Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.6.2.2.3.3 Forholdet til tavshedspligt" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om, hvorvidt retten til aktindsigt efter offentlighedsloven (OFL) er begrænset af tavshedspligtsbestemmelser.

Afsnittet indeholder:

Regel
Gennemførelse
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand.

Regel

Efter OFL § 35 begrænses begrænses pligten til at meddele oplysninger efter offentlighedslovens regler om aktindsigt af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.

Omfattet af udtrykket "særlige bestemmelser om tavshedspligt" er de tavshedsbestemmeler i særlovgivningen, der ud fra særlige hensyn har fastsat tavshedspligt med hensyn til nærmere angivne forhold. Således er de tavshedspligtsbestemmelser i særlovgivningen, der alene gentager eller henviser til de almindelige tavshedspligtsbestemmelser i straffeloven og forvaltningsloven, ikke omfattet af det nævnte udtryk.

Vurderingen af, om en tavshedspligtsbestemmelse i det enkelte tilfælde skal henregnes til de særlige tavshedspligtsbestemmelser, vil bero på en fortolkning af den pågældende bestemmelse, hvor det under hensyn til bestemmelsens ordlyd og forarbejder må vurderes, om tavshedspligten er fastsat på baggrund af særlige hensyn.

Udtrykket "særlige bestemmelser om tavshedspligt" omfatter også tavshedspligtsforskrifter, der er indeholdt i umiddelbart anvendelige EU-retsakter, navnlig forordninger. Det samme gælder tavshedspligtsforskrifter i andre EU-retsakter eller i folkeretlige traktater, der ved lov eller i henhold til lov er tillagt gyldighed her i landet.

På Skatteministeriets område gælder sådanne særlige bestemmelser om tavshedspligt. Se SFL § 17, stk. 1.

Oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold er omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt. Se SFL § 17, stk. 1. Folketingets Ombudsmand har udtalt, at selve oplysningen om, at der er påbegyndt en skatte-/afgiftssag hos SKAT, er en tavshedsbelagt oplysning, der ikke må videregives til uvedkommende. Se FOB 2008.303. Skatteforvaltningen må derfor ikke oplyse om der er en skatte-/afgiftssag hos Skatteforvaltningen til uvedkommende, hvis anmodningen om aktindsigt vedrører en konkret person og/eller virksomhed, jf. OFL § 35, jf. SFL § 17.

På Skatteministeriets område gælder desuden en særlig bestemmelse om tavshedspligt for oplysninger omfattet af § 38 a hvidvaskloven. Se afsnit A.A.6.1.3 om særlig tavshedspligt efter hvidvaskloven og retsplejeloven.

Se også afsnit A.A.6.1.2 om Skattemyndighedernes særlige tavshedspligt.

Eksempel

En anmodning om aktindsigt fra en tidligere repræsentant for et selskab kan afslås. Den tidligere repræsentant anses for at være "uvedkommende", og enhver udlevering af oplysninger om selskabet vil have den virkning at bekræfte, at der findes en sag mellem det pågældende selskab og SKAT, og det vil være en tavshedsbelagt oplysning, jf. OFL § 35, jf. SFL § 17.

Gennemførelse

Selvom der ikke til bestemmelsen i OFL § 35 er knyttet en egentlig ekstraheringsbestemmelse, indebærer en undtagelse af oplysninger efter OFL § 35, jf. SFL § 17, stk. 1, at det kun er de oplysninger, som er omfattet af den pågældende særlige bestemmelse om tavshedspligt, der kan undtages fra aktindsigt. Se FOB 2005.621 om "Endelig rapport af 31. august 2005 om ombudsmandens undersøgelse vedrørende et antal sager om aktindsigt fra Told- og Skattestyrelsen", afsnit III.E.4.d.

Der er derfor pligt til at gennemgå dokumenterne oplysning for oplysning for at konstatere, om de skulle indeholde oplysninger, som ikke er omfattet af en særlig tavshedspligt.

Hvis et dokument undtagelsesvis indeholder både oplysninger omfattet af en særlig tavshedspligt og oplysninger der ikke er omfattet, skal der efter offentlighedslovens almindelige regler meddeles aktindsigt i de oplysninger, der ikke er omfattet af tavshedspligten. Det er i denne sammenhæng uden betydning, at den aktindsigt, der herefter eventuelt skal gives i dele af dokumentet, bliver af mindre tilfredsstillende karakter for de udleverede afsnits vedkommende, og at aktindsigten eventuelt bibringer læseren en opfattelse af indholdet, som ikke er dækkende.

Det skal fremgå af afgørelsen i form af et journaludskrift eller en udarbejdet aktliste, at hvert enkelt dokument er vurderet og undtaget helt eller delvist fra aktindsigt efter bestemmelsen, hvis alle dokumenter indeholder oplysninger, der er omfattet af den særlige tavshedspligt.

I en sag om aktindsigt afgjorde Landsskatteretten, at der ikke var adgang til aktindsigt i en tidligere medinteressents (JF) skatteoplysninger til brug for en verserende retssag om erstatning for uberettiget ophævelse af interessentskabskontrakten. Landsskatteretten anså ikke klagerens afledte interesse i sagen vedrørende JF's personlige indkomst- og formueopgørelse for så væsentlig, at den kunne begrunde, at klageren blev anset for part i denne sag. Sagen blev derfor afgjort efter offentlighedslovens regler, hvor Landsskatteretten fandt, at oplysningerne vedrørende JF's personlige indkomst- og formueopgørelse var omfattet af SKATs særlige tavshedspligt og derfor undtaget fra aktindsigt efter den dagældende OFL § 14, som svarer til den nugældende OFL § 35. Se SKM2009.150.LSR.

Skatteankestyrelsen kom til samme konklusion i en sag, hvor et selskab ikke kunne få aktindsigt i en modparts advokats salæroplysninger, herunder oplysninger om, hvor meget advokaten havde modtaget i omkostningsgodtgørelse. Skatteankestyrelsen fandt, at selskabet ikke var part i sagen, og at oplysningerne derfor var omfattet af SKATs særlige tavshedspligt. Se SKM2014.473.SANST.

I en anden sag om aktindsigt, hvor ejeren af en bil, der blev indført til Danmark fra England, overlod indregistrering af bilen til en autoriseret bilforhandler, afgjorde Landsskatteretten tilsvarende, at klager/ejeren ikke kunne anses for part i bilforhandlerens registreringsafgiftssag i SKAT vedrørende bilen. Sagen blev derfor afgjort efter offentlighedslovens regler, hvor Landsskatteretten fandt, at en del af materialet i sagen ikke indeholdt oplysninger, der var omfattet af SKATs særlige tavshedspligt, og klager fik derfor medhold i, at han var berettiget til aktindsigt i dette materiale efter offentlighedslovens almindelige regler. Se SKM2009.84.LSR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Landsretten
SKM2018.131.VLR	Sagen handlede om, hvorvidt en tidligere advokat, der var gået konkurs, havde ret til aktindsigt i kurators korrespondance med SKAT vedrørende momsrefusion af kuratorsalær. Byretten fandt, at det alene var konkursboet, der var part i forvaltningslovens forstand, og fallenten havde derfor ikke ret til aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven. Byretten fandt desuden, at fallenten skulle anses som uvedkommende efter reglerne i OFL § 35 jf. SFL § 17, stk. 1, og han kunne derfor heller ikke få aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven. For landsretten gjorde fallenten supplerende gældende, at han skulle anses som part i forvaltningslovens forstand, fordi momsrefusionen til konkursboet havde direkte indflydelse på hans økonomiske situation, idet udbetalingen havde formindsket den gæld, som han fortsat hæftede for efter konkursen. Det var fallentens opfattelse, at konkursboet uberettiget havde fået momsrefusion, og at momsen derfor skulle tilbagebetales til SKAT. Hertil udtalte landsretten, at selv hvis momsrefusionen var sket med urette, ville fallenten ikke kunne forlange bobehandlingen genoptaget, fordi der ikke er hjemmel hertil i konkursloven. Landsretten udtalte endvidere, at der i konkursboet alene var dækning til krav omfattet af konkurslovens § 93, som fallenten ikke hæftede for, og momsrefusionen havde derfor ikke påvirket størrelsen af fallentens gæld efter konkursen. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som byretten havde anført, tiltrådte landsretten, at fallenten ikke kunne anses som part i forvaltningslovens forstand. Landsretten tiltrådte desuden af de grunde, som byretten havde anført, at fallenten heller ikke havde ret til aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven.	Stadfæster SKM2017.447.BR.
Landsskatteretten
SKM2009.150.LSR	Landsskatteretten fandt, at oplysninger i sagen vedrørende en persons indkomst- og formueopgørelse var omfattet af SKATs særlige tavshedspligt og derfor undtaget fra aktindsigt efter den dagældende OFL § 14. (Nugældende OFL § 35)
SKM2009.84.LSR	Landsskatteretten fandt, at en del af materialet i sagen ikke indeholdt oplysninger, der var omfattet af SKATs særlige tavshedspligt, og klager var derfor berettiget til aktindsigt i dette materiale efter offentlighedslovens almindelige regler.
Skatteankestyrelsen
SKM2014.473.SANST	Skatteankestyrelsen fandt, at udlevering af oplysninger til et selskab om en advokats salær og udbetalt omkostningsgodtgørelse var omfattet af SKATs særlige tavshedspligt og derfor undtaget fra aktindsigt efter dagældende OFL § 14. (Nugældende OFL § 35).

Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området:

Udtalelser fra Ombudsmanden	Udtalelsen i stikord	Yderligere kommentarer
FOB 2008.303	Selve oplysningen om, at der er påbegyndt en sag hos SKAT, er en tavshedsbelagt oplysning, der ikke må videregives til uvedkommende.
FOB 2005.621	Selvom bestemmelsen i den dagældende OFL § 14 (nugældende OFL § 35) ikke indeholder en egentlig ekstraheringsbestemmelse, er det alene oplysninger omfattet af en særlig tavshedspligt - og ikke dokumentet i sin helhed - der kan undtages efter bestemmelsen.