Dato for udgivelse | 15 dec 2020 12:41 |
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal | 15 dec 2020 08:24 |
SKM-nummer | SKM2020.527.SKTST |
Myndighed | Skatteforvaltningen |
Ansvarlig styrelse | Skattestyrelsen |
Sagsnummer | 20-0911084 |
Dokument type | SKM-meddelelse |
Overordnede emner | Skat |
Overemner-emner | Virksomheder |
Emneord | Skat, virksomhed |
Resumé | Skattestyrelsen har fastsat vejledende priser for hjorte for indkomståret 2020. |
Reference(r) | Varelagerloven |
Henvisning | Den juridiske vejledning 2020-2 afsnit C.C.4.3.3 |
Vejledende fremstillingspriser (ekskl. moms)
Varelagerloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 24. august 2015
For erhvervsdrivende, der driver hjortefarme er fastsat følgende vejledende fremstillingspriser:
Krondyr 1.480 kr.
Kronkalve 870 kr.
Dådyr 780 kr.
Dådyrkalve 480 kr.
Erhvervsdrivende, der driver hjortefarme med kalenderårsregnskab skal benytte de fremstillingspriser, der er fastsat ved kalenderårets udgang. Anvendes et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), skal de vejledende fremstillingspriser, der sidst er offentliggjort forud for regnskabsafslutningen, benyttes.
Der er ikke fastsat vejledende fremstillingspriser for mink for indkomståret 2020. Dette er begrundet i fremsættelsen af Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
Chinchilla og blå- og sølvræve udgik af SKM-meddelelsen fra indkomståret 2016.
I Den juridiske vejledning afsnit C.C.4.3.3. er anført om værdiansættelse af chinchilla, blå- og sølvræve:
Der fastsættes ikke længere årlige vejledende fremstillingspriser for chinchilla og blå- og sølvræve, da der kun er få besætninger. Fremstillingspriserne har gennem mange år været ansat til 92 kr. for chinchilla og Skattestyrelsen vil derfor som udgangspunkt også fremover godkende denne værdi, hvis ikke de faktiske fremstillingspriser anvendes.