Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle principper i fondsbeskatningsloven. Beskrivelsen omfatter grundprincipperne for beskatning af fonde, foreninger og de særlige regler, der gælder for arbejdsmarkedssammenslutninger. 

Afsnittet handler om:

• Fonde m.v.
• Foreninger, der ikke er arbejdsmarkedssammenslutninger
• Arbejdsmarkedssammenslutninger
• Underskud i erhvervsmæssig indkomst henholdsvis anden indkomst
• Skatteprocent

Fonde m.v.

Fondsbeskatningsloven indebar en udvidelse af fondenes skattepligt, som med loven kom til at omfatte andre indtægter end blot overskud ved erhvervsmæssig virksomhed. Med loven blev erhvervsdrivende fonde og ikke-erhvervsdrivende fonde underlagt en generel indkomstbeskatning. Beskatningen af erhvervsdrivende og ikke-erhverdrivende fonde sker som udgangspunkt efter de samme regler og med samme skatteprocent (aktuelt 22 %) som gælder for aktie- og anpartsselskaber.

Fondsbeskatningsloven indeholder dog en række særlige regler for fonde og foreninger, der har til formål at sikre fondene mulighed for at leve op til deres vedtægtsmæssige formål, og som reelt betyder, at de fleste fonde ikke kommer til at betale skat.

Fondene er fuldt skattepligtige af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Derudover er fondene skattepligtige af anden indkomst i det omfang, den overstiger 25.000 kr. (bundfradrag). Se FBL § 2, stk. 2.

Fonde mv. kan fradrage beløb til almennyttige og almenvelgørende uddelinger og hensættelser i den skattepligtige indkomst. Se FBL § 4, stk. 1 og stk. 3.

Fondes adgang til at fradrage beløb til vedtægtsbestemte uddelinger efter den tidligere FBL § 4, stk. 2, er blevet ophævet ved lov nr. 473 af 17. maj 2017. Loven har virkning for uddelinger, hvor fonden bliver retligt forpligtet til at foretage uddelingen 5. oktober 2016 eller senere. Loven har også virkning i det tilfælde, hvor en uddeling til vedtægtsbestemte formål strækker sig over flere indkomstår, og raterne forfalder efter 5. oktober 2016, hvis fonden har valgt dette fradragstidspunkt for sådanne uddelinger.

Fonden vil dog kunne tage fradrag for uddelinger til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, i det indkomstår, hvori 5. oktober 2016 indgår, i det omfang indkomstårets samlede uddelinger ikke overstiger de i indkomståret 2014 foretagne uddelinger til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

Desuden har fonde et konsolideringsfradrag, der udgør 4 pct. af de almennyttige uddelinger. Dette fradrag gives uden hensyn til en eventuel regnskabsmæssig konsolidering. Se FBL § 5, stk. 1. Konsolideringsfradraget har til formål at bevare

fondskapitalens købekraft og dermed modvirke, at fondens mulighed for at varetage sit formål med tiden vil blive udhulet af prisudvikling og inflation.

Fonde, der uddeler hele deres overskud til almennyttige og almenvelgørende formål, betaler derfor som udgangspunkt ikke skat, men uddeler pengene i stedet for.

En fond kan  have både almennyttige formål og ikke-almennyttigt formål samtidigt. I de tilfælde har fonden kun skattefradrag for de uddelinger, der går til almennyttige og almenvelgørende formål. Eksempelvis har fonde, der har som et af sine formål at uddele til stifterens familie, ikke fradrag for denne type uddelinger.

Fonde er desuden underlagt to særlige regler, der kaldes prioriteringsreglen og transparensreglen.

Prioriteringsreglen betyder, at en fond først skal modregne sine fradragsberettigede uddelinger, hensættelser til fradragsberettigede uddelinger og konsolideringsfradrag i sine skattefrie datter- og koncernselskabsudbytter. Først derefter kan fonden modregne eventuelle resterende uddelinger, hensættelser til uddelinger og konsolideringsfradrag i sin skattepligtige indkomst. En fond, der både har skattefrie aktieudbytter og skattepligtige indtægter, og som uddeler hele sit overskud, vil således skulle betale skat af en del af sit overskud - idet fonden mister skattefradrag svarende til de skattefri aktieudbytter.

Transparensreglen har til formål at undgå merbeskatning som følge af, at en indtægt er oppebåret i et datterselskab ejet direkte af fonden, fremfor optjent direkte i fonden. Transparensreglen indebærer, at datterselskabet får fradrag i sin   skattepligtige indkomst for aktieudbytte, som udloddes til fonden. Fonden skal til gengæld indtægtsføre det modtagne aktieudbytte i sin skattepligtige indkomst. Transparensreglen sikrer således at fonde, der udøver virksomhed via et
datterselskab, skattemæssigt sidestilles med fonde, der udøver virksomhed i eget regi. Det er en betingelse for at kunne anvende transparensreglen, at fonden i samme år uddeler eller hensætter et beløb til almennyttige eller almenvelgørende formål, som mindst svarer til det beløb, som er overført fra datterselskabet. Transparensreglen gælder kun for datterselskaber, som fonden ejer direkte. Hvis fonden har indskudt et holdingselskab mellem sit datterselskab og fonden, kan transparensreglen derfor ikke anvendes på datterselskabets indkomst.

Fonde er skattepligtige af kapitalgevinster efter de samme regler som kapitalselskaber. I forhold til porteføljeaktier har fonde dog i visse tilfælde mulighed for at vælge realisationsbeskatning fremfor lagerbeskatning ved opgørelsen af gevinst og tab på disse aktier. Det indebærer, at beskatning først finder sted, når aktierne afstås. Der gælder en række betingelser for at kunne anvende realisationsbeskatning, herunder at hele fondens indkomst som udgangspunkt uddeles.

Fonde er skattepligtige af gaver, der af fonden skal anvendes til uddeling eller som enten anvendes til at stifte en familiefond eller udvide grundkapitalen i en familiefond. I andre tilfælde kan fonde modtage gaver skattefrit.

Arv, der tilfalder en fond, er boafgiftspligtigt. Skatteforvaltningen kan dog bevilge boafgiftsfritagelse for arv til fonde, der udelukkende har almennyttige eller almenvelgørende formål.

Bemærk

Fradrag for uddelinger og konsolideringsfradrag samt hensættelser til almennyttige og -velgørende uddelinger kan kun fradrages i positiv indkomst. For så vidt angår uddelinger og hensættelser til almennyttige og almenvelgørende formål medfører dette, at et eventuelt underskud som fremkommer herved, ikke kan fremføres til modregning i de følgende års skattepligtige indkomst.

Se også

Se også afsnit C.D.9.4 - C.D.9.9 om fondes indkomstopgørelse.

Foreninger, der ikke er arbejdsmarkedssammenslutninger

Den skattepligtige indkomst for foreninger opgøres efter samme principper, som gælder for aktieselskaber mv. Se FBL § 3, stk. 1.

Fondsbeskatningsloven indeholder derudover en række særregler, som giver fradrag for en række uddelinger mv., der medfører en reduktion af den skattepligtige indkomst.

Foreningerne er fuldt skattepligtige af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Desuden er foreningerne skattepligtige af anden indkomst i det omfang, den overstiger 200.000 kr. (bundfradrag). Se FBL § 2, stk. 2.

Foreningerne kan også fradrage beløb til almennyttige og almenvelgørende uddelinger i den skattepligtige indkomst.

Foreningers adgang til at fradrage beløb til vedtægtsbestemte uddelinger efter den tidligere FBL § 4, stk. 2, er blevet ophævet ved lov nr. 473 af 17. maj 2017. Loven har virkning for uddelinger, hvor foreningen bliver retligt forpligtet til at foretage uddelingen 5. oktober 2016 eller senere. Loven har også virkning i det tilfælde, hvor en uddeling til vedtægtsbestemte formål strækker sig over flere indkomstår, og raterne forfalder efter 5. oktober 2016, hvis foreningen har valgt dette fradragstidspunkt for sådanne uddelinger.

Foreningen vil dog kunne tage fradrag for uddelinger til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, i det indkomstår, hvori 5. oktober 2016 indgår, i det omfang indkomstårets samlede uddelinger ikke overstiger de i indkomståret 2014 foretagne uddelinger til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

Desuden har foreningerne fradrag for hensættelser til konsolidering af foreningsformuen. Fradraget udgør en procentdel af foreningens formue ved indkomstårets begyndelse. Fradragsprocenten kan variere fra år til år. Se FBL § 5, stk. 3.

Dette fradrag gives uden hensyn til en eventuel regnskabsmæssig konsolidering. Se afsnit C.D.9.11.3 om fradrag for uddelinger, hensættelser og konsolideringsfradrag.

Se også

Se også afsnit C.D.9.11 om andre foreningers indkomstopgørelse.

Arbejdsmarkedssammenslutninger

Arbejdsmarkedssammenslutninger er kun skattepligtige af visse indkomster. Se FBL § 8.

Skattepligten omfatter indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Herudover er foreningerne skattepligtige af renteindtægter og udbytteindtægter omfattet af LL § 16 A og § 16 B.

Desuden er arbejdsmarkedssammenslutningerne skattepligtige af indkomst ifølge ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstbeskatningsloven samt visse avancebeskatningsregler i afskrivningsloven.

Arbejdsmarkedssammenslutningerne er fuldt skattepligtige af erhvervsmæssig indkomst, men er kun skattepligtige af anden indkomst i det omfang, indkomsten overstiger 200.000 kr. (bundfradrag). Se FBL § 8, stk. 3.

I den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der vedrører de skattepligtige indtægter.

Disse foreninger har fradrag for uddelinger til almennyttige og -velgørende formål og kan desuden foretage henlæggelser til sådanne formål. Se FBL § 9.

Se også

Se også afsnit C.D.9.9 om arbejdsmarkedssammenslutningers indkomstopgørelse.

Underskud i erhvervsmæssig indkomst henholdsvis anden indkomst

Indkomstopgørelsen foretages under ét. Det medfører eksempelvis, at negativ erhvervsmæssig indkomst fragår i en eventuel anden positiv skattepligtig indkomst, der resterer efter bundfradrag. Hvis anden indkomst er negativ, kan dette modregnes i positiv erhvervsmæssig indkomst.

Skatteprocent

Indkomstskatten udgør 22 pct. for indkomståret 2016 og frem. Se SEL § 17, stk. 1.