Indhold
Dette afsnit behandler reglen for fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdsplads, også kaldet normalfradraget, og det beregningsgrundlag, der anvendes.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Fradragets beregningsgrundlag
- Fradragets størrelse
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er i skattemæssig forstand en privat udgift. Men der er i LL § 9 C etableret adgang til et standardiseret fradrag. Efter bestemmelsen kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretages fradrag for befordringen mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel med en kilometersats, der fastsættes af Skatterådet. Satsen fastsættes på grundlag af udgiften til befordring med bil.
Se LL § 9 C, stk. 1.
Fradraget er ikke omfattet af begrænsningen i LL § 9, stk. 1. Se LL § 9, stk. 2.
Stiller arbejdsgiveren fri befordring til rådighed, skal værdien heraf medregnes til den skattepligtiges (ansattes) indkomst, hvis han eller hun samtidig tager fradrag for befordringen mellem bopælen og arbejdspladsen. Se C.A.5.14.4.3.
Ved lov nr. 1888 af 29. december 2015 er der indsat et nyt 3. pkt. i LL § 9, stk. 2. Ændringen betyder, at udgifter som nævnt i 2. pkt., der vedrører udførelse af arbejde, hvor indtægten er undtaget fra skattepligt ikke længere kan fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Fra og med indkomståret 2016 kan der derfor ikke foretages befordringsfradrag, der vedrører udførelse af arbejde, hvorfra indtægten er undtaget fra skattepligt.
Fradragets beregningsgrundlag
Der er ikke fradrag for de første 24 km af transporten. Se LL § 9 C, stk. 2. Hvis ud- og hjemrejse ikke foretages samme dag, foretages der kun ét bundfradrag i den samlede kørsel - bopæl - arbejdsplads tur/retur. Se TfS 1988, 563 LSR.
Fradraget er uafhængigt af, hvilket befordringsmiddel der anvendes, og dermed hvilke faktiske udgifter befordringen medfører. Fradraget opgøres i alle tilfælde med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.
Fradraget gives for det faktiske antal arbejdsdage, den skattepligtige har haft befordring til og fra arbejde. Der kan derfor ikke beregnes befordringsfradrag for fri-, ferie- og sygedage.
Flere daglige befordringer
Fradrag kan foretages for det faktiske antal befordringer. Derfor er der også mulighed for at foretage fradrag for flere daglige befordringer til og fra arbejdspladsen. Det bemærkes, at bundfradraget kun fratrækkes en gang pr. arbejdsdag, Se TfS 1988, 563 LSR.
Ved vurderingen af, om flere daglige befordringer berettiger til fradrag, lægges der vægt på længden af intervallerne mellem arbejdsperioderne og på mulighederne for at indtage måltider på arbejdspladsen. Eksempelvis gives der normalt ikke fradrag for befordring til bopælen i frokostpausen, hvis der er kantine eller lignende til rådighed på arbejdspladsen. Se LSRM 1982, 18 LSR.
Det er skatteyderen, der skal dokumentere eller sandsynliggøre, at der er foretaget flere daglige befordringer mellem bopælen og det faste arbejdssted. Se SKM2009.477.VLR.
Fradragets størrelse
►Satsen for befordringsfradrag i 2022 efter LL § 9 C er pr. 1. maj 2022 ændret med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2022. Se bekendtgørelse nr. 534 af 26. april 2022, som ændrer i bekendtgørelse nr. 2106 af 23. november 2021. Eksemplerne nedenfor er derfor tilrettet med de nye satser.◄
Der gælder følgende satser for indkomståret 2022:
0-24 km, inklusive | Intet fradrag |
25-120 km, inklusive | ►2,16 kr. pr. km◄. |
Over 120 km | ►1,08 kr. pr. km◄. |
Eksempel 1
Afstanden frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er pr. arbejdsdag 46 km.
Fradrages beregnes sådan: 46 km - 24 km = 22 km.
Dagligt fradrag udgør herefter 22 km x ►2,16 kr. = 47,52 kr.◄
Eksempel 2
Hvis befordringen mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen pr. arbejdsdag udgør mere end 120 km, nedsættes fradraget for befordringen udover 120 km med 50 pct.
Udgør den daglige befordring 128 km, beregnes fradraget sådan:
120 km minus 24 km = 96 km x ►2,16 kr. = 207,36 kr.◄
128 km minus 120 km = ►8 km x 1,08 kr. = 8,64 kr.◄
Det samlede daglige fradrag udgør dermed ► 216,00 kr.◄
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området.
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme |
SKM2009.477.VLR | Antal arbejdsdage med kørsel mellem bopæl og arbejdsplads fastlagt ved et skøn, da skatteyder hverken havde godtgjort eller sandsynliggjort antallet. | |
Landsskatteretskendelser |
SKM2020.498.LSR | Et selskab havde etableret en ordning, hvor medarbejderne kunne leje biler til privat kørsel. Landsskatteretten fandt, at reglerne om fri bil efter ordlyden af LL § 16, stk. 4, også gælder for biler, der udlejes af arbejdsgiveren til den ansatte. Klager skulle derfor beskattes af fri bil efter reglerne i LL § 16, stk. 4, men kunne foretage et fradrag for egenbetalingen i form af den betalte leje. Ved fastsættelse af fradragsbeløbet skulle der tages hensyn til, at egenbetalingen med urette var sket før skattetræk. Da klageren har fået stillet en bil til rådighed af sin arbejdsgiver, fandt Landsskatteretten, at klageren havde haft adgang til fri befordring. Det følger af LL § 9 C, stk. 7, at fri befordring skal beskattes i den personlige indkomst, hvis der fratrækkes befordring mellem bopæl og arbejdsplads. Skatteprocenten til beskatning af fri befordring i den personlige indkomst er højere end det som gælder for ligningsmæssige fradrag, hvorfor Landsskatteretten fandt, at befordringsfradraget skulle tilbageføres, fremfor at klageren skulle beskattes af fri befordring i klagerens personlige indkomst. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse. | |
SKM2013.296.LSR | Skatteyder var berettiget til fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads selvom lønindkomsten var objektivt skattefritaget. | Afgørelsen er fra før lov nr. 1888 af 29/12/2015, hvori bestemmes, at der fra og med indkomståret 2016 ikke længere kan foretages befordringsfradrag, når indtægten ikke beskattes. |
TfS 1988, 563 LSR | Bundfradrag skulle kun foretages én gang ved kørsel mellem bopæl og arbejdsplads og retur. | Se også Skat1988.10.610 |
LSRM 1982, 18 LSR | Arbejdsdagens opdeling i flere perioder berettigede ikke i sig selv til fradrag for befordring efter hver periodes afslutning. Længden af intervallerne mellem arbejdsperioderne og muligheden for at indtage måltider var bestemmende herfor. Fradrag blev godkendt for kørsel mellem bopæl og arbejdsplads og retur i forbindelse med afslutningen af den sidste arbejdsperiode og påbegyndelse af en senere arbejdsperiode på grund af et tidsinterval på 3 ¾ time. | |