Indhold
Dette afsnit omfatter indsigelser om kravets eksistens eller størrelse, som fordringshaveren skal behandle.
Afsnittet indeholder:
- Indsigelser om kravets eksistens eller størrelse
- Oversigt domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Indsigelser om kravets eksistens eller størrelse
Restanceinddrivelsesmyndigheden har ikke kompetence til at afklare tvister om kravets eksistens eller størrelse. Fordringshaveren skal afklare tvister om kravets eksistens eller størrelse.
Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2 og gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1.
Det gælder også, hvis et krav er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, og der efterfølgende rejses tvivl om kravets eksistens eller størrelse.
Skyldners indsigelser har som hovedregel ikke opsættende virkning i forhold til inddrivelsen af kravet. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan i konkrete tilfælde sætte inddrivelsen i bero, indtil der er en afklaring fra fordringshaveren om kravets eksistens eller størrelse. Det kan være tilfælde, hvor skyldneren har fremsat kvalificerede indsigelser, og hvor restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag af en vurdering af indsigelserne har en begrundet formodning om, at kravet ikke er opgjort korrekt af fordringshaveren eller ikke eksisterer.
Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2 samt gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1.
Se også
SKM2017.329.ØLR, hvor en bilist ikke fik medhold i sin påstand om, at SKAT skulle anerkende, at SKATs tvangsinddrivelse forud for sagens indenretlige afgørelse havde været uberettiget, da parkeringsafgiften var pålagt med urette. Sagen var med Procesbevillingsnævnets tilladelse blevet indbragt for Østre Landsret, der gav SKAT medhold i, at der kunne foretages inddrivelse af parkeringsafgiften, uanset at der var gjort indsigelse mod afgiftens berettigelse. Østre Landsret kom til dette resultat, selvom Landsretten samtidig fandt, at parkeringsafgiften var pålagt med urette.
SKM2011.469.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at SKAT havde fastholdt inddrivelsen af klagerens gæld samt at indsigelserne mod kravets eksistens ikke kunne tillægges opsættende virkning, da der ikke var en begrundet formodning for, at kravet ikke var opgjort korrekt eller ikke eksisterende.
SKM2011.503.VLR, hvor Landsskatteretten udtalte, at SKAT kan søge skattekravet inddrevet, selv om der er tvist om kravet.
Hvis fordringshaveren ikke søger skyldnerens indsigelser om kravets eksistens eller størrelse afklaret inden rimelig tid, kan restanceinddrivelsesmyndigheden sende kravet tilbage til fordringshaveren.
Klager over kravets eksistens og størrelse, der relaterer sig til den periode, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har haft kravet til inddrivelse, fx spørgsmålet om et krav er betalt til restanceinddrivelsesmyndigheden, behandles ikke af fordringshaveren, men indbringes for Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.
Se gældsinddrivelseslovens § 17.
Se også
Afsnit G.A.2.2.2 om Landsskatteretten.
Klager over kravets eksistens og størrelse vedrørende fx kontrolafgifter indbringes for fogedretten.
Se gældsinddrivelseslovens § 18.
Se også
Afsnit G.A.2.2.3 om fogedretten.
Oversigt domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretten |
| SKM2017.329.ØLR | En parkeringsafgift var pålagt med urette. Bilisten fik ikke medhold i en påstand om, at SKAT skulle anerkende, at SKATs tvangsinddrivelse forud for sagens indenretlige afgørelse havde været uberettiget. Sagen var med Procesbevillingsnævnets tilladelse blevet indbragt for Østre Landsret, der gav SKAT medhold i, at der kunne foretages inddrivelse af parkeringsafgiften, uanset at der var gjort indsigelse mod afgiftens berettigelse. Østre Landsret kom til dette resultat, selvom Landsretten samtidig fandt, at parkeringsafgiften var pålagt med urette. | |
| SKM2011.503.VLR | Landsretten stadfæstede udlæggene og udtalte, at SKAT kan søge skattekravet inddrevet, selv om der er tvist om kravet. | |
| Landsskatteretten |
| SKM2011.469.LSR | Landsskatteretten fandt at det var med rette, at restanceinddrivelsesmyndigheden havde fastholdt inddrivelsen af klagerens gæld, på trods af at klageren bestred gældens eksistens og størrelse. Der blev lagt vægt på at restanceinddrivelsesmyndigheden havde handlet i overensstemmelse med gældsinddrivelseslovens § 2 og -bekendtgørelsens § 3, samt at indsigelserne mod kravets eksistens ikke kunne tillægges opsættende virkning, da der ikke var en begrundet formodning for, at kravet ikke var opgjort korrekt eller ikke eksisterede. | |