Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme/EF-domme

C-252/87, Kiwall

Hvis der er sket fradrag ved varens overgang til fri omsætning, skal beløbet trækkes fra toldskyldsbeløbet. En vare kan ikke pålægges dobbelt toldskyld.

C-48/98, Söhl & Söhlke

Ved bedømmelse af, om der foreligger "åbenbar forsømmelighed", skal der især tages hensyn til kompleksiteten af de bestemmelser, hvis manglende overholdelse har medført, at der er opstået toldskyld, samt til den erhvervsdrivendes erfaring og agtpågivenhed. Den nationale ret kan på grundlag af disse kriterier bedømme, om den erhvervsdrivende har gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed.

C-371/99, Liberexim

Uregelmæssigheder i forbindelse med forsendelsen. Varerne nåede ikke frem til bestemmelsesstedet. Dette betegnes som unddragelse fra toldtilsyn ifølge toldkodeksens art. 203, stk. 1, og medfører altid, at der opstår toldskyld.

C-66/99, Wandel

Toldskyld efter art. 201, stk. 2 (nu art. 77, stk. 2), opstår, når varerne overgår til fri omsætning. Hvis angivelsen ikke bliver frigivet, eller varerne flyttes eller fjernes fra oplag, inden angivelsen er fritaget, kan der opstå toldskyld efter art. 203 (nu art. 79).

C-337/01, Hamann International

Der foreligger unddragelse fra toldskyld, når ikke-EU-varer, der er henført under toldoplagsproceduren og bestemt til genudførsel fra Fællesskabets toldområde, er blevet fraført toldoplaget og transporteret til udpassagetoldstedet uden at være blevet henført under den eksterne forsendelsesprocedure, og det - det være sig blot midlertidigt - har været umuligt for toldmyndighederne at sikre toldtilsynet med disse varer.

C-238/02 og C-246/02, Viluckas

Sagen vedrørte cigaretter, der var indført i EU skjult i en lastbil, hvis eksterne forsendelsesangivelse omfattede træpaller. Domstolen fastslog, at den person, som har indført varer til Fællesskabets toldområde uden at nævne dem i underretningen ved frembydelse for toldmyndighederne, er debitor.

C-195/03, Papisemedov

Sagen vedrørte cigaretter, der var frembudt for toldmyndighederne, men under en urigtig betegnelse. Spørgsmålet var derfor, om varerne var indført korrekt. Dommen beskriver etaperne i en forskriftsmæssig indførsel af varer og konkluderer, at dette ikke var forskriftsmæssig indførsel, da oplysningen ikke var korrekt. Der opstod derfor toldskyld efter art. 202 (nu art. 79).

C-526/06, Road Air Logistics Customs

Vedrører begrebet "skyldigt efter lovgivningen" samt indholdet af EUTK art. 87, der vedrører stedet for toldskyldens opståen og ikke fristen, som er fastsat i de individuelle bestemmelser, og indeholder ingen materielle krav til toldskyldens opståen. Afgiftsbeløbet skal fastsættes i henhold til EU’s toldtarif.

C-459/07, Elshani

Indførsel på en ikke forskriftsmæssig måde sker, når varerne passerer det første toldsted, som er beliggende inden for toldområdet, uden at varerne er blevet frembudt. Toldskylden opstår på samme tid som den ikke-forskriftsmæssige indførsel.

C-38/07 P, Heuschen & Schrouff Oriëntal Foods Trading mod Kommissionen

Debitoransvar ved repræsentation. Domstolen fastslog, at en erhvervsdrivende, der anvender en toldspeditør, uanset om der er tale om en direkte eller indirekte repræsentation, under alle omstændigheder er debitor for toldskylden i forhold til toldmyndighederne, og at den erhvervsdrivende ikke kan fritages for ansvar under henvisning til fejl begået af toldspeditøren.

C-230/08, Dansk transport og logistik

For at toldskylden ophører, skal beslaglæggelsen ske, inden varerne passerer det første toldsted i EU.

C-234/09, DSV Road

I sagen om DSV Road traf EU-Domstolen en præjudiciel afgørelse om spørgsmålet om virkningerne af, at der blev startet to eksterne forsendelser for én og samme vare. Det var i sagen bevist, at der var tale om en fejl, og spørgsmålet var, om der for den overskydende forsendelse var opstået toldskyld, fordi der - som det var bevist - ikke fandtes nogen vare. Derfor var der ikke i den konkrete sag risiko for, at der på Unionens område befandt sig ikke-EU-varer, som kunne blive integreret i det økonomiske kredsløb uden at være fortoldet. Fejlen kunne ikke begrunde toldskyld, men fejlen ville kunne have til følge, at en bevilling til status som godkendt afsender kunne ophæves. Se afsnit F.A.20 om forsendelse.

C-78/10, Berel

Dommen fastslår, at når flere personer er betalingspligtige for en toldskyld, hæfter de solidarisk.

C-262/10, Döhler Neuenkirchen

Manglende indgivelse af afslutningsopgørelse inden for den fastsatte frist udgør en misligholdelse af de forpligtelser, der opstår ved aktiv forædling, og medfører toldskyld for samtlige af de varer, hvor indgivelsesfristen er overskredet. Det kan eventuelt anses for ikke at have haft reelle følger, hvis visse betingelser er opfyldt.

C-454/10, Oliver Jestel

Jestel bortaktionerede varer med oprindelse i Kina via eBay. Den kinesiske leverandør fastsatte prisen og leverede direkte til køberen. Varerne blev leveret uden at være frembudt for toldmyndighederne, og uden at der var opkrævet told. Domstolen fastslår, at der er tale om et objektivt og subjektivt krav. Objektivt skal personen blot på en eller anden måde have deltaget i indførslen; der er ikke krav om direkte medvirken. Det subjektive krav skal de nationale domstole vurdere ud fra en rimelighedsvurdering. Det vil sige ud fra, hvad en bonus pater-erhvervsdrivende burde have været bekendt med.

Debitor ved medvirken

C-28/11, Eurogate

Manglende bogføring i toldoplagsregnskabet er et indgreb i toldtilsynet og en misligholdelse af en forpligtelse, hvorfor der opstod toldskyld efter art. 204 (nu art. 79).

Domstolen har i sag C-226/14 truffet afgørelse om momspligt i den pågældende sag. Se afsnit D.A.4.9.3.

C-542/11, Codirex Expeditie

Hvis toldskylden opstår, når varerne er henført under proceduren for ekstern forsendelse, er det den hovedforpligtede, der er debitor. Hvis varerne derimod endnu ikke er henført under proceduren for ekstern forsendelse, men stadig er under midlertidig opbevaring, er debitor den, der varetager opbevaringen af varerne efter losningen. Der kan ikke rettes krav mod den hovedforpligtede, hvis toldskylden er opstået, inden varerne er frigivet.

C-480/12, Minister van Financiën mod X BV

Domstolen konkluderer i sagen, at når varerne frembydes for bestemmelsesstedet efter at have været forsvundet, er der ikke en reel risiko for, at varerne er optaget i Unionens økonomiske kredsløb. Formålet med bestemmelserne er at beskytte Unionen og medlemsstaternes økonomi; når varerne frembydes på et senere tidspunkt, er disses økonomi ikke i fare. Der opstod derfor ikke toldskyld efter TK art. 203, men efter art. 204.

C-187/14, DSV Road

Der var indledt to procedurer for ekstern fællesskabsforsendelse. Modtageren nægtede i begge tilfælde at modtage varerne, hvorefter de blev sendt retur uden at være blevet frembudt, og uden at forsendelsesdokumentet var blevet annulleret. Domstolen konkluderede, at hvis det ikke kan bevises, hvilke varer der var omfattet af hver af de to forsendelser, opstår der toldskyld. Kan det derimod bevises, at det var de samme varer, der blev transporteret, opstår der ikke toldskyld.

SKM2014.278.ØLR

C-679/15, Ultra-Brag AG

Handler om juridiske personers ansvar som debitor for toldskyld.

C-522/16, A mod Staatssecretaris van Financiën

En fysisk person, som har været dybt involveret i planlægningen af en oprettelse af strukturer af handelsmønstre, som har ført til en nedsættelse af den told, der skulle betales, er også omfattet af debitorbegrebet, selvom denne person ikke selv har givet toldmyndighederne de forkerte oplysninger, som lå til grund for toldangivelsen. Det er tilfældet, når denne person var eller havde rimelig grund til at være bekendt med, at strukturen alene havde til formål at opnå fordele, der er hjemlet i EU-retten. At en toldekspert inden planlægningen og oprettelsen af den kunstige handelsstruktur havde forsikret personen om lovligheden, var uden betydning.

C-476/19, Combinova

Sagen angik et spørgsmål, om toldskyld var ophørt i henhold til EUTK art. 124, stk. 1, litra k). I sagen var det ubestridt, at der forinden var opstået en toldskyld i henhold til EUTK art. 79, idet afslutningsopgørelsen for varer under toldproceduren for aktiv forædling var blevet indgivet for sent.

Domstolen fastslog, at den toldskyld, der er opstået i henhold til EUTK art. 79 som følge af den forsinkede indgivelse af afslutningsopgørelsen, ophører i medfør af EUTK art. 124, stk. 1, litra k), hvis det viser sig, at de omhandlede varer ikke er blevet anvendt på en måde, der går ud over de forædlingsprocesser, som toldmyndighederne har tilladt i medfør af EUTK art. 256.

Dermed vil en anvendelse i overensstemmelse med de procedurer, der er givet bevilling til, ikke forhindre, at toldskylden ophører efter EUTK art. 124, stk. 1, litra k), forudsat, at de øvrige betingelser for anvendelsen af EUTK art. 124, stk. 1, litra k), (ikke forsøg på at begå urigtigheder), er opfyldt.

I sagen havde toldmyndighederne rejst spørgsmålet, om varerne var blevet »anvendt« som omhandlet i EUTK  art. 124, stk. 1, litra k). Begrebet »anvendte varer«, der ikke er defineret i EU-toldlovgivningen, kunne imidlertid forstås på to måder. Dvs. enten, at varerne var blevet anvendt på den måde, de er beregnet til at blive brugt, eller at varerne var blevet anvendt på en eller anden måde, hvilket indebar, at de var blevet bearbejdet. Der blev henvist til, at en grundlæggende tanke bag proceduren for aktiv forædling er, at varer skal bearbejdes på en eller anden måde. I det foreliggende tilfælde skulle virksomheden i medfør af bevillingen til aktiv forædling have repareret og kalibreret forskellige instrumenter, som i henhold til EUTK art. 5, nr. 37 er forædlingsprocesser.

Højesteretsdomme

 SKM2014.585.HR

Transport af varer fra Danmark til Holland. Varerne blev ikke frembudt i Holland, men i stedet kørt direkte til modtageren i Belgien. ToldSkat opkrævede importmoms og imødekom ikke senere en ansøgning om tilbagebetaling.

Retten gav Skatteministeriet medhold i, at momspligten efter toldkodeksen indtrådte i Danmark, og at importmomsen med rette var indkrævet i Danmark, jf. TK art. 215, stk. 1, 3. pind, sammenholdt med momslovens § 12, stk. 1 og 2.

Retten fandt desuden, at betingelserne for godtgørelse efter TK ikke var opfyldt, jf. art. 236 og 239.

Landsretsdomme

SKM2018.351.VLR

Sagen angik, om appellanten som repræsentant hæftede for betaling af told og importmoms af varer, der var omfattet af 63 toldangivelser af importafgiftspligtige varer.

Landsretten gav Skatteministeriet medhold i, at appellanten ikke havde godtgjort, at det andet selskab på noget tidspunkt havde givet en fuldmagt - hverken udtrykkeligt eller stiltiende - til de foretagne toldangivelser. Appellanten skulle derfor anses for at have handlet i eget navn og for egen regning, jf. toldkodeksens art. 5, stk. 4, og dermed som klarerer, jf. art. 4, nr. 18. Derfor hæftede appellanten for tolden som klarerer.

Appellanten hæftede derudover for importmomsen for varerne.

Byretsdomme

SKM2021.336.BR

Sagen angik et parti varer, der ved deres indførsel til Danmark fra lande uden for EU blev henført på et toldoplag. Varerne blev efterfølgende fjernet fra toldoplaget uden forinden at være blevet frigivet af SKAT til den forsendelsesprocedure, som varerne var angivet til.

Retten fandt, at varerne ved deres fjernelse fra toldoplaget var blevet unddraget fra toldtilsyn, med den følge at der var opstået toldskyld af varerne, jf. EF-toldkodeksens artikel 203. Det forhold, at det var ubestridt, at varerne ikke uretmæssigt var indtrådt i Unionens økonomiske kredsløb, kunne ikke føre til andet resultat.

Endvidere fandt retten ikke grundlag for, at der skulle indrømmes fritagelse for den skyldige told i medfør af toldkodeksens artikel 239.

SKM2021.180.BR

Landsskatteretten

SKM2021.364.LSR

Klagen drejede sig om, hvorvidt der var opstået toldskyld i forbindelse med losning af olie, og om kommanditselskabet, der var skibsagent og toldagent, var debitor. Landsskatteretten bemærkede, at indsættelse af faktisk ankomst i Toldsystemet normalt udgør frembydelse af varerne for toldmyndighederne, og at varer ikke må losses af et transportmiddel, før varerne er frembudt, og toldmyndighederne har givet tilladelse til losning, hvilket sker, når varerne er frigivet i toldsystemet, jf. EF-toldkodeks artikel 46 og dagældende toldbehandlingsbekendtgørelses § 64, stk. 4.

Da olien blev losset fra lastrummet i skibet over på toldoplaget, beliggende på havnen, fandt retten, at der var blevet disponeret over olien til det formål, som var fastsat under toldproceduren "oplæggelse på toldoplag", forinden SKAT havde givet tilladelse hertil. Retten fandt, at olien ved denne handling, blev indført på ikke-forskriftsmæssig vis, og der opstod toldskyld efter EF-toldkodeksens artikel 202, stk. 1. (nu art. 79, stk. 1) Retten fandt endvidere, at det måtte lægges til grund, at der ikke var sket frembydelse af varerne på anden måde end i toldsystemet. Retten fandt således, at begge leverancer, som følge af den manglende afgivelse af ankomstmeddelelse ved skibenes ankomst, ikke var indført forskriftsmæssigt, jf. EF-toldkodeksens artikel 202, stk. 1.

Retten fandt endvidere, at kommanditselskabet måtte anses for debitor efter EF-toldkodeksens artikel 202, stk. 3, 2. pind (nu art. 79, stk. 2), ved, som skibsagent og toldagent på begge indførsler, at have medvirket til den ikke forskriftsmæssige indførsel ved at have indsat ukorrekte datoer for faktisk ankomst i toldsystemet.

SKM2020.430.LSR

Sagen vedrørte et selskab, der h avde været toldagent for en leverance af olie. Olien var frembudt for SKAT ved godkendt ankomstmeddelelse i Manifestsystemet, men blev herefter overpumpet fra skibet til en tank på havnen, før fortoldningsangivelsen var frigivet i toldsystemet.  SKAT havde efteropkrævet told, idet man anså olien for unddraget toldtilsyn ved at være losset, før varerne var frigivet i toldsystemet, og at der dermed var opstået toldskyld efter EF-toldkodeks artikel 203. SKAT havde endvidere anset selskabet for at være debitor for toldskylden efter samme artikels stk. 3. Selskabet var uenig i denne efteropkrævning og henviste til, at det var fast praksis, at olie kunne losses efter telefonisk kontakt med toldmyndighederne, ligesom der i SKATs vejledning om Manifestsystemet fremgik, at varer måtte losses, når ankomstmeddelelsen var godkendt. Endvidere mente selskabet ikke, at de var debitor efter artikel 203, stk. 3, idet de ikke havde haft nogen indflydelse på de praktiske forhold omkring selve losningen. Landsskatteretten fandt, at varerne var blevet unddraget toldtilsyn, og at der derfor var opstået toldskyld efter toldkodeks artikel 203, stk. 1. Landsskatteretten fandt imidlertid ikke, at selskabet kunne anses for at være debitor efter samme artikels stk. 3, idet selskabet ikke vidste eller med rimelighed burde have vidst, at varerne var unddraget toldtilsyn. Landsskatteretten nedsatte på denne baggrund SKATs efteropkrævning i overensstemmelse med klagerens påstand.