Faglige nyheder Reglerne i ejendomsvurderingsloven (EVL) er indarbejdet i afsnit H.A. om ejendomsvurdering. Ejendomsvurderingsloven er senest ændret ved ►lov nr. 903 af 21. juni 2022◄. Den juridiske vejledning (2022-2) indeholder alene reglerne i EVL, der vedrører vurdering af ejerboliger. De særlige regler, der gælder for vurdering af landbrugsejendomme, skovejendomme og erhvervsejendomme m.v., behandles ikke nærmere i denne version af Den juridiske vejledning (2022-2) og vil først blive indarbejdet i en senere version. Afsnittet om kategorisering indeholder alene en meget overordnet beskrivelse af reglerne for kategoriseringen af disse ejendomme. Dog er overgangsbestemmelserne for ejendomskategorisering af landbrugsejendomme og skovejendomme mere uddybende beskrevet. Der henvises til afsnit H.A.2.2.7. Reglerne i skatteforvaltningsloven (SFL) om ændring af vurdering af fast ejendom findes i afsnit A.A.8.4. ►Der er foretaget redaktionelle ændringer i forhold til den tidligere udgave af vejledningen (2022-1). Desuden er der indarbejdet mindre ændringer i forlængelse af lov nr. 903 af 21. juni 2022. Lovændringen omhandler justeringer af tilbagebetalingsordningen i forhold til kompensation til arvinger. Der henvises til afsnit H.A.12.3 og særligt afsnit C.H.4, hvor lovændringen er nærmere omtalt. Ydermere er der indsat et nyt afsnit H.A.12.4 med oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. vedrørende overgangsreglerne i EVL §§ 89 og 89 a. Endelig er der foretaget en (mindre) ændring i afsnit H.A.5.1.2.1, idet en sætning om oplysning til ejendomsejer om en ejendoms konkrete anvendelsesmuligheder er slettet.◄ |