sjette direktivs artikel 17 og er kun gyldig, hvis den opfylder betingelserne i sjette direktivs artikel 27, stk. 1, eller artikel 27, stk. 5. | |
Landsskatteretskendelser |
SKM2008.671.LSR | Landsskatteretten fandt, at reglerne i ML § 39 ikke er i modstrid med EU-retten, men kan opretholdes i medfør af 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 6 (momssystemdirektivets artikel 176). Virksomheden kunne derfor ikke påberåbe sig valgfrihedsprincippet og lade et stuehus med kontor for virksomheden og bolig for indehaveren indgå i virksomheden. Der kunne derfor kun gives delvis fradragsret for udgifter til opførelse af stuehuset. | |
SKM2007.927.LSR | Landsskatteretten fandt, at klagerens konkurs og den deraf følgende kuratorbehandling skyldtes manglende økonomisk bæredygtighed ved driften af momspligtig virksomhed, og at klager derfor som udgangspunkt havde ret til fuld fradragsret efter ML § 37, stk. 1. Der var dog ikke fradragsret for den del af momsen på kuratorsalæret, der vedrørte klagerens private aktiver. | |
Skatterådet |
SKM2012.544.SR | En landbrugsvirksomhed kunne vælge at lade et solcelleanlæg indgå fuldt ud i den private formue, med den konsekvens, at der ikke var mulighed for fradrag for moms ved anskaffelse af anlægget. Det havde ingen betydning, at solcelleanlægget placeres på landbrugsvirksomhedens driftsbygninger. | |
SKM2012.125.SR | Skatterådet tog stilling til omfanget af fradragsretten på et solcelleanlæg ved tre forskellige placeringer. Spørger, som driver et landbrug, vil anvende anlægget til både private og erhvervsmæssige formål. Spørger kan vælge at lade solcelleanlægget indgå fuldt ud i virksomheden og betale udtagningsmoms af den private anvendelse af anlægget eller vælge at anvende momslovens fradragsregler om indkøb til blandet anvendelse (erhvervsmæssig/privat), se ML § 38, stk.2. | |