Indhold
Dette afsnit beskriver formaliteter og frister, der gælder i forbindelse med skyldners indsigelser mod pantefogedens udlæg og sagens indbringelse for fogedretten.
Afsnittet indeholder:
- Hvilken fogedret er kompetent?
- Hvem kan indbringe indsigelser for fogedretten?
- Frister for fremsættelse af indsigelser og kære
- Har indsigelser opsættende virkning?
- Retsvirkningerne ved manglende opfølgning på indsigelser
- Ulovlige udlæg
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Hvilken fogedret er kompetent?
Indsigelser over udlæg, som pantefogeden har foretaget, behandles som udgangspunkt af den fogedret, hvor skyldner er bosiddende, eller virksomheden er beliggende. Dette kaldes hjemting eller værneting. Se skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 2.
Retsplejelovens § 487 angiver, hvilken fogedret der er rette værneting.
Hvem kan indbringe indsigelser for fogedretten?
Indsigelse over et udlæg kan fremsættes over for pantefogeden eller fogedretten, af skyldneren eller tredjemand, hvis vedkommende er part i sagen.
Tredjemand kan indtræde som part under forretningen, for så vidt angår spørgsmålet, om forretningens foretagelse vil stride mod hans bedre ret. Se retsplejelovens § 499.
En tredjemand kan fx være
- skyldnerens ægtefælle,
- registrerede partner,
- samlever eller
- fysiske eller juridiske personer, der har udlejet, udlånt eller købt genstande, som befinder sig hos skyldneren.
Frister for fremsættelse af indsigelser og kære
Under udlægsforretningen
Indsigelser mod udlæg kan under udlægsforretningen fremsættes over for pantefogeden. Fremsættes indsigelsen over for pantefogeden, har pantefogeden pligt til straks at underrette fogedretten.
Se SKM2010.385.ØLR. Udlæg foretaget i diverse musikudstyr, som ifølge skyldner var anskaffet for penge lånt af skyldners far. Først flere måneder senere blev pantefogeden klar over, at skyldner, der ikke talte dansk, ønskede at gøre indsigelse over for udlægget. Skyldner fandt, at udlægget skulle ophæves, idet pantefogeden ikke straks havde indsendt indsigelsen til afgørelse hos fogedretten.
Fogedretten fandt, at pantefogeden under udlægsforretningen burde have indset, at skyldner var uenig i udlæggets foretagelse. At det er foreskrevet i Skatteforvaltningens inddrivelsesvejledning, at pantefogeden har pligt til straks at indbringe skyldners indsigelse for fogedretten, fandtes dog at være en ordensforskrift, der ikke kunne medføre udlæggets ophævelse eller udelukke fogedretten fra at prøve indsigelsen på et senere tidspunkt, når indsigelsen i øvrigt var blevet indbragt for fogedretten inden for et år efter udlæggets foretagelse. Østre Landsret stadfæstede fogedrettens kendelse.
Efter udlægsforretningen
Efter udlægsforretningen er foretaget kan indsigelser fremsættes over for fogedretten. Se skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 3.
Fremsættes indsigelsen over for fogedretten, skal det ske inden 4 uger fra datoen for udlægsforretningen.
Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter udlægsforretningen tillade, at der gøres indsigelser mod udlæg foretaget af pantefogeden. Tilladelse gives alene, hvis der er særlige omstændigheder, der taler for.
Se også
Se også SKM2013.407.ØLR, hvor fristen i skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 3 var overskredet med mere end 1 år. Fogedretten lagde til grund, at skyldner afgav indsigelser under restanceinddrivelsesmyndighedens udlægsforretning, og restanceinddrivelsesmyndigheden derefter burde have underrettet fogedretten. Fogedretten stadfæstede herefter restanceinddrivelsesmyndighedens udlæg. Den omstændighed, at pantefogeden ikke havde underrettet fogedretten om indsigelser vedrørende et udlæg inden for fristerne i skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 3, blev således ikke tillagt betydning for udlæggets opretholdelse. Fogedrettens kendelse blev stadfæstet af Østre Landsret.
Udlæg uden skyldners fremmøde
Hvis skyldneren ikke var til stede under udlægsforretningen, løber fristen fra det tidspunkt, hvor skyldneren har fået underretning om udlægget. Se UfR 1975.786/2 H.K.K.
Indsigelser fra tredjemand
Reglerne om frister for indbringelse for fogedretten mv. gælder ikke for tredjemand, der efter de almindelige regler kan fremsætte sine indsigelser over for fogedretten til og med auktionssagen og anlægge retssag ved de almindelige domstole i 1. instans for her at hævde sin ret. Se retsplejelovens § 499.
Kære af fogedrettens kendelse
Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53. Se skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 3, sidste pkt.
Kærefristen er 4 uger. Se retsplejelovens § 586.
Realisationsfrist
Realisationsfristen er tidsrummet, indtil tvangsauktion kan afholdes. Der er en normal frist på 8 dage.
Realisationsfristen regnes fra fogedrettens stadfæstelse af udlægsforretningen, hvis pantefogedens udlæg har været indbragt for fogedretten.
Har indsigelser opsættende virkning?
Indsigelser mod udlæg, som skyldneren fremsætter over for pantefogeden, har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det samme gælder for indsigelser, der inden for 4 uger fremsættes direkte over for fogedretten. Det betyder, at sagen kan fortsætte, selvom der er fremsat indsigelser
Pantefogedens udlæg er derfor stadig gyldigt. Udlægget ophører først, når fogedretten har truffet endelig afgørelse om en ophævelse.
Bemærk
Hvis fogedretten ophæver et udlæg, der er foretaget af pantefogeden, har pantefogeden ikke truffet afgørelse, og udlægget får dermed ikke opsættende virkning. Fogedrettens ophævelse af udlæg medfører endeligt bortfald. Se UfR 1975.130 H, hvor skyldner kunne kræve en fogedudpantning aflyst af tingbogen efter fogedrettens ophævelse af udpantningen, uanset at fogedrettens kendelse var påanket. Se også UfR 2011.2363 H, hvor Højesteret afviste at tillægge kære af fogedrettens kendelse opsættende virkning.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan derfor ikke i forbindelse med en eventuel kære af fogedrettens afgørelse fastholde udlægget og dermed undgå at tilbagelevere effekter mv.
Fremkommer en skyldner med kvalificerede indsigelser om fordringens eksistens eller størrelse vedrørende et krav, som restanceinddrivelsesmyndigheden har til inddrivelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag af en vurdering af indsigelserne under visse betingelser tillægge indsigelserne opsættende virkning, eksempelvis ved at en planlagt udlægsforretning udsættes.
Se også
Retsvirkningerne ved manglende opfølgning på indsigelser
Pantefogeden og restanceinddrivelsesmyndigheden skal være opmærksomme på retsvirkningen af manglende opfølgning på skyldners indsigelser.
Manglende opfølgning på skyldners indsigelse kan i visse tilfælde betyde, at udlægget bortfalder. Bortfalder udlægget, er forældelsen af fordringen ikke afbrudt. Se forældelseslovens § 18, stk. 2.
I den forbindelse skal restanceinddrivelsesmyndigheden og pantefogeden sondre mellem følgende situationer:
Fra 4 uger indtil 1 år fra udlægsforretningen
Pantefogeden har mulighed for at indbringe indsigelsen for fogedretten. Se skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 3, 5. pkt. Hvis fogedretten afviser at behandle indsigelsen, og fristoverskridelsen skyldes pantefogedens manglende opfølgning på skyldners indsigelser, må udlægget anses for bortfaldet. Ophæver fogedretten udlægget efter behandling, er udlægget ligeledes bortfaldet.
Mere end 1 år fra udlægsforretningen
Pantefogeden har mulighed for at indbringe indsigelsen for fogedretten. Se SKM2013.407.ØLR. Afviser fogedretten at behandle indsigelsen, eller ophæver fogedretten udlægget efter behandling af sagen, er udlægget bortfaldet.
Udlægget er bortfaldet på grund af pantefogedens fejl
Konsekvensen kan være, at selve den underliggende fordring i mellemtiden er forældet, da forældelsen ikke er afbrudt. Se forældelseslovens § 18, stk. 2. Er fordringen forældet, skal den afskrives. Er fordringen ikke forældet, kan restanceinddrivelsesmyndigheden bede pantefogeden foretage en ny udlægsforretning, således at pantefogeden kan indbringe indsigelsen for fogedretten, hvis skyldneren fastholder indsigelsen under den nye udlægsforretning.
Se i øvrigt afsnit G.A.3.2.2.1.6 om bortfald af udlæg.
Udlæg for krav, der viser sig ikke at bestå
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden har foretaget udlæg for et krav, der viser sig ikke at bestå, skal restanceinddrivelsesmyndigheden betale erstatning for tab og godtgørelse for tort. Se retsplejelovens § 505. Restanceinddrivelsesmyndigheden er ansvarlig på objektivt grundlag.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteret |
| UfR 2011.2363 H | Højesteret udtalte, at "Hvis fogedretten ophæver et udlæg, der er foretaget af pantefogeden, kan udlæg ikke betragtes som en afgørelse i 1. instans, som kan opretholdes ved at kære af fogedrettens afgørelse tillægges opsættende virkning. Fogedrettens ophævelse af udlægget medfører således, at dette er endeligt bortfaldet, jf. herved UfR 1975.130 H | |
| Landsretten |
| SKM2015.681.ØLR | Spørgsmålet i kæresagen var overordnet, om kærendes indsigelser mod et pantefogedudlæg af 2. maj 2011 var fremsat efter fristen i skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 3. Kærende havde bl.a. under sagen anført, at udlægget var ugyldigt som følge af, at der var foretaget et samlet udlæg til sikkerhed for flere krav tilhørende forskellige kreditorer. Landsretten tiltrådte af de af byretten anførte grunde, at indsigelserne mod gyldigheden af pantefogedudlægget var fremsat for sent, jf. skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 3, og at sagen var afvist fra domstolene som følge heraf. Da sagen under henvisning til retsplejelovens § 232, stk. 2, var blevet færdigbehandlet ved civilretten ved afholdelse af hovedforhandling, fandt landsretten på denne baggrund og under hensyn til sagens værdi og udfald, at de af byretten fastsatte sagsomkostninger var passende. Landsretten stadfæstede således byrettens dom. | Byrettens dom SKM2015.514.BR |
| SKM2013.407.ØLR | Fristen i skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 3, var overskredet med mere end 1 år, da fogedretten behandlede sagen. Fogedretten lagde til grund, at skyldner afgav indsigelser under restanceinddrivelsesmyndigheden udlægsforretning, og restanceinddrivelsesmyndigheden burde derefter have underrettet fogedretten. Fogedretten stadfæstede herefter restanceinddrivelsesmyndighedens udlæg. Den omstændighed, at pantefogeden ikke have underrettet fogedretten om A´s indsigelser vedrørende et udlæg inden for fristerne i skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 3, blev således ikke tillagt betydning for udlægget opretholdelse. Østre Landsret stadfæstede fogedretten afgørelse. | |
| SKM2010.385.ØLR | Udlæg foretaget i diverse musikudstyr, som ifølge skyldner var anskaffet for penge lånt af skyldners far. Først flere måneder senere blev pantefogeden klar over, at skyldner, der ikke talte dansk, ønskede at gøre indsigelse over for udlægget. Skyldner fandt, at udlægget skulle ophæves, idet pantefogeden ikke straks havde indsendt indsigelsen til afgørelse hos fogedretten. Fogedretten fandt, at pantefogeden under udlægsforretningen burde have indset, at skyldner var uenig i udlæggets foretagelse. At det er foreskrevet i SKATs Inddrivelsesvejledning, at pantefogeden har pligt til straks at indbringe skyldners indsigelse for fogedretten, fandtes dog at være en ordensforskrift, der ikke kunne medføre udlæggets ophævelse eller udelukke fogedretten fra at prøve indsigelsen på et senere tidspunkt, når indsigelsen i øvrigt var blevet indbragt for fogedretten inden for et år efter udlæggets foretagelse | |