Indhold
Dette afsnit beskriver regler for betaling af registreringsafgift for busser og autocampere.
Afsnittet indeholder:
Busser til privat anvendelse
Busser til privat anvendelse er defineret som køretøjer, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til befordring af mere end 9 personer (dvs. med mindst 10 siddepladser), inklusive føreren, som har et antal passagersæder, der svarer til køretøjet, og som ikke er indrettet til andet formål end personbefordring.
Afgiften for disse køretøjer udgør 0 kr. af de første 12.100 kr. og 60 pct. af resten af den afgiftspligtige værdi. Se REGAL § 5 a.
Bussen skal i original skikkelse fremtræde som "fuldt bestolet" og med siddepladser til mere end 9 personer, føreren indbefattet. Det betyder, at der ikke må fjernes sæder fra bussen, heller ikke selvom der stadig er mindst 10 siddepladser efter fjernelsen. Der stilles ikke særlige krav til sædernes anbringelse i passagerrummet, så længe bussen er "fuldt bestolet". Det betyder, at man foruden fremad- og bagudrettede sæder også accepterer langsgående sæder i bussen. Klapsæder og sammenfoldelige sæder bliver også accepteret.
Hvis en bus er indrettet til andre formål end personbefordring, kan der ikke ske afgiftsnedsættelse. Det gælder eksempelvis busser, hvis indretningen mere tager sigte på ophold, og måske overnatning , end på befordring. Dette gælder også køretøjer, hvor placeringen eller antallet af sæder gør, at bussen ikke kan anses for at være "fuldt bestolet". Det er fx tilfældet, hvis der er etableret store friarealer, der gør, at bussen kan anvendes til andre formål end personbefordring (eventuelt samtidig godsbefordring).
For køretøjer, der er indrettet til beboelse, fx med opholds- og spiseplads, køkkenfaciliteter, toilet og bad mv., skal der uanset antallet af siddepladser betales afgift efter REGAL § 4.
Tillæg eller fradrag i afgift og afgiftspligtig værdi
Der gives tillæg til og fradrag i den afgiftspligtige værdi og i registreringsafgiften, alt efter udstyr mv., efter de samme regler, som gælder for personbiler.
Se også
Afsnit I.A.1.4.2 om fradrag og tillæg i afgiften og i den afgiftspligtige værdi.
Overgang til anden anvendelse
En bus, som er berigtiget med 60 pct. afgift, bliver afgiftsberigtiget med fuld afgift efter REGAL § 4, når betingelserne for den tidligere foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften bliver dog nedsat med 60 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr. ►Nedsættelsen kan dog ikke overstige den afgift, der oprindeligt er betalt.◄ Se REGAL § 5 a, stk. 3►◄.
Køretøjet skal afgiftsberigtiges hos Motorstyrelsen, før indregistrering kan ske. Det følger af registreringsafgiftsbekendtgørelsen § 39, med senere ændringer i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registreringsafgift § 1, at brugte køretøjer, som nævnt i REGAL § 5 a, ikke kan afgiftsberigtiges af selvanmeldere.
Autocampere (campingbiler)
Autocampere er defineret som køretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, og de afgiftsberigtiges som udgangspunkt efter REGAL § 4, dvs. som personbiler med 25/85/150 pct. afgift. Se afsnit I.A.1.4.2 "Personbiler og motorcykler".
For køretøjer med en tilladt totalvægt på mindst 2 tons, der er indrettet med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 2 personer, kan der dog ved afgiftsberigtigelsen ses bort fra udgiften til beboelsesindretningen samt fortjeneste og moms heraf. Afgiften skal for køretøjets samlede værdi eksklusive afgift dog mindst udgøre 0 kr. af de første 12.100 kr. og 45 pct. af resten (minimumsafgift). Se REGAL § 5 a, stk. 2.
Det betyder, at der ved afgiftsberigtigelsen af autocampere skal fremlægges kopi af slutseddel, købsaftale eller kontrakt med henblik på beregning af en eventuel minimumsafgift.
Kravet om sovepladser er nedsat fra 4 til 2 ved lov nr. 1431 af 11. december 2017. Kravet om antal sovepladser har også virkning for køretøjer, der er afgiftsberigtiget som autocampere før den 1. januar 2018, uanset at der på registreringstidspunktet var krav om fire egentlige sovepladser.
Importør- eller forhandlervirksomheden skal fremlægge dokumentation i form af
- prisopdeling fra fabrikken eller
- en kalkulation, der eventuelt kan være baseret på bildelen, herunder med pris for en tilsvarende varebil eller et tilsvarende bilchassis. En skønsmæssig prisopdeling kan ligeledes indgå i kalkulationen
- oplysning om den laveste pris, som autocamperen vil blive solgt til på det danske marked (eksklusive registreringsafgift).
En godkendelse af prisopdelingen indebærer, at en autocamper vil kunne afgiftsberigtiges på dette grundlag, forudsat at køretøjet bliver solgt til den anmeldte pris. For autocampere, der er godkendt til afgiftsberigtigelse med 45 pct. afgift, indebærer godkendelsen, at afgiftssatsen på 45 pct. fortsat skal anvendes, hvis autocamperen sælges til højere priser end den anmeldte. Afgiftssatsen på 45 pct. skal benyttes i forhold til den konkret opnåede pris til slutbruger (den samlede pris eksklusive registreringsafgift).
Anmeldt til registrering efter den 15. februar 1990 og før den 25. april 2007
Højesterets dom i SKM2014.728.HR har medført et behov for en uddybning og præcisering af hvilket udstyr, der skal være i en autocamper, der er anmeldt til registrering efter reglerne om den tidligere gældende 60 pct. registreringsafgift, og som ligeledes første gang er anmeldt til registrering før den 25. april 2007, for at den opfylder kravet om, at den utvivlsomt er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse.
Reglerne og praksis vedr. autocampere er beskrevet i SKATs vejledninger fra 1999 og frem til den dagældende ordning med særligt lempelig registreringsafgift for autocampere blev ophævet ved Lov nr. 541 af 6. juni 2007. Den beskrevne praksis i disse vejledninger finder fortsat anvendelse for autocampere, der er anmeldt til registrering efter reglerne om 60 pct. afgift i den dagældende bestemmelse i REGAL § 5 a, stk. 1, og som første gang er anmeldt til registrering efter den 15. februar 1990.
I praksis bruges betegnelserne campingbiler og autocampere i flæng. I den følgende beskrivelse anvendes betegnelsen autocamper om et køretøj, der er anmeldt til registrering efter reglerne om 60 pct. afgift i den dagældende bestemmelse i REGAL § 5 a, stk. 1, og som første gang er anmeldt til registrering efter den 15. februar 1990 (indførsel af særlig lempelig registreringsafgift for autocampere ved Lov nr. 61 af 7. februar 1990) og før den 25. april 2007 (ophævelse af særlig lempelig registreringsafgift for autocampere ved Lov nr. 541 af 6. juni 2007).
Afsnittet omfatter alle typer af autocampere, herunder MPV- og SUV-campere, der er ombygget til autocampere.
Motorstyrelsen skal herved uddybe og supplere beskrivelsen af praksis om hvilket udstyr, der skal være i en autocamper, for at den opfylder kravet om, at den utvivlsomt er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse.
Sæder
Der må ikke være monteret flere sæder end det antal, bilen er godkendt til som autocamper. Der er typisk tale om et mindre antal sæder end i en almindelig personbil.
Det vil fremgå af det enkelte køretøjs toldattest, om køretøjet er indrettet til fx "højst x antal sæder" eller til "præcist x antal sæder". Dette er afgørende i forhold til vurdering af køretøjets bestoling.
Sovepladser
Autocamperen skal være indrettet med sovepladser.
For autocampere, der er anmeldt til registrering første gang efter den 1. september 2000, skal autocamperen være indrettet med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 2 personer. Ved den oprindelige afgiftsberigtigelse var der krav om 4 egentlige sovepladser, men dette krav er ved lov nr. 1195 af 14. november 2017 nedsat til 2 sovepladser.
Er autocamperen registreret første gang før 1. september 2000, skal der være mulighed for opredning af sovepladser til mindst 2 personer.
Sovepladserne kan indgå i kombination med køretøjets opholds- og spiseplads.
Køkkenarrangement med vand- og spildevandstank
Autocamperen skal være indrettet med køkkenarrangement, i form af koge- og/-eller gasblus og køkkenvask, der er tilsluttet vand- og spildevandstank.
Vand- og spildevandstank skal være af en art og omfang, der svarer til køretøjets størrelse.
For autocampere, der er anmeldt til registrering første gang efter den 1. september 2000, skal køkkenarrangementet være fastmonteret i autocamperen. Det kan dog accepteres, at køkkenarrangementet er indrettet på en sådan måde, at det (under kørsel) kan sammenklappes helt eller delvist.
Bord
For autocampere, der er anmeldt til registrering første gang efter den 1. september 2000, skal der altid medbringes et bord (evt. aftageligt) under kørslen.
Efter anvisning skal bordet kunne fastmonteres i bilen ved hjælp af en roset eller lignende fastgørelsesanordning. Dette indebærer, at bordet og nødvendigt værktøj til at fastgøre bordet altid skal medbringes under kørslen.
Passende loftshøjde.
Autocamperen skal have en passende loftshøjde for at opfylde kravet om at være konstrueret og indrettet til ophold og beboelse. En passende loftshøjde betyder, at køretøjet enten skal have forhøjet tag eller løftbart tag.
Der er ikke fastsat en minimumslofthøjde, men der skal være sædvanlig ståhøjde ved køkkenarrangementet, og i bilens opholds- og gangarealer skal der være en loftshøjde, der tillader oprejst eller i det mindste let foroverbøjet gang. Motorankenævnet har i en konkret sag truffet afgørelse om, at en loftshøjde på 151 cm. ikke er tilstrækkelig.
Løftbart tag må ikke være svejset fast eller på anden måde fastgjort, så taget ikke kan hæves/løftes.
Der skal altid medbringes det værktøj, der er nødvendigt til at hæve/løfte taget. Der skal endvidere medbringes og kunne etableres teltdug til løftbart tag.
Ændringer i forhold til Motorstyrelsens godkendelse som autocamper
Motorstyrelsens godkendelse af biler som autocampere ("Camperfortegnelsen") indeholder udover oplysninger om mærke, type og model også en beskrivelse af autocamperens indretning, det vil sige oplysninger om antal siddepladser, sovepladser, køkkenmodulet, bord mv.
Det kan forekomme, at fx den oprindelige fastgørelse af et bord, eller placering af bordet, er ændret i forhold til Motorstyrelsens oprindelige godkendelse af autocamperen.
Hvis en sådan autocamper fortsat opfylder kravet om, at den utvivlsomt er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, som beskrevet i dette afsnit, er det ikke afgørende, om der er sket ændringer af indretningen fx af et bords placering, så indretningen ikke længere er identisk med det anførte i Motorstyrelsens godkendelse. Det afgørende er, at autocamperen, efter en konkret vurdering, opfylder de krav, der er beskrevet i dette afsnit.
Konsekvenser, hvis udstyret ikke er med i autocamperen
Det er et krav, for at autocamperen fortsat kan være indregistreret efter de tidligere gældende regler om 60 pct. afgift, at
- der ikke må ske fjernelse af fastmonteret udstyr.
- alt løst campingudstyr, der hører til den sædvanlige brug af autocamperen altid skal medbringes i autocamperen under kørsel.
- der altid skal medbringes udstyr, så der kan etableres sovepladser, herunder nødvendige plader, madrasser, liggeunderlag mv. Der stilles ikke krav om, at der medbringes sengetøj, soveposer mv., hvis det blot med rimelighed er muligt at sove på den etablerede soveplads.
- der altid skal medbringes udstyr til sædvanlig brug af køkkenet, herunder blus til madlavning og vandtank. Der stilles ikke krav om at service, herunder gryder, pander, tallerkner mv. medbringes.
- der altid skal medbringes det værktøj, der er nødvendigt til eksempelvis at hæve taget, montere bordet, udtage/vende stole mv.
Hvis ikke alt udstyr medbringes under kørslen, eller hvis fastmonteret udstyr er fjernet, vil autocamperen ikke længere kunne anses for at være "utvivlsomt konstrueret og indrettet som autocamper". En enkelt tur uden påkrævet udstyr og indretning, er tilstrækkeligt til, at autocamperen ikke anses for at være utvivlsomt konstrueret og indrettet som autocamper.
Hvis autocamperen ikke længere anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet som autocamper, kan ejeren eller brugeren af bilen blive pålagt at betale registreringsafgift efter REGAL § 4, da der så er tale om en almindelig personbil. Registreringsafgiften beregnes ud fra handelsprisen for en tilsvarende personbil. Afgiften nedsættes dog med 45 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi der overstiger 12.100 kr. Nedsættelsen kan ikke overstige det afgiftsbeløb, der oprindeligt er betalt for køretøjet. Se REGAL § 5 a, stk. 3.
Hvis en autocamper er anvendt i strid med de betingelser, der gælder for den lempelige registreringsafgift, kan ejeren eller brugeren pålægges en bøde, hvis der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf. REGAL § 27, stk. 1, nr. 4.
Tillæg i registreringsafgift for CO2-udledning for autocampere
Det fremgår af REGAL § 4, stk. 9, at tillægget for CO2-udledning for autocampere, beregnes med den laveste sats pr. gram for hele udledningen. Tillægget for CO2-udledning udgør således 253 kr. pr. gram CO2, pr. kilometer uanset hvor mange gram CO2, autocamperen udleder. Hvis en autocamper fx udleder 300 gram CO2 pr. kilometer, udgør tillægget ►300 x 253 kr. = 75.900 kr.◄ ►◄
Sygetransport-personbiler
Afgiftsfritagelse fra 1. januar 2015
Fra og med den 1. januar 2015 blev personbiler til erhvervsmæssig persontransport, herunder sygetransport-personbiler, afgiftsfritaget. Se ændringen af REGAL § 2, stk. 1, nr. 6, ved § 1 i lov nr. 1503 af 23. december 2014.
Ved sygetransport forstås befordring af personer henvist til sundhedsfaglig behandling, og personer der på grund af sygdom eller handicap er afskåret fra eller kun med besvær kan benytte almindelige befordringsmidler, herunder taxi, samt hastende befordring af blod- og organdonorer i forbindelse med sygdoms- og ulykkestilfælde, jf. § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om taxikørsel m.v. Ambulancekørsel er ikke omfattet.
Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet ordet "sygetransport" på begge sider.
Alle køretøjer til erhvervsmæssig persontransport er herefter fritaget for vægt- og brændstofforbrugsafgift, og der betales dobbelt udligningsafgift for dieselbiler. Se ændringen af REGAL § 2, stk. 1, nr. 6 og BRÆNDAL § 6, stk. 1, nr. 5.
Overgangsordning for sygetransport-personbiler
For afgiftsberigtigede sygetransport-personbiler udgør afgiften 20 pct. af den afgiftspligtige værdi over 12.100 kr.
Sygetransport indgår under en samlet betegnelse som "erhvervsmæssig persontransport", jf. taxilovens § 1, stk. 1 (Lov nr. 1538 af 19. december 2017). En tilladelse til erhvervsmæssig transport givet i henhold til taxilovens § 3 kan anvendes til "kørsel for en offentlig myndighed, som myndigheden udfører i medfør af lov", jf. taxilovens § 4, stk. 1, nr. 1.
Biler, der er afgiftsberigtigede som sygetransport-personbiler, kan ikke frikøres.
Overgang til anden anvendelse
Et køretøj, som er afgiftsberigtiget med 20 pct. afgift, bliver afgiftsberigtiget efter REGAL § 4, hvis betingelsen for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften bliver nedsat med 20 pct. af den del af køretøjets værdi, der overstiger 12.100 kr.
Taxi
Afgiftsfritagelse fra 1. januar 2015
Den 1. januar 2015 blev køretøjer til erhvervsmæssig persontransport, herunder taxi/hyrevogne, afgiftsfritaget. Se ændringen af REGAL § 2, stk. 1, nr. 6, ved § 1 i Lov nr. 1503 af 23. december 2014.
Taxier defineres i § 1, stk. 1 i taxiloven, som køretøjer med tilladelse til at udføre erhvervsmæssig personbefordring.
Erhvervsmæssig personbefordring er i taxilovens § 1, stk. 1, defineret som kørsel i et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af højst 9 personer inklusive chaufføren, hvor kørslen udføres for at opnå en fortjeneste.
Ved omregistrering til anden anvendelse end erhvervsmæssig persontransport skal der betales registreringsafgift i forhold til bilens afgiftspligtige værdi på det tidspunkt, hvor bilen overgår til den anden anvendelse.
Alle køretøjer til erhvervsmæssig persontransport er fritaget for vægt- og brændstofforbrugsafgift, og der betales dobbelt udligningsafgift for dieselbiler. Se BRÆNDAL § 6, stk. 1, nr. 5.
Overgangsordning for taxier
Biler, der er afgiftsberigtiget som taxi og anvendt som sådan før 31. december 2014 efter de hidtil gældende regler i REGAL § 6 a, stk. 1-3, kan fortsat frikøres efter de dagældende bestemmelser herom. Disse køretøjer kan således afgiftsfrit overgå til anden anvendelse, når betingelserne for frikørsel er opfyldt.
For afgiftsberigtigede hyrevogne/taxi udgør afgiften 70 pct. af afgiftsværdien over 230.000 kr.
Hyrevogne defineres som køretøjer, der i henhold til bevilling fra kommunalbestyrelsen må bruges til hyrevognskørsel, og som udelukkende bliver benyttet til erhvervsmæssig personbefordring. Hyrevogne må udelukkende anvendes til erhvervsmæssig personbefordring (befordring af personer mod betaling) og herudover kun:
- til lejlighedsvis kørsel med hastende småforsendelser (mindre postforsendelser og lignende småforsendelser, herunder lægerekvireret medicin fra apoteker til patienter, blod fra blodbanker og laboratorieprøver til og fra hospitaler mv.) uden ledsager, men efter taksten for passagertransport, eller
- til kørsel af hastende karakter for de sociale myndigheder (fx udbringning af varm mad til pensionister).
Køretøjerne må i øvrigt ikke benyttes til godstransport uden samtidig personbefordring.
Køretøjerne kan også lejes/leases af vognmanden.
Bevillingsordningen omfatter kun personbiler, der er godkendt til erhvervsmæssig transport af mindst 5 og højst 9 personer (føreren indbefattet).
Transportministeriet kan godkende, at der anvendes et køretøj indrettet til befordring af indtil 15 personer, hvis den pågældende bevillingshaver også har tilladelse til at køre erhvervsmæssigt efter lov om buskørsel.
I de tilfælde, hvor der er givet tilladelse til en kombineret taxi- og buskørsel med samme køretøj, vil køretøjet også kunne frikøres. Det er alene antallet af kilometer vedrørende taxikørsel, der kan medregnes ved opgørelsen af, hvornår køretøjet er frikørt.
Overgang til anden anvendelse
Et køretøj, som er afgiftsberigtiget med 70 pct. afgift, bliver afgiftsberigtiget med fuld afgift efter REGAL § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldte. Afgiften bliver nedsat med 70 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 230.000 kr. Dette gælder ikke for køretøjer, der er anmeldt til registrering i Køretøjsregisteret til taxikørsel før den 1. januar 2010.
For hyrevogne, der er afgiftsberigtiget med 20 pct. afgift, gælder det hidtil gældende regelsæt om, at et køretøj, som er afgiftsberigtiget med 20 pct. afgift, afgiftsberigtiges efter REGAL § 4, hvis betingelsen for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere opfyldes. Afgiften bliver dog nedsat med 20 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr.
Frikørsel af hyrevogne erhvervet den 1. januar 2009 eller senere
For hyrevogne, som er erhvervet den 1. januar 2009 eller senere, bortfalder afgiften, når disse omregistreres efter at have kørt som hyrevogn i:
- mindst 3 år og mindst 210.000 kilometer, heraf mindst 97.000 besatte kilometer, eller
- mindst 2 år og mindst 250.000 kilometer, heraf mindst 115.000 besatte kilometer.
Se lov nr. 1344 af 19. december 2008 om bl.a. ændring af registreringsafgiftsloven.
Taxameterattest og trafikbog skal føres som dokumentation for, at de nævnte betingelser om kilometer er opfyldt.
Tidligere regler om frikørsel
For hyrevogne erhvervet før den 1. januar 2009 gælder følgende regler for frikørsel.
Der skal ikke betales afgift af hyrevogne, som omregistreres efter at have kørt i:
- mindst 3 år og mindst 210.000 kilometer eller
- mindst 2 år og mindst 250.000 kilometer som hyrevogn.
Limousiner
Afgiftsfritagelse fra den 1. januar 2015
Fra den 1. januar 2015 er køretøjer til erhvervsmæssig persontransport, herunder limousiner, afgiftsfritaget. Se ændringen af REGAL § 2, stk. 1, nr. 6, ved § 1 i lov nr. 1503 af 23. december 2014.
Limousiner defineres som køretøjer med tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring, der udfører repræsentationskørsel, bryllupskørsel og lignende kørsel i køretøjer med særlig indretning, udstyr og lignende, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om taxikørsel m.v.
Ved omregistrering til anden anvendelse end erhvervsmæssig persontransport skal der betales registreringsafgift i forhold til bilens afgiftspligtige værdi på salgstidspunktet.
Alle køretøjer til erhvervsmæssig persontransport er fremover fritaget for vægt- og brændstofforbrugsafgift, og der betales dobbelt udligningsafgift for dieselbiler.
Overgangsordning for limousiner
Limousiner der er afgiftsberigtiget og anvendt således før den 31. december 2014 efter de hidtil gældende regler i REGAL § 6 b, stk. 1-3, kan fortsat frikøres efter de tidligere bestemmelser herom. Disse køretøjer kan således afgiftsfrit overgå til anden anvendelse, når betingelserne for frikørsel er opfyldt.
For afgiftsberigtigede limousiner, som har tilladelse til limousinekørsel efter § 4, stk. 1, nr. 2 i Lov om taxikørsel, udgør afgiften 0 pct. af de første 12.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 20 pct. af resten, hvis køretøjet kun bliver benyttet til erhvervsmæssig befordring af personer i overensstemmelse med tilladelsen til limousinekørsel. Fra den 1. januar 2015 er køretøjer til erhvervsmæssig persontransport, herunder limousiner, afgiftsfritaget.
Limousiner er en særlig gruppe af hyrevogne, der er omfattet af bevillingsordningen, men som er undtaget fra bestemmelsen om, at en hyrevogn skal være udstyret med taxameter. Hyrevogne uden taxameter er også omfattet af frikørselsordningen, men må udelukkende anvendes til kørsel af særlig art, fx repræsentationskørsel, bryllupskørsel og lignende. Der bliver normalt ikke ført kørebøger for disse køretøjer, og der må derfor kræves anden dokumentation for de kørte kilometer. Det kan fx være skatteregnskab, eventuelt suppleret med kontrakter eller andet om kørselsaftaler, eller benzinregnskab (købsnotaer), eventuelt suppleret med fremlæggelse af servicebog.
Overgang til anden anvendelse
Et køretøj, som er afgiftsberigtiget med 20 pct. afgift, bliver afgiftsberigtiget efter REGAL § 4, hvis betingelsen for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften bliver dog nedsat med 20 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr.
Tidligere regler om frikørsel
Der skal ikke betales afgift af limousiner, som omregistreres efter at have kørt:
- i mindst 3 år og mindst 125.000 kilometer, heraf mindst 112.000 besatte kilometer, eller
- i mindst 2 år og mindst 150.000 kilometer, heraf mindst 135.000 besatte kilometer.
Taxameterattest og trafikbog skal føres som dokumentation for, at de nævnte betingelser om antallet af kilometer er opfyldt.
Kørselsdokumentation for taxi og limousiner
Som dokumentation for, at de nævnte betingelser om kørte kilometer er opfyldt, skal der fremvises taxameterattest og kørebøger.
Hvis der er monteret et elektronisk taxameter i hyrevognen, skal der ikke fremvises kørebøger. Skatteforvaltningen skal derimod se den elektroniske kørselsregistrering, når hyrevognen er frikørt.
Som dokumentation for at bilen opfylder kilometerkravet, skal der fremvises en udskrift af den seneste såkaldte taxameterattest.
Alle hyrevogne skal således én gang om året have udskrevet en taxameterattest på et autoriseret taxameterværksted. Attesten indeholder detaljerede oplysninger om taxiernes kørsel og omsætning siden sidste kontrol:
- total kilometer.
- besatte kilometer efter taxameter.
- total omsætning.
- antal vagter.
- kontrol-kilometer.
Taxameterattesten skal opbevares enten i papirform eller elektronisk, og på forlangende fremvises for myndighederne. Se bekendtgørelse om særlige krav til erhvervsmæssig persontransport § 23.
Den seneste taxameterattest vil sjældent dække perioden helt frem til frikørselstidspunktet. Som supplement til oplysningerne i taxameterattesten fremvises kørebøgerne som dokumentation for kørslen i perioden helt frem til frikørselstidspunktet.
For hyrevogne, der kører limousinekørsel, skal antallet af besatte kilometer også kunne dokumenteres. Dette kan ske ved registrering af totalkilometer henholdsvis besatte kilometer. Da de fleste kørte kilometer bliver faktureret, dvs. besatte kilometer, skal de udstedte fakturaer indeholde oplysning om antal kørte kilometer. I forbindelse med kontrollen af dette lægger Skatteforvaltningen vægt på, om antallet af besatte kilometer er sandsynliggjort på grundlag af udstedte fakturaer, skatteregnskab, eventuelt suppleret med kontrakter eller andet om kørselsaftaler, eller benzinregnskab, (købsnotaer) eventuelt suppleret med fremlæggelse af servicebog.
Tidligere regler om ejerskifte/frikørsel
Anmeldelser om ejerskifte eller om frigivelse af hyrevogne uden afgiftsberigtigelse behandles af Motorstyrelsen.
Der skal ikke tages hensyn til perioder, hvor køretøjet har været ude af drift som følge af almindelig reparation og vedligeholdelse. Det er dog en betingelse, at køretøjet efter reparation har samme ejer. Der skal heller ikke tages hensyn til perioder, hvor køretøjet har været afmeldt udelukkende på grund af reparation af en færdselsskade. Tilsvarende gælder stilstandsperioder, som skyldes normal ferie og sygdom af kortere varighed.
Stilstandsperioder, som ikke står i direkte forbindelse med driften af hyrevognen, kan ikke medregnes til tidsrummet for hyrevognskørsel. Det kan eksempelvis være perioder i forbindelse med ejerskifte, hvor køretøjet har stået ubenyttet hos ejeren eller hos en autoforhandler.
Køretøjet skal afgiftsberigtiges hos Motorstyrelsen, før indregistrering kan finde sted.
Biler til offentlig servicetrafik (OST-biler)
Afgiftsfritagelse fra 1. januar 2015
Fra 1. januar 2015 er køretøjer til erhvervsmæssig persontransport, herunder OST-biler, afgiftsfritaget. Se ændringen af REGAL § 2, stk. 1, nr. 6, ved § 1 i lov nr. 1503 af 23. december 2014.
Ved offentlig servicetrafik forstås kørsel i forbindelse med kontrakt med et trafikselskab om almindelig rutekørsel jf. § 1, stk. 4, i bekendtgørelse om taxikørsel m.v.
Alle køretøjer til erhvervsmæssig persontransport er fremover fritaget for vægt- og brændstofforbrugsafgift, og der betales dobbelt udligningsafgift for dieselbiler. Se BRÆNDAL § 6, stk. 1, nr. 5.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme |
| SKM2014.728.HR | T blev i juni 2011 standset i sin autocamper af politiet uden at have medbragt bilens camperudstyr, herunder bord, gasblus og liggeunderlag. Han havde i foråret 2011 foretaget flere tilsvarende kørsler. Højesteret fandt, at det er i overensstemmelse med registreringsafgiftslovens ordlyd, forarbejder og formål at stille krav om, at bilens camperudstyr skal medbringes under kørsel i en autocamper. Der var ikke grundlag for straffrihed eller strafbortfald. T blev idømt en bøde på 3.000 kr. Landsretten havde også fundet T skyldig i overtrædelse af registreringsafgiftsloven, men havde udmålt en højere bøde. | |
| Landsretsdomme |
| SKM2015.655.ØLR | Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt SKAT havde været berettiget til at opkræve yderligere registreringsafgift af de indstævntes autocampere (to ombyggede Land Rover'e), idet bilerne i forbindelse med kørsel ikke havde medbragt diverse løst campingudstyr. Landsretten fastslog med henvisning til SKM2014.728.HR, at de indstævntes køretøjer på kontroltidspunktet ikke opfyldte betingelserne for den lempelige afgiftsberigtigelse efter registreringslovens § 5 a, stk. 1. Landsretten afviste de indstævntes synspunkt om, at opkrævning af yderligere registreringsafgift fordrede en konstruktiv ændring af køretøjerne, jf. registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 3. Landsretten henviste i den forbindelse til bestemmelsens ordlyd og forarbejder. Det forhold, at der efter de indstævntes forklaringer alene havde været tale om enkeltstående kørsler uden campingudstyret, kunne navnlig efter bestemmelsens formål heller ikke føre til, at der ikke skulle opkræves afgift. SKAT havde dermed været berettiget til at opkræve yderligere registreringsafgift. Byrettens flertal var nået til det modsatte resultat | Østre Landsret ændrer byrettens afgørelse i SKM2014.525.BR |
| Byretten |
| SKM2018.393.BR | Efter anmodning fra en bilimportør, der samtidig var ombygger af personvogne til autocampere, afgiftsberigtigede SKAT i 2007 et køretøj ombygget som autocamper efter den særlige lempelsesregel i registreringsafgiftslovens dagældende § 5 a om betaling af afgift med 60 pct. af værdien af køretøjet over et vist beløb. Efterfølgende blev køretøjet solgt videre fra bilimportøren. Skatteyderen erhvervede køretøjet fra en brugtvognsforhandler i 2011. Under en kontrol i 2012 konstaterede SKAT, at køretøjets køkkenmodul ikke var fastmonteret som foreskrevet af SKAT som betingelse for afgiftsberigtigelsen som autocamper, men lå løst i bilen. Desuden var en rosette til fastmontering af benet til køkkenbordet til campingindretningen ikke fastmonteret i bunden af køretøjet. Retten fandt det bevist, at køretøjet havde et fastmonteret køkken og en løs rosette, da det i 2007 blev godkendt som autocamper af SKAT. Retten lagde til grund, at køkkenet - med en fastgørelsesordning, der på kontroltidspunktet var installeret i køretøjet - ikke ville kunne benyttes. Køkkenet var derfor uanvendeligt til sit formål, hvorfor køretøjet på dette tidspunkt ikke længere utvivlsomt var konstrueret og indrettet til ophold og beboelse. Betingelserne for den lempelige afgiftsberigtigelse var derfor ikke længere opfyldt på kontroltidspunktet. Den omstændighed, at rosetten ikke var fastmonteret, kunne derimod ikke i sig selv medføre, at køretøjet ikke var omfattet af lempelsesreglen. Skatteyderen var ejer af køretøjet på kontroltidspunktet og havde således ansvaret for, at køretøjet på dette tidspunkt opfyldte kravene udstyr og indretning. Da køretøjet blev anvendt på færdselslovens område på kontroltidspunktet, indtrådte skatteyderens pligt til at betale yderligere registreringsafgift på dette tidspunkt. SKAT havde derfor været berettiget til at opkræve yderligere (fuld) registreringsafgift hos skatteyderen. | |
| Landsskatteretten |
| SKM2017.492.LSR | Landsskatteretten fandt, at et køretøj måtte anses for "utvivlsomt indrettet til ophold og beboelse". Køretøjet opfyldte herefter betingelserne for afgiftsberigtigelse efter registreringsafgiftslovens § 5a, stk. 1. Retten fandt således ud fra en konkret vurdering, at det i tilstrækkelig grad var sandsynliggjort, at det nødvendige camperudstyr var medbragt i køretøjet på standsningstidspunktet. | |
| SKM2017.62.LSR | Landsskatteretten fandt, at en autocamper opfyldte betingelserne for nedsat afgift efter registreringsafgiftslovens § 5a, stk. 1, uanset at en rosette til fastgørelse af et bord ikke var fastmonteret i køretøjets bund, idet udstyret befandt sig i køretøjet og kunne fastgøres ved en simpel montering ved hjælp af medbragt værktøj, jf. Den Juridiske Vejledning 2016-z, afsnit E.A.8.1.4.1. | |
| SKM2016.407.LSR | Det kunne ikke antages, at alt nødvendigt campingudstyr for at opnå afgiftsnedsættelse havde været til stede ved SKATs kontrol. Således manglede bordplade, bordben og rosette på standsningstidspunktet. | |
| SKM2012.304.LSR | En Land Rover Discovery 3 opfyldte ikke de angivne betingelser for at være afgiftsberigtiget som autocamper. | |
| Skatterådet |
| SKM2011.814.SR | Skatterådet kan bekræfte, at en elbil anvendt som taxa ikke skal frikøres ligesom almindelige taxa-biler for at kunne sælges afgiftsfrit - under forudsætning af, at elbilen på købstidspunktet var afgiftsfrie for alle. | |