Indhold

Dette afsnit beskriver kort reglerne om midlertidige afgørelser om forbud og påbud.

Afsnittet indeholder:

  • Hvad er midlertidige afgørelser om forbud og påbud?
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvad er midlertidige afgørelser om forbud og påbud?

Med lov nr. 1387 af 23. december 2012 blev de hidtil gældende regler om fogedforbud ændret. Der er herefter ikke noget, der hedder "fogedforbud". Nedenfor redegøres der for de nye regler. Reglerne om "midlertidige afgørelser om forbud og påbud" er placeret i RPL kapitel 40 (§§ 411-430).

Som titlen på de nye regler siger, er der fortsat tale om foreløbige retsmidler, og reglerne ligner på dette punkt de tidligere regler om "fogedforbud".

En "midlertidig afgørelse om forbud og påbud" er en midlertidig retsafgørelse, der betyder, at en fysisk eller juridisk person, som forbuddet eller påbuddet omfatter, er forpligtet til at undlade, foretage eller tåle bestemte handlinger, der krænker forbuds-/påbudsrekvirentens ret.

I modsætning til tidligere er det ikke fogedretten, der tager stilling til spørgsmålet og træffer afgørelse i sagen, men derimod de almindelige domstole. Sager om forbud og påbud vil derfor, som andre almindelige civile sager, skulle starte ved byretten. Se RPL § 412.

For så vidt angår sager, der angår varemærke- og designsager (og krænkelse af rettigheder i denne forbindelse), vil disse sager dog skulle anlægges ved Sø- & Handelsretten i København.

I modsætning til tidligere skal der ikke efterfølgende anlægges justifikationssag efter "fogedforbuddet", idet domstolene vil tage stilling til dette spørgsmål i forbindelse med nedlæggelsen af forbuddet/påbuddet. Baggrunden for dette er, at det tidligere var fogedretten, der nedlagde fogedforbud, og fogedretten tog ikke stilling til selve indholdet af anmodningen om fogedforbud. Dette spørgsmål blev tidligere henvist til de almindelige domstole under justifikationssagen.

Forbuds- og påbudssager kan som sagt gå ud på, at en fysisk eller juridisk person mv. skal foretage, undlade eller tåle bestemte handlinger. Se RPL § 411.

Dette kan eksempelvis gå ud på, at en person skal fjerne en vejbom, eller tage et skilt ned.

Den, der anmoder om nedlæggelse af et forbud/påbud, skal godtgøre eller sandsynliggøre,

  • at den pågældende har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet eller påbuddet
  • at modpartens adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud eller påbud, og
  • at partens mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis parten henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse. Se RPL § 413.

Formålet med reglerne er således fortsat at give en "krænket" person eller virksomhed mv. mulighed for at hurtigt at forhindre eller pålægge en given adfærd hos en anden part.

Skatteforvaltningen (SKAT) har fortsat mulighed for at benytte reglerne til at forbyde (eller eventuelt påbyde) visse handlinger, der aktuelt eller fremtidigt måtte krænke Skatteforvaltningen (SKATs) ret.

En "midlertidig afgørelse om forbud eller påbud" kan nedlægges langt hurtigere, end en retssag kan gennemføres, bl.a. fordi der kan nedlægges forbud, selvom rekvirenten ikke fuldt ud har godtgjort sit krav, når bare kravet er sandsynliggjort. Se RPL § 413.

Skatteforvaltningen (SKAT) kan bruge reglerne om "midlertidige afgørelser om forbud eller påbud", fx når en virksomhed videreføres, selvom den er nægtet registrering eller har fået frataget registreringen efter OPKL § 11. Se forudsætningsvist SKM2009.258.ØLR og SKM2013.509.BR..

Forbud/påbud kan ikke bruges til at skaffe bevis for allerede skete krænkelser. Denne bevisførelse kan kun ske, i det omfang bevisførelsen er nødvendig for at sandsynliggøre, at rekvirentens ret stadig vil blive krænket.

Hvis modparten forsætligt overtræder en midlertidig afgørelse om forbud eller påbud kan parten straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder. Se RPL § 430.

Der er som hidtil mulighed for at retten træffer afgørelse om, at den der anmoder om en midlertidig afgørelse om forbud og påbud stiller sikkerhed for den eventuelle skade og ulempe, som påføres modparten ved et fejlagtigt pålagt forbud eller påbud.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
Landsretsdomme
 SKM2009.258.ØLR Fogedforbuddet blev ikke nedlagt mod en uregistreret virksomhed. Virksomheden tog bekræftende til genmæle, efter at sagen var indbragt for retten. Retten udtalte, at dette måtte forstås som en tilkendegivelse af, at virksomheden ikke fremover ville drive virksomhed uden registrering.  
Byretsdomme
 SKM2013.509.BR Fogedforbud (nu midlertidigt afgørelse om forbud og påbud) blev nedlagt mod virksomhed, der ikke havde stillet den af SKAT krævede sikkerhedsstillelse. Virksomheden havde ikke har stillet den af SKAT krævede sikkerhed for at drive registreringspligtig virksomhed, og en fortsættelse af at drive virksomhed var derfor i strid med SKATs ret. SKATs afgørelse herom var endelig, da den ikke rettidigt var indbragt for Landsskatteretten.

Byretten fandt det videre bevist, at virksomheden på tidspunktet for fogedforbuddets nedlæggelse havde drevet registreringspligtig virksomhed uden tilladelse. Retten lagde i den forbindelse vægt på sagsøgtes hjemmeside, hans egne vidneforklaring om, at han på baggrund af hjemmesiden modtog henvendelser fra potentielle kunder, samt at han havde udfærdiget et tilbud i en konkret sag påført eget logo.

Retten fandt derfor, at fogedforbuddet var lovlig foretaget og forfulgt, ligesom virksomheden blev tilpligtet ikke at udøve momspligtig virksomhed uden momsregistrering.