Indhold
Dette afsnit beskriver kort, hvordan kriteriet om faktisk benyttelse eller udnyttelse anvendes, herunder formålet med reglerne.
Afsnittet indeholder:
- Lovgrundlag
- Beskrivelse af kriteriet om faktisk benyttelse eller udnyttelse
- Ydelser som udnyttelseskriteriet anvendes på.
Lovgrundlag
Udnyttelseskriteriet anvendes i ML § 16, stk. 2, 3, 5 og 6, og ML § 21 d, stk. 2. Lovgrundlaget er refereret i de relevante afsnit.
Momssystemdirektivets artikel 59a har fra ►6. april 2022◄ følgende ordlyd:
"►Med henblik på at undgå dobbelt påligning eller ikkepåligning af afgifter eller konkurrenceforvridning kan medlemsstaterne med hensyn til tjenesteydelser, hvis leveringssted bestemmes efter artikel 44 og 45, artikel 54, stk. 1, andet afsnit, og artikel 56, 58 og 59, anse:◄
a) leveringstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende på deres område, som beliggende uden for Fællesskabet, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted uden for Fællesskabet
b) leveringstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende uden for Fællesskabet, som beliggende på deres område, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted inden for deres område."
►Se direktiv 2022/542, artikel 1, nr. 3.◄
Beskrivelse af kriteriet om faktisk benyttelse eller udnyttelse
For visse ydelser har det betydning ved fastlæggelsen af leveringsstedet, hvor ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes. Leveringsstedet ændres afhængigt af, om den faktiske udnyttelse af ydelsen sker her i landet eller uden for EU. Udtrykkene "faktisk benyttes" og "faktisk udnyttes" anvendes synonymt i momsloven.
Formålet med reglerne om faktisk benyttelse eller udnyttelse er at undgå, at virksomheder/privatpersoner mv. kommer til at betale moms af ydelser i to lande. Samtidig sikrer reglerne også, at man ikke kan undgå at betale moms i EU, hvis de pågældende ydelser udnyttes i EU. Derudover skal reglerne sikre lige konkurrence mellem indenlandske virksomheder og virksomheder udenfor EU.
Ved anvendelsen af udnyttelseskriteriet sondres kun mellem, om ydelsen faktisk udnyttes i Danmark eller udenfor EU. Kriteriet kan ikke ændre leveringsstedet afhængigt af, om en ydelse udnyttes/ikke udnyttes i andre EU-lande.
Det er valgfrit for EU-landene, om de vil anvende kriteriet om faktisk udnyttelse eller benyttelse. Se momssystemdirektivets artikel 59a.
Bemærk
I visse tilfælde er det nødvendigt at fastlægge, om leveringsstedet for en ydelse er i et andet EU-land (fx for at afgøre, om en virksomhed bliver registreringspligtig for sine leverancer i et andet EU-land). Det er forskelligt, i hvilket omfang de forskellige EU-lande anvender udnyttelseskriteriet. Derfor er det i disse tilfælde nødvendigt at undersøge, hvordan udnyttelseskriteriet er anvendt i det pågældende EU-lands momslovgivning. Svaret kan nemlig ikke udledes af den danske momslov.
Ydelser som udnyttelseskriteriet anvendes på
I Danmark gælder udnyttelseskriteriet for følgende ydelser:
*) Bemærk, at for så vidt angår teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester, så kan leveringsstedet fra 2015 alene flyttes i henhold til udnyttelseskriteriet, når ydelserne leveres til afgiftspligtige personer.
Om anvendelsen af udnyttelseskriteriet (i hvilke situationer kriteriet anvendes), se evt. D.A.6.2.4.2, D.A.6.2.4.3, D.A.6.2.5.2, D.A.6.2.5.3 og D.A.6.2.8.13.
En samlet skematisk oversigt over udnyttelseskriteriets anvendelse på teleydelser, radio- og tv-spredningsydelser og ydelser nævnt i ML § 21 d, stk. 1, findes i afsnit D.A.6.2.6.2 om fastlæggelse af stedet for den faktiske benyttelse eller udnyttelse.