Indhold

Afsnittet beskriver en betingelse, der skal være opfyldt for, at fradrag for renteudgifter og kurstab kan beskæres efter reglerne om tynd kapitalisering.

Afsnittet indeholder:

Betingelse: Forholdet skal overstige 4:1
Gæld
Egenkapital
Særligt om faste driftssteder
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Betingelse: Forholdet skal overstige 4:1

Det er forholdet mellem gæld og egenkapital ved det enkelte indkomstårs udløb, der er afgørende for, om der er ret til at fradrage renter og kurstab på koncernintern gæld.

Hvis forholdet mellem datterselskabets samlede gæld (koncernintern gæld og al anden gæld under ét) og dets egenkapital ved udløbet af indkomståret er mindre end eller lig med forholdet 4:1, så egenkapitalen udgør mindst 20 pct., er der fuld fradragsret for renter og kurstab på gælden efter almindelige regler. Låneforhold eller lånevilkår er i så fald uden interesse.

Hvis

datterselskabets samlede gæld ved indkomstårets udløb overstiger 4 gange egenkapitalen, svarende til en egenkapital på under 20 pct. og
den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr. (se afsnit C.D.2.4.4.1.3.5).

er konsekvensen som udgangspunkt, at fradragsretten på koncerninterne lån afskæres eller begrænses. Det gælder dog kun for den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital, for at forholdet mellem fremmedkapital (gæld) og egenkapital ved indkomstårets udløb udgør 4:1. Se SEL § 11, stk. 1, 7. pkt. Med andre ord begrænses fradraget for renter på den del af gælden, der udgør forskellen mellem den faktiske egenkapital og den egenkapital, som selskabet skulle have haft, hvis forholdet skulle udgøre 4:1.

For lån, der ligger inden for grænsen, kommer en fradragsbeskæring eller -begrænsning derfor aldrig på tale. Det opgøres ved hvert indkomstårs udløb, om forholdet mellem den samlede gæld og egenkapitalen i det enkelte år ligger inden for 4:1.

Fradragsretten består i år, hvor

forholdet ligger under 4:1 og/eller
den kontrollerede gæld ikke overstiger 10 mio. kr.,

mens fradragsretten beskæres i år, hvor

forholdet er større end 4:1, og
den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr.

Gæld

Den gæld, der er omtalt i SEL § 11, stk. 2, omfatter gæld i form af

fordringer omfattet af kursgevinstloven og
konvertible obligationer.

I gælden indgår selskabets samlede gæld, både koncernintern gæld og gæld til uafhængig tredjemand. Der skal foretages en bruttoopgørelse af gælden. Hvis et selskab med gæld til en kreditor også har fordringer på den samme kreditor, modregnes fordringerne ikke i gælden.

Kursgevinstloven omfatter som udgangspunkt alle pengefordringer. Se KGL § 1, stk. 1, nr. 1. Afgørende er kun, om der er et retligt krav på betaling i form af penge.

Alle pengefordringer uanset art er således omfattet, herunder

obligationer
pantebreve
gældsbreve
andre pengefordringer
rentefrie lån
fordringer, der opstår ved kreditsalg og ved ganske korte lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse mv.

Kursgevinstlovens regler gælder for fordringer i både danske kroner og i fremmed valuta.

Den gæld, der er relevant for opgørelsen af forholdet mellem gæld og egenkapital, er den gæld, der er ved udløbet af datterselskabets indkomstår. Gælden opgøres til kursværdien på dette tidspunkt. Se SEL § 11, stk. 2, 2. pkt. Er gælden i fremmed valuta, foretages omregningen til danske kroner også ved udløbet af datterselskabets indkomstår.

Egenkapital

Egenkapitalen opgøres ved indkomstårets udløb efter SEL § 11, stk. 3, som værdien af samtlige aktiver - herunder også immaterielle aktiver som fx goodwill - til handelsværdien med fradrag af gæld efter SEL § 11, stk. 2.

Som gæld anses herefter gæld i henhold til fordringer omfattet af kursgevinstloven og konvertible obligationer. Gælden opgøres som kursværdien ved indkomstårets udløb. Aktiver, der direkte eller indirekte er indskudt af ejerkredsen, medregnes kun til egenkapitalen i det omfang, den bliver i selskabet i mindst to år. Reglen modvirker, at ejerkredsen for at få forholdet mellem gæld og egenkapital ned på 4:1 eller derunder umiddelbart før udløbet af datterselskabets indkomstår indskyder egenkapital, som så hjemtages primo det følgende indkomstår.

Konstateres det efterfølgende, at egenkapital indskudt af ejerkredsen er blevet i selskabet i mindre end to år, og medfører dette, at forholdet mellem gæld og egenkapital bliver større end 4:1, aktualiseres fradragsbeskæringen i det omfang, den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr. Skatteansættelsen for de pågældende indkomstår skal da genoptages, idet selskabet dog efter SEL § 11, stk. 1, 5. pkt., vil have mulighed for at påvise, at lånet kunne være ydet af en uafhængig part.

Se også

Se SKM2005.145.LR om opgørelsen af egenkapitalen i en transparent enhed.

Særligt om faste driftssteder

Da det afgørende tidspunkt ved brug af reglerne om værn mod tynd kapitalisering i SEL § 11 i alle tilfælde er indkomstårets udløb, opgøres forholdet mellem et fast driftssteds gæld og egenkapital også ved udløbet af indkomståret.

Når det faste driftssteds egenkapital og gæld opgøres, indgår kun værdien af aktiver og gæld, som har tilknytning til det faste driftssted.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2011.15.HR	Opgørelse af egenkapitalen. Et selskabs fradrag for renter af gæld til koncernforbundne selskaber og til en bank blev begrænset efter reglerne om tynd kapitalisering i SEL § 11. Det var afgørende for omfanget af rentefradragsbegrænsningen, hvad selskabets egenkapital blev opgjort til. Ved opgørelsen af egenkapitalen havde skattemyndighederne ansat værdien af selskabets aktier i et norsk børsnoteret selskab til børskursen. Selskabet påstod værdien af aktieposten ansat til det beløb, som selskabet havde erhvervet aktierne til ca. ½ år forinden. Selskabet henviste navnlig til, at aktierne var blevet købt på armslængdevilkår fra en uafhængig tredjemand der ikke siden købet var indtrådt væsentlige ændringer i det norske selskabs situation, og det i en syns- og skønserklæring, der var indhentet for Landsskatteretten, var tilkendegivet, at aktierne i det norske selskab kun i relativt begrænset omfang blev handlet på børsen, så børskursen for selskabets aktier ikke i alle tilfælde kunne anses som udtryk for handelsværdien. Østre Landsret fandt, at aktierne i det børsnoterede selskab i overensstemmelse med fast retspraksis som udgangspunkt måtte værdiansættes til børskursen, medmindre der forelå særlige omstændigheder. Landsretten fandt, at hverken den omstændighed, at selskabet ved overtagelse af en strategisk, langsigtet aktiepost havde været villig til at erhverve aktieposten til en kurs, der oversteg børskursen, eller det oplyste om omfanget af handler over børsen gav grundlag for at fravige børskursen som handelsværdi. Højesteret stadfæstede dommen.	Østre Landsrets dom er offentliggjort som SKM2009.257.ØLR
Byretsdomme
SKM2014.568.BR	Sagen angik primært værdiansættelsen af anparter i et tysk selskab, der indgik ved opgørelsen af aktiver og passiver efter reglerne om tynd kapitalisering i SEL § 11. Denne værdiansættelse var afgørende for, om der skulle ske fradragsbegrænsning vedrørende renter og kurstab efter den pågældende bestemmelse. Byretten fandt, at SKAT havde været berettiget til at skønne over værdien af anparterne, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn. Som konsekvens heraf skulle der derfor ske fradragsbegrænsning efter SEL § 11.
Skatterådet og Ligningsrådet
SKM2008.917.SR	H1 A/S ønskede at foretage en intern grænseoverskridende skattefri fusion med dets søsterselskaber i Sverige og Norge med det svenske selskab som modtagende selskab. Det svenske selskab blev ved fusionen omdannet til et SE-selskab, H3 SE. Aktiviteterne i det danske selskab ville herefter blive drevet i en eksisterende dansk filial, DK Filial, af det svenske selskab. H3 SE fik ikke beskåret fradragsretten for renteudgifter efter reglerne i SEL § 11, hvis forholdet mellem gæld og egenkapital i DK Filial højst udgjorde 4:1. Gæld allokeret til DK Filial kunne anses for indgået på arms længdevilkår, og regler om tynd kapitalisering skulle ikke anvendes på H3 SE's virksomhed i Danmark, hvis forholdet mellem gæld og egenkapital i DK Filial mindst svarede til forholdet mellem gæld og egenkapital i H3 SE og hvis forholdet mellem gæld og egenkapital i H3 SE levede op til de svenske solvenskrav.
SKM2005.145.LR	En transparent enheds fordring på koncernens udenlandske moderselskab udgjorde ikke et aktiv, der skulle medgå ved opgørelsen af den egenkapital, der er nævnt i SEL § 11, stk. 3. Se SEL § 11, stk. 5.