Indhold

Dette afsnit handler om afvikling af gæld, der er til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, ved frivillige betalinger, herunder placering af frivillige betalinger på gældsposter i henhold til den lovbestemte dækningsrækkefølge.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Afvikling af gæld ved frivillige betalinger
• Dækningsrækkefølge

Regelgrundlag

Frivillige betalinger er ikke reguleret i gældsinddrivelsesloven eller gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, og sker udelukkende på skyldners initiativ.  

Skyldner har altid ret til at betale sin gæld ved frivillige betalinger. Det følger af almindelige obligationsretlige principper. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan derfor som udgangspunkt ikke fastsætte mindstebeløb for frivillige betalinger.

Restanceinddrivelsesmyndigheden har dog kompetencen til at beslutte, hvordan gæld skal inddrives, herunder iværksætte inddrivelsesskridt, selv om skyldner foretager frivillige betalinger. Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 1.

Afvikling af gæld ved frivillige betalinger

Skyldner har altid mulighed for at foretage frivillige betalinger. Dette gælder, uanset om restanceinddrivelsesmyndigheden har iværksat inddrivelsesskridt overfor skyldner.

Skyldners frivillige betalinger er som udgangspunkt ikke til hinder for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan iværksætte inddrivelsesskridt. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan således inddrive gælden ved modregning, lønindeholdelse, afdragsordning eller udlæg mv., selvom skyldner afvikler gælden ved frivillige betalinger. Dette gælder som udgangspunkt uafhængigt af skyldners betalingsevne efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens regler om fastsættelse af afdragsordning og lønindeholdelse.

Dækningsrækkefølge

Beløb modtaget som frivillige betalinger, som kun delvist dækker gæld under inddrivelse, vil blive anvendt i henhold til dækningsrækkefølgen i gældsinddrivelsesloven. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1.

Se også afsnit G.A.2.3 om dækningsrækkefølge.