Indhold

Dette afsnit giver en generel oversigt over de situationer, hvor debitor er berettiget til at få toldgodtgørelse eller blive fritaget for at skulle betale import- eller eksportafgifter. Afsnittet handler herudover om de fælles betingelser og regler, der gælder for de forskellige situationer.

Afsnittet indeholder:

  • Generel oversigt over de situationer, hvor debitor er berettiget til at få toldgodtgørelse eller fritagelse for import- eller eksportafgifter.

  • Fremgangsmåde ved ansøgning om godtgørelse eller fritagelse.

  • Krav til varernes placering, for at der kan bevilliges godtgørelse eller fritagelse.

  • Suspension af ansøgnings- og betalingsfrist.

  • Opfyldelse af toldformaliteter.

  • Varer, der befinder sig i andre medlemsstater.

  • Dele eller komponenter samt affald og skrot.

  • Eksport eller tilintetgørelse uden toldtilsyn.

  • Renter.

Generel oversigt over de situationer, hvor debitor er berettiget til at få toldgodtgørelse eller fritagelse for import- eller eksportafgifter

I EUTK art. 116, stk. 1 fremgår de situationer, hvor Toldstyrelsen kan træffe afgørelse om godtgørelse eller fritagelse. Der er tale om følgende situationer:

  • Godtgørelse, når toldangivelsen erklæres ugyldig, efter import- eller eksportafgifter er blevet betalt, EUTK art. 116, stk. 1, andet afsnit (F.A.13.3).

  • Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter på grundlag af for meget opkrævede import- eller eksportafgiftsbeløb, EUTK art. 116, stk. 1, litra a) (F.A.13.4).

  • Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter på grundlag af defekte eller ikke-bestillingssvarende varer, EUTK art. 116, stk. 1, litra b) (F.A.13.5).

  • Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter på grundlag af fejl begået af de kompetente myndigheder, EUTK art. 116, stk. 1, litra c) (F.A.13.6).

  • Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter på grundlag af rimelighed, EUTK art. 116, stk. 1, litra d) (F.A.13.7).

Fremgangsmåde ved ansøgning om godtgørelse eller fritagelse

Toldmyndighederne yder godtgørelse eller fritagelse i de situationer der er omfattet af EUTK art. 116, stk. 1, når beløbet er på 10 Euro eller derover.

Hvis den person som ansøger om toldgodtgørelse eller fritagelse, anmoder om det, yder Toldstyrelsen også toldgodtgørelse eller fritagelse for et lavere beløb. Se EUTK art. 116, stk. 2.

En ansøgning om godtgørelse eller fritagelse indgives af den person, der har betalt eller skal betale import- eller eksportafgiftsbeløbet. Ansøgningen kan også indgives af den person, som har overtaget den pågældendes rettigheder og forpligtelser. Se GF art. 172.

Ansøgningen skal indgives til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor toldskylden er meddelt. Ansøgningen kan indgives ved hjælp af andre midler end de elektroniske. Dette skal dog være i overensstemmelse med bestemmelserne i den pågældende medlemsstat. Se DF art. 92.

Ansøgninger om godtgørelse eller fritagelse kan i Danmark indgives enten pr. brev eller elektronisk via TastSelv på www.skat.dk. Der anvendes følgende blanketter:

  • Blanket 11004, hvis der ansøges i henhold til EUTK art. 116, stk. 1, litra a.

  • Blanket 11035 i alle andre tilfælde.

Privatpersoner kan dog indsende ansøgning uden brug af ovennævnte blanketter.

Fra 1. december 2015 er der åbnet op for Told-Wizard, hvor blanketterne kan udfyldes elektronisk, og hvor der undervejs vil være hjælp at finde.

Told-Wizard kan findes på dette Link

Bemærk

Toldmyndighederne indrømmer ikke godtgørelse eller fritagelse når den situation, som førte til meddelelsen af toldskylden, skyldes, at debitor har gjort sig skyldig i urigtigheder. Se EUTK art. 116, stk. 5. Dette gælder for alle de situationer som fremgår af EUTK art. 116, stk. 1.

En ansøgning om godtgørelse eller fritagelse skal indgives til toldmyndighederne indenfor disse frister:

Situation

Frist

For meget opkrævede import- eller eksportafgiftsbeløb - EUTK art. 116, stk. 1, litra a.

Senest 3 år efter datoen for meddelelsen af toldskylden.

Fejl begået af de kompetente myndigheder - EUTK art. 116, stk. 1, litra c.

Senest 3 år efter datoen for meddelelsen af toldskylden.

Rimelighed - EUTK art. 116, stk. 1, litra d.

Senest 3 år efter datoen for meddelelsen af toldskylden.

Defekte eller ikke-bestillingssvarende varer.

Senest 1 år efter datoen for meddelelsen af toldskylden.

Ugyldiggørelse af en toldangivelse.

Senest 90 dage efter datoen for antagelsen af toldangivelsen.

Se EUTK art. 121, stk. 1 samt DF art. 148, stk. 3.

Bemærk  

Toldstyrelsen kan forlænge ansøgningsfristen, hvis ansøgeren kan godtgøre, at han har været forhindret i at indgive ansøgningen indenfor fristen på grund af:

  • hændelige omstændigheder, eller

  • force majeure.

Dette gælder for følgende situationer:

  • for meget opkrævede import- eller eksportafgiftsbeløb

  • fejl begået af de kompetente myndigheder

  • rimelighed og

  • defekte eller ikke-bestillingssvarende varer.

Se EUTK art. 121, stk. 1 andet afsnit.

Hvis toldmyndigheden ikke er i stand til at indrømme godtgørelse eller fritagelse på baggrund af de grunde, der fremgår af ansøgningen, skal toldmyndighederne på eget initiativ undersøge, om der skal ydes godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportbeløb i medfør af reglerne vedrørende for meget opkrævede import- eller eksportafgiftsbeløb, fejl begået af myndighederne eller rimelighed. Se EUTK art. 116, stk. 4 og EUTK art. 121, stk. 2.

Hvis toldmyndighederne med urette har indrømmet godtgørelse eller fritagelse, genindføres den oprindelige toldskyld, for så vidt opkrævningen af toldskylden ikke er forældet. Se EUTK art. 116, stk. 7 samt EUTK art. 103.

Hvis der er indgivet en klage over meddelelsen af toldskylden, suspenderes den relevante frist fra den dato, hvor klagen indgives og under hele klageproceduren. Se EUTK art. 121, stk. 3.

En afgørelse om godtgørelse eller fritagelse for toldskyld kan meddeles elektronisk eller på papir. Se DF art. 94.

Krav til varernes placering for at der kan bevilliges godtgørelse eller fritagelse

Udgangspunktet er, at der kun kan ydes godtgørelse eller fritagelse mod frembydelse af varerne overfor toldmyndighederne.

Hvis det ikke er muligt at frembyde varerne overfor toldmyndighederne, kan der undtagelsesvist godt ydes godtgørelse eller fritagelse. Dette er dog under den forudsætning, at der overfor toldmyndighederne kan fremlægges bevis for, at de pågældende varer er de varer, for hvilke der er anmodet om godtgørelse eller fritagelse. Se GF art. 173.

Hovedregel

Så længe toldmyndighederne ikke har truffet en afgørelse på grundlag af en ansøgning om godtgørelse eller fritagelse, må de varer, for hvilke der er ansøgt om godtgørelse eller fritagelse, ikke overføres til et andet sted end det sted, der er angivet i ansøgningen.

Ansøgeren kan dog overføre varerne til et andet sted end angivet, hvis den kompetente toldmyndighed på forhånd er underrettet om overdragelsen. Se GF art. 174.

Ligeledes kan varerne flyttes, hvis ansøgeren har modtaget en forhåndstilladelse fra toldmyndigheden til fx at udføre varerne af EU's toldområde. Se afsnittet nedenfor om Opfyldelse af toldformaliteter.

Suspension af ansøgnings- og betalingsfrist

Som tidligere beskrevet under afsnittet for "Fremgangsmåde ved ansøgning om godtgørelse eller fritagelse" skal en ansøgning om godtgørelse eller fritagelse indgives indenfor nogle nærmere angivne frister. I de tilfælde, hvor der er indgivet en klage over toldmyndighedernes meddelelse af toldskylden, suspenderes den ansøgningsfrist som fremgår af EUTK art. 121, stk. 1 (se skema ovenfor), fra den dato, hvor klagen indgives og under hele klageproceduren. Se EUTK art. 121, stk. 3.

Fristen for betaling af toldskylden, kan suspenderes i følgende situationer:

  1. I tilfælde af ansøgning om fritagelse.

  2. I tilfælde af at varerne skal konfiskeres, tilintetgøres eller afstås til staten.

  3. I tilfælde af toldskyld, der er opstået som følge af manglende efterlevelse.

Se EUTK art. 108, stk. 3. De nævnte situationer vil blive gennemgået hver for sig.

Ad. 1) I tilfælde af ansøgning om fritagelse

Toldmyndighederne suspenderer fristen for betalingen af import- eller eksportbeløbet svarende til en toldskyld, indtil de har truffet en afgørelse om ansøgningen om fritagelse. Denne suspension kan kun ske, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

  • Der er indgivet en ansøgning om fritagelse i henhold til reglerne i EUTK om defekte eller ikke-bestillingssvarende varer (EUTK art. 118), myndighedsfejl (EUTK art. 119) eller rimelighed (EUTK art. 120), og forudsat at betingelserne for fritagelse efter disse bestemmelser sandsynligvis er opfyldt.

  • Der er indgivet en ansøgning om fritagelse i henhold til EUTK art. 117 om for meget opkrævet import- eller eksportafgiftsbeløb, og betingelserne i denne artikel er sandsynligvis opfyldt. Herudover skal det også være sandsynligt, at betingelserne i EUTK art. 45, stk. 2 om suspension af gennemførelsen af en afgørelse er opfyldt. Dvs. at toldmyndigheden har en begrundet formodning om, at den oprindelige afgørelse om opkrævning af import- eller eksportafgifter ikke er korrekt, eller det må frygtes, at betaling af disse afgifter vil bevirke en uoprettelig skade for debitor.

Se DF art. 89, stk. 1, litra a og b.

Hvis de varer, der er genstand for en ansøgning om fritagelse, ikke længere er under toldtilsyn på ansøgningstidspunktet, skal der stilles sikkerhed. Se DF art. 89, stk. 2.

Dog må toldmyndighederne ikke stille krav om sikkerhed, hvis det kan fastslås, at sikkerhedsstillelsen sandsynligvis vil give skyldneren alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder. Se DF art. 89, stk. 3.

Ad. 2) I tilfælde af at varerne skal konfiskeres, tilintetgøres eller afstås til staten

Toldmyndighederne suspenderer fristen for betalingen af toldskylden, indtil den endelige afgørelse om varernes konfiskering, tilintetgørelse eller afståelse er truffet. Det er under følgende forudsætninger:

  • varerne skal være under toldtilsyn og

  • det skal ifølge toldmyndighederne være sandsynligt, at betingelserne for konfiskering, tilintetgørelse eller afståelse vil blive opfyldt for de omhandlede varer.  

Se DF art. 90. 

Ad. 3) I tilfælde af toldskyld, der er opstået som følge af manglende efterlevelse

Det fremgår af EUTK art. 79, stk. 3, litra a, at debitor er enhver person, som det påhviler at opfylde de pågældende forpligtelser.

Toldmyndighederne suspenderer den frist, som den person, som det påhviler at opfylde de pågældende forpligtelser, har til at betale toldskylden, hvis der er opstået toldskyld som følge af manglende efterlevelse i henhold til EUTK art. 79. Det kan fx være tilfælde, hvor der ikke er sket overholdelse af forpligtelserne af toldlovgivningen ved import af varer til EU eller ved fjernelse af varerne fra toldtilsyn osv.

Suspension af fristen kan kun ske under følgende forudsætninger:

  • Mindst én anden debitor er identificeret i overensstemmelse med EUTK art. 79, stk. 3, litra b eller litra c.

  • Den pågældende toldskyld er meddelt mindst én anden debitor i overensstemmelse med det første punkt, og toldskylden er meddelt denne debitor i overensstemmelse med EUTK art. 102.

  • Den person, som det påhviler at opfylde de pågældende forpligtelser, jf. EUTK art. 79, stk. 3, litra a, anses ikke for at have været debitor i henhold til EUTK art. 79, stk. 3, litra b eller litra c, og kan derfor ikke siges at have gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed.

Suspensionen skal være betinget af, at den person, som får gavn af suspensionen, stiller sikkerhed for den pågældende toldskyld. Dette gælder dog ikke i de følgende situationer:

  • Der er allerede stillet sikkerhed for hele toldskylden, og kautionisten er ikke frigjort af sine forpligtelser.

  • Det er på grundlag af en dokumenteret vurdering blevet slået fast, at et krav om sikkerhedsstillelse sandsynligvis vil bringe debitor i alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder.

Suspensionen af fristen er begrænset til 1 år. I behørigt begrundede tilfælde kan toldmyndighederne forlænge denne periode. Se DF art. 91.

Opfyldelse af toldformaliteter

Hvis en afgørelse om godtgørelse eller fritagelse er betinget af, at der er toldformaliteter, der skal opfyldes, underretter den, som er indehaveren af afgørelsen kontroltoldstedet, om, at vedkommende har opfyldt formaliteterne.

Kontroltoldstedet er det toldsted, som i givet fald sørger for, at de formaliteter eller krav, som godtgørelsen eller fritagelsen for import- eller eksportafgifter (toldskylden) er betinget af, er opfyldt. Se GF art. 176, stk. 5.

Er der i afgørelsen fastsat en mulighed for, at varerne kan eksporteres eller henføres under en særlig procedure, og hvis debitor vælger at benytte denne mulighed, er kontroltoldstedet det toldsted, hvor varerne er henført under denne procedure. Se GF art. 176, stk. 1.

Kontroltoldstedet skal underrette den toldmyndighed, som er kompetent til at træffe afgørelsen om, hvorvidt de toldformaliteter, som afgørelsen om toldgodtgørelse eller fritagelse er betinget af, er opfyldt. Dette kan fx være i tilfælde, hvor varerne befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor toldskylden blev meddelt. Denne underretning fra kontroltoldstedet sker ved anvendelse af formularen i bilag 33-07 til GF. Se GF art. 176, stk. 2 samt DF art. 95.

Disse oplysninger kan fremsættes ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker. Se DF art. 96.

Hvis den toldmyndighed, som er kompetent til at træffe afgørelsen, beslutter, at godtgørelsen eller fritagelsen er begrundet, godtgøres eller fritages toldskylden først, når den kompetente toldmyndighed har modtaget de oplysninger, som fremgår af bilag 33-07. Se GF art. 176, stk. 3.

Hvis en toldmyndighed på betingelse af, at visse toldformaliteter forinden er opfyldt, beslutter at træffe en afgørelse om godtgørelse eller fritagelse for en toldskyld, fastsætter denne toldmyndighed en tidsfrist på højst 60 dage fra meddelelsen af denne afgørelse til at opfylde disse toldformaliteter. Se GF art. 177, stk. 1.

Hvis denne tidsfrist på de 60 dage ikke overholdes, fortabes retten til godtgørelse eller fritagelse. Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende kan bevise, at han har været forhindret i at overholde tidsfristen som følge af et hændeligt uheld eller force majeure. Se GF art. 177, stk. 2.

Se også afgørelsen fra EU-Domstolen i sag C-533/10, CIVAD hvor der sker en vurdering af begrebet force majeure. Her skal der ses på de objektive elementer, hvorefter der skal foreligge usædvanlige vanskeligheder, som den pågældende ikke har indflydelse på, samt på de subjektive elementer, hvorefter vedkommende med henblik på at undgå konsekvenserne af de usædvanlige begivenheder skal træffe egnede foranstaltninger, idet det dog ikke kræves, at den pågældende træffer urimeligt belastende foranstaltninger. Se dommens præmis 27 - 28.

Den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, kan give tilladelse til, at de toldformaliteter, som i givet fald vil kunne danne grundlag for godtgørelsen eller fritagelsen, afsluttes, inden der træffes en afgørelse. Tilladelsen gives med forbehold af denne afgørelse. I disse tilfælde finder GF art. 176, stk. 1-3 anvendelse. Se GF art. 176, stk. 4.

Varer, der befinder sig i andre medlemsstater

Der er fastsat regler om gensidig bistand mellem toldmyndighederne i EU for de tilfælde, hvor ansøgningen om godtgørelse eller fritagelse vedrører varer, som på ansøgningstidspunktet befinder sig i en anden medlemsstat.

Det kan være tilfælde:

  • hvor der skal indhentes supplerende oplysninger fra toldmyndighederne i en anden medlemsstat end den, hvor toldskylden er blevet meddelt, eller

  • hvor varerne skal kontrolleres af denne myndighed for at sikre, at betingelserne for godtgørelse eller fritagelse er opfyldt.

I disse tilfælde anmoder den toldmyndighed, som er kompetent til at træffe afgørelsen, om bistand fra toldmyndigheden i den medlemsstat, hvor varerne befinder sig, med nøjagtig angivelse af karakteren af de ønskede oplysninger eller de pålagte kontrolopgaver.

Sammen med anmodningen om oplysninger fremsendes også oplysningerne i ansøgningen samt alle de dokumenter, der er nødvendige for, at toldmyndigheden i den medlemsstat, hvor varerne befinder sig, kan skaffe sig de ønskede oplysninger eller udføre de pålagte kontrolopgaver. Se GF art. 175, stk. 1.

Når den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, sender sin anmodning, skal den sende to eksemplarer af den skriftlige anmodning, som skal udfærdiges ved anvendelse af den formular, som fremgår af bilag 33-06 til GF. Denne skal videreformidles til toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor varerne befinder sig. Se GF art. 95, stk. 2.

Toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor varerne befinder sig, efterkommer straks den anmodning, som de har modtaget fra en anden medlemsstat. Fx kan Toldstyrelsen blive bedt om at kontrollere varer, som er angivet til fri omsætning i en anden medlemsstat, men som befinder sig hos en dansk virksomhed.

Toldmyndighederne i den medlemsstat, som har modtaget denne anmodning, indhenter de oplysninger eller udfører den kontrol senest 30 dage efter modtagelsen af anmodningen. De indhentede resultater anføres på originalen, og dette dokument samt alle relevante dokumenter returneres til den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen.

Hvis toldmyndigheden i den medlemsstat, hvor varerne befinder sig, ikke er i stand til at skaffe oplysningerne eller udføre de anmodede kontrolopgaver indenfor fristen på 30 dage, returnerer den anmodningen med bemærkning herom senest 30 dage efter modtagelsen af anmodningen. Se GF art. 95, stk. 3.

Dele eller komponenter af en enkelt vare samt affald og skrot

Der kan opstå tilfælde, hvor godtgørelsen eller fritagelsen er betinget af tilintetgørelse, afståelse til statskassen eller henførsel under en procedure, som kun omfatter en del af eller en komponent af en enkelt vare.

I disse tilfælde beregnes godtgørelsen eller fritagelsen som forskellen mellem import- eller eksportafgiftsbeløbet for hele varen og det import- eller eksportafgiftsbeløb, der ville være blevet pålagt den resterende del af varen, hvis den i uforandret stand var blevet henført under en toldprocedure, der indebærer toldskyld, på det tidspunkt, hvor varen blev henført under proceduren. Se GF art. 178.

Hvis tilintetgørelsen af varer medfører, at der fremkommer skrot eller affald, anses dette skrot eller affald for at være ikke-EU varer, når afgørelsen om godtgørelse eller fritagelse er blevet truffet. Se GF art. 179.

Eksport eller tilintetgørelse uden toldtilsyn

 I de tilfælde, der er omfattet af:

  • EUTK art. 116, stk. 1, andet afsnit - toldangivelsen erklæres ugyldig

  • EUTK art. 118 - defekte eller ikke-bestillingssvarende varer

  • EUTK art. 120 - rimelighed,

og hvor virksomheden eller en privatperson har fået varerne eksporteret eller tilintetgjort, uden at dette er foregået under toldtilsyn, kan der kun ske godtgørelse efter EUTK art. 120, hvis ansøgeren overfor toldmyndigheden fremlægger bevis for, at de varer, som der søges om godtgørelse for, er:

  • eksporteret fra Unionens toldområde
  • varerne er blevet tilintetgjort under tilsyn af myndigheder eller personer, der af disse myndigheder har fået beføjelse til at bekræfte en sådan tilintetgørelse.

Ansøgeren skal returnere alle dokumenter, der godtgør eller indeholder oplysninger, der bekræfter, at de pågældende varer har status som EU-varer og som sådan kan have forladt EU's toldområde, eller ansøgeren forelægger de beviser, som myndighederne finder nødvendige for at kunne sikre sig, at det pågældende dokument ikke senere vil kunne anvendes i forbindelse med varer, der importeres til EU's toldområde.

Se GF art. 180, stk. 1.

Beviset for, at varerne, som der er anmodet om godtgørelse eller fritagelse for, er blevet eksporteret fra EUs toldområde, består af følgende dokumenter:

  • Udpassageattest udstedt af eksporttoldstedet i overensstemmelse med GF art. 334.

  • Originalen eller en bekræftet kopi af den toldangivelse, som er blevet lavet i forbindelse med den procedure, der medførte toldskylden.

  • Hvis det er nødvendigt, handelsdokumenter eller lignende, der indeholder en nøjagtig beskrivelse af de varer, der blev frembudt sammen med toldangivelsen i forbindelse med proceduren eller toldangivelsen for eksport fra EU's toldområde, eller toldangivelsen, der er blevet udfærdiget for varerne i det tredjeland, som de var bestemt til.

Se GF art. 180, stk. 2.

Beviset for, at varerne, som der er anmodet om godtgørelse eller fritagelse for, er blevet tilintetgjort under tilsyn af myndigheder eller personer, som er blevet beføjet til at bekræfte en sådan tilintetgørelse, består af følgende dokumenter:

  • En rapport eller erklæring om tilintetgørelsen udfærdiget af de myndigheder, under hvis tilsyn varerne blev tilintetgjort. Dette kan også ske ved en bekræftet kopi.

  • En attest udfærdiget af den person, der er beføjet til at bekræfte, at tilintetgørelsen har fundet sted. Denne attest skal ledsages af beviser for, at personen har denne beføjelse.

Disse dokumenter skal indeholde en nøjagtig beskrivelse af de tilintetgjorte varer, således at det ved en sammenligning med oplysningerne i toldangivelsen til en toldprocedure og i dokumenterne kan fastslås, at de tilintetgjorte varer er de samme som dem, der blev henført under den pågældende procedure.

Se GF art. 180, stk. 3.

Hvis beviserne for eksport eller tilintetgørelse af varerne er utilstrækkelige til, at toldmyndighederne kan træffe en afgørelse i sagen, eller hvis nogle beviser ikke kan forelægges, kan de suppleres med eller erstattes af ethvert andet dokument, som toldmyndigheden skønner nødvendigt.

Se GF art. 180, stk. 4.

Denne artikel i GF omhandler situationer, hvor der er sket reeksport/eksport eller tilintetgørelse af varerne, og dette er sket uden toldtilsyn.   

Hvis der efterfølgende skal ske godtgørelse eller fritagelse i disse situationer, skal betingelserne i EUTK art. 116, stk. 1, andet afsnit, EUTK art. 118 samt EUTK art. 120 selvfølgelig være opfyldt, men selve spørgsmålet om godtgørelse eller fritagelse i disse situationer, skal ske efter reglerne i EUTK art. 120 og under de betingelser, som er oplistet ovenfor.

Dvs. at der i nogle særlige situationer godt kan ske godtgørelse eller fritagelse under opfyldelse af disse betingelser, selvom varerne ikke er til stede på ansøgningstidspunktet. Reglen er således en undtagelse til hovedreglen.

Renter

Som udgangspunkt skal Toldstyrelsen ikke betale renter i sager om toldgodtgørelse.

Hvis en ansøgning om godtgørelse er imødekommet, men ikke er gennemført senest 3 måneder efter den dato, hvor afgørelsen blev truffet, skal Toldstyrelsen betale renter af beløbet. I dette tilfælde, betales der rente fra datoen for 3 måneders periodens udløb indtil datoen for godtgørelsen. Rentesatsen fastsættes i overensstemmelse med EUTK art. 112.

Dette gælder dog ikke, hvis den manglende overholdelse af tidsfristen skyldes forhold, som Toldstyrelsen ikke havde kontrol over.

Se EUTK art. 116, stk. 6.