Dette afsnit beskriver konkursboers fradragsret for moms af udgifter i forbindelse med gældssanering for skyldneren vedrørende gældsforhold, der overvejende hidrører fra etablering og drift af skyldnerens momsregistrerede virksomhed.
Afsnittet indeholder:
- Reglerne om gældssanering i konkurs
- Fradragsret for moms
Reglerne om gældssanering i konkurs
►Bemærk: konkurslovens kapitel 29 er ophævet med virkning fra 17. juli 2022 ved lov nr. 896 af 21. juni 2022 om ændring af konkursloven. Ændringerne vil blive indarbejdet ved næste ajourføring af Den juridiske vejledning. ◄
Reglerne om gældssanering i konkurs fremgår af konkurslovens kapitel 29, og nærmere regler er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1363 af 19-12-2008 om gældssanering med senere ændringer. Reglerne giver mulighed for, at fysiske personer kan opnå gældssanering på lempeligere vilkår end ved almindelige gældssaneringer, når skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra erhvervsmæssig virksomhed.
Ifølge konkurslovens § 231 har en skyldner mulighed for at opnå gældssanering efter disse regler, når den virksomhed, som gælden stammer fra, er under konkursbehandling, og konkursbehandlingen vedrører enten:
- skyldneren,
- skyldnerens ægtefælle eller samlever, såfremt skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende hæftelse for gæld, som ægtefællen eller samleveren har pådraget sig ved erhvervsmæssig virksomhed, eller
- et selskab, hvis kapital skyldneren, dennes ægtefælle eller samlever tilsammen direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af, forudsat at skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende hæftelse for selskabets gæld.
Det følger af ovenstående, at det er en betingelse for gældssanering efter disse bestemmelser, at skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra en erhvervsmæssig virksomhed, som er taget under konkursbehandling. Det er imidlertid ikke nødvendigvis skyldneren selv, der skal være under konkursbehandling, idet muligheden også foreligger, når gælden stammer fra erhvervsmæssig virksomhed drevet af ægtefælle/samlever eller et selskab, hvor skyldneren har stillet sikkerhed for virksomhedens gæld.
I de tilfælde, hvor den person, der søger gældssanering efter disse regler, er under konkursbehandling, fremgår det af konkurslovens § 236, at omkostningerne ved behandling af gældssaneringen afholdes af konkursboet som et massekrav efter konkurslovens § 93, nr. 2, i det omfang, der er dækning hertil af boets midler. I andre tilfælde skal omkostningerne bæres af statskassen, men skifteretten kan dog i særlige tilfælde bestemme, at skyldneren selv skal bære omkostningerne.
De omkostninger, der er tale om, er blandt andet salær til den advokat, der fungerer som skifterettens medhjælper i gældssaneringssagen, og som ikke nødvendigvis er kurator.
Fradragsret for moms
Det er Skattestyrelsens opfattelse, jf. SKM2015.628.SKAT, at omkostningerne til gennemførelse af en gældssanering for skyldneren vedrørende gældsforhold, der overvejende hidrører fra etablering og drift af skyldnerens momsregistrerede virksomhed, må anses for i fornødent omfang at være forbundet med virksomheden eller afviklingen heraf. I de tilfælde, hvor der afsiges kendelse om gældssanering efter konkurslovens kapitel 29 for indehaveren af en momsregistreret virksomhed, som er under konkursbehandling, har konkursboet derfor hel eller delvis fradragsret for moms af omkostningerne i samme omfang, som boet har fradragsret for moms af kurators salær.
Skattestyrelsen lægger vægt på, at gælden som nævnt overvejende (for hovedpartens vedkommende) stammer fra virksomheden, og at gældssaneringen dermed er en følge af den manglende økonomiske bæredygtighed ved drift af den momspligtige virksomhed.