Indhold
Afsnittet beskriver hovedtrækkene i konkurs.
Afsnittet indeholder:
- Skifteretten kan erklære en insolvent skyldner konkurs
- Hvem kan fremsætte begæringen?
- Konkursmassen
- Konkursens virkninger
- Kurators forpligtelser
- Særligt om restanceinddrivelsesmyndigheden
- Andre fordringshaveres konkursbegæring
Skifteretten kan erklære en insolvent skyldner konkurs
Skifteretten kan erklære skyldner konkurs, hvis skyldner er insolvent. Det sker ved et konkursdekret.
Skyldner er insolvent,
- hvis han ikke over for fordringshaverne kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder til betaling, og
- det må antages, at den manglende betalingsevne ikke blot er forbigående.
Se konkurslovens § 17, stk. 2.
Skifterettens afgørelse på konkursbegæringen kan kæres til landsretten.
Hvem kan fremsætte begæringen?
En begæring om konkurs kan fremsættes af en fordringshaver eller af skyldner selv. Se konkurslovens § 17, stk. 1.
Konkursmassen
Konkursmassen omfatter skyldners aktiver på det klokkeslæt, hvor konkursdekretet afsiges, samt hvad der under konkursen tilfalder skyldner. Se konkurslovens § 32.
Skyldners indtægter efter konkursdekretet indgår dog ikke i konkursmassen. Se konkurslovens § 33. Dette gælder også en eventuel understøttelse fra det offentlige eller en arbejdsløshedskasse. Understøttelse af privat karakter vil som hovedregel også være undtaget fra konkursmassen.
Se også afsnit G.A.3.4.1.4.5 Konkursmassen.
Konkursens virkninger
Konkursloven bygger på to væsentlige principper, nemlig
- skyldners urådighed
- ligestilling blandt fordringshaverne.
Konkursen medfører derfor, at skyldneren mister rådigheden over sin formue. Se konkurslovens § 29. Formuen bliver en del af konkursboet, der administreres af en kurator.
Den enkelte fordringshaver kan individuelt ikke forfølge sit krav mod skyldner i konkursmassen. Se konkurslovens § 31.
Se også afsnit G.A.3.4.1.4 Konkursens indtræden og virkninger mv.
Kurators forpligtelser
Skifteretten udpeger en kurator efter at have rådført sig med de fordringshavere, der er til stede. Se konkurslovens § 107.
Kurator skal varetage interesserne hos de fordringshavere, der på klokkeslættet for konkursdekretet havde et krav mod skyldner. Se konkurslovens § 38.
Kurator skal derfor registrere og sikre skyldners aktiver, herunder inddrive evt. fordringer og gøre evt. omstødelseskrav gældende. Se konkurslovens § 110.
Aktiverne i konkursmassen omsættes til penge, der herefter udloddes til fordringshaverne i en bestemt rækkefølge, den såkaldte konkursorden. Reglerne om konkursordenen skal give fordringshaverne en samtidig og ligelig dækning af deres krav.
Se også afsnit G.A.3.4.1.4.8 Konkursordenen.
Særligt om restanceinddrivelsesmyndigheden
Restanceinddrivelsesmyndigheden har som enhver anden fordringshaver ret til at indgive konkursbegæring, når restanceinddrivelsesmyndigheden finder en konkurs nødvendig for at sikre det offentliges krav eller for at hindre yderligere krav i at opstå.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal dog følge de almindelige forvaltningsmæssige grundsætninger, hvor de væsentligste er principperne om
- saglighed
- proportionalitet.
Konkurs er det strengeste inddrivelsesmiddel. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal derfor inddrage disse grundsætninger i vurderingen af, hvad der er tilstrækkeligt til at sikre det offentliges krav.
Over for disse grundsætninger står hensynet til at sikre
- tabsforebyggelse
- lønsomhed
- individualitet.
Se også afsnit G.A.3.4.1.3 Indgivelse af konkursbegæring. Afsnittet omtaler eksempler på momenter, som restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrage i sin vurdering af, om en skyldner skal erklæres konkurs.
Andre fordringshaveres konkursbegæringer
Når andre fordringshavere begærer en skyldner konkurs, bliver restanceinddrivelsesmyndigheden ikke inddraget i behandlingen. Restanceinddrivelsesmyndigheden opnår derfor først senere kendskabet til konkursen.