Indhold

Dette afsnit handler om forsikringsselskabers indberetningspligt i henhold til kapitel 2 I SIL.

 Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov
  • Indberetning
  • Undtagelse af visse oplysninger om udbetalinger, hvis omfattet af indkomstregisterlovens § 1, stk. 2, nr. 3
  • Bemyndigelse
  • Bekendtgørelse om skatteindberetning

Regel

Skatteministeren kan i henhold til SIL § 9, stk. 1 fastsætte regler om, at forsikringsselskaber for hvert kalenderår skal indberette oplysninger til Skatteforvaltningen om pensionsordninger, som forsikringsselskabet forvalter. Se SIL § 9, stk. 1. Bestemmelsen er en videreførelse af tidligere gældende SKL § 8 B, stk. 1,

I SIL § 9, stk. 2, er det fastsat, at indberetningen efter stk. 1 ikke skal foretages om oplysninger om udbetalinger, som skal indberettes til indkomstregisteret efter SIL § 1, stk. 2 nr. 3. Bestemmelsen er en videreførelse af tidligere gældende SKL § 8 B, stk. 2.

Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov

Tidligere SKL

Gældende SIL

Indholdet af ændringer

§ 8 B, stk. 1, nr. 1-11

§ 9, stk. 1, nr. 1-13

Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte regler om, at forsikringsselskaber for hvert år skal indberette en række oplysninger til Skatteforvaltningen om pensionsordninger, som forsikringsselskabet forvalter, herunder om:

  1. identifikation af forsikringstager
  2. indbetalte forsikringspræmier og indskud én gang for alle til forsikringer, der omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I og II
  3. det nærmere indhold af ordninger, der omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I (fradragsberettigede pensionsordninger), og om at eventuelle ændringer i sådanne ordninger skal indberettes
  4. udlodninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2-4 (udlodning af pensionsordninger til ægtefælle i forbindelse med skilsmisse og dispositioner i forbindelse hermed)
  5. udbetalinger hidrørende fra forsikringer som nævnt i §§ 2, 5, 7, 8, 9 og 15 B i pensionsbeskatningsloven (indkomstskattepligtige udbetalinger af fradragsberettigede pensionsordninger), herunder påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger
  6. indestående og afkast af pensionsordninger m.v. omfattet af § 53 A, stk. 1 og 3, i pensionsbeskatningsloven uden at være omfattet af § 53 A, stk. 4, (indkomstskattepligtige pensionsordninger og forsikringer m.v., bortset fra visse syge- og ulykkesforsikringer, garantiforsikringer og rene risikoforsikringer)
  7. udbetalinger i henhold til indekskontrakter, der er oprettet i medfør af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing (indeksopsparingsordninger)
  8. udbetalinger af tilbagekøbsværdi og bonus efter forsikringer som nævnt under nr. 5 og om dispositioner af den i pensionsbeskatningslovens §§ 29-31 omhandlede karakter (afgiftspligtige udbetalinger og dispositioner vedrørende fradragsberettigede dispositioner), for så vidt den pågældende disposition er kommet til forsikringsselskabets kundskab
  9. opdelinger vedrørende de i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 3, § 30, stk. 7, og § 34 anførte bestemmelser (den del af raterne fra rateforsikringer, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955-56, opdelinger i forbindelse med afgiftspligtige dispositioner samt opdelinger i forbindelse med udlodninger af pensionsordninger til ægtefælle i forbindelse med skilsmisse og opdelinger af ordninger, hvor der er foretaget opsparing før 1972)
  10. udbetaling af beløb, der omfattes af pensionsbeskatningslovens §§ 25-28, og dispositioner af den i lovens §§ 30-31 omhandlede karakter (afgiftspligtige udbetalinger og dispositioner i overensstemmelse med aftalevilkårene), for så vidt dispositionen er forsikringsselskabet bekendt
  11. skattepligtige arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger m.v., og som efter aftale mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19
  12. forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og indskud én gang for alle efter fradrag af det af forsikringsselskabet m.fl. indeholdte arbejdsmarkedsbidrag til aldersforsikringer, supplerende engangssum og gruppelivsforsikring.
  13. udbetaling af og afgiftspligtige dispositioner over en rateforsikring, rateopsparing, pensionsordning med løbende udbetalinger eller indeksordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6, 1. pkt..
  14. Beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E tilbagebetales i indberetningsåret, når tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i det forudgående år

SIL § 9, stk. 1, nr. 14 er indsat som nyt stykke som følge af Lov nr. 2197 af 29. december 2020 om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love. Bestemmelserne træder i kraft 1. januar 2021. Dog gælder det for SIL § 9,  stk. 1, nr. 14, at bestemmelsen ikke har virkning for indberetninger for december 2020 og tidligere. For sådanne indberetninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at identifikation af forsikringstager skal indberettes. De nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes, vil blive fastsat i regler udstedt i medfør af SIL § 52, stk. 3.

§ 8 B, stk. 2

§ 9, stk. 2

I bestemmelsen er det fastsat, at indberetning efter stk. 1 ikke skal foretages om oplysninger om udbetalinger, som skal indberettes til indkomstregisteret efter § 1, stk. 2, nr. 3.

Denne undtagelse medfører, at der ikke sker dobbeltindberetning af de samme oplysninger efter forskellige bestemmelser i loven.

Indberetningen

Efter SIL § 9, stk. 1, nr. 1 - 14, kan skatteministeren fastsætte regler om, at forsikringsselskaber hvert år skal indberette følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen:

  • Nr. 1 -  skatteministeren kan fastsætte regler om, at identifikation af forsikringstager skal indberettes. De nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal indberettes, vil blive fastsat i regler udstedt i medfør af SIL § 52, stk. 3.

  • Nr. 2 -  skatteministeren kan fastsætte regler om, at der skal ske indberetning af forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og indskud én gang for alle til forsikringer, der omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I og II (fradragsberettigede pensionsordninger og forsikringer m.v.) samt om eksistensen af sådanne ordninger, hvortil der ikke er foretaget indbetaling.

  • Nr. 3 -  skatteministeren kan fastsætte regler om indberetning vedrørende det nærmere indhold af ordninger, der omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I (fradragsberettigede pensionsordninger), og om at eventuelle ændringer i sådanne ordninger skal indberettes.

  • Nr. 4 -  skatteministeren kan fastsætte regler om, at udlodninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2-4 (udlodning af pensionsordninger til ægtefælle i forbindelse med skilsmisse og dispositioner i forbindelse hermed) skal indberettes.

  • Nr. 5 -  skatteministeren kan fastsætte regler om, at udbetalinger hidrørende fra forsikringer som nævnt i §§ 2, 5, 7, 8, 9 og 15 B i pensionsbeskatningsloven (indkomstskattepligtige udbetalinger af fradragsberettigede pensionsordninger), herunder påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger, skal indberettes.

  • Nr. 6 -  skatteministeren kan fastsætte regler om, at indestående og afkast af pensionsordninger m.v. omfattet af § 53 A, stk. 1 og 3, i pensionsbeskatningsloven uden at være omfattet af § 53 A, stk. 4, (indkomstskattepligtige pensionsordninger og forsikringer m.v., bortset fra visse syge- og ulykkesforsikringer, garantiforsikringer og rene risikoforsikringer), skal indberettes.

  • Nr. 7 - skatteministeren kan fastsætte regler om, at udbetalinger i henhold til indekskontrakter, der er oprettet i medfør af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing (indeksopsparingsordninger), skal indberettes.

  • Nr. 8 - skatteministeren kan fastsætte regler om, at udbetalinger af tilbagekøbsværdi og bonus efter forsikringer som nævnt under nr. 5 og om dispositioner af den i pensionsbeskatningslovens §§ 29-31 omhandlede karakter (afgiftspligtige udbetalinger og dispositioner vedrørende fradragsberettigede dispositioner), for så vidt den pågældende disposition er kommet til forsikringsselskabets kundskab, skal indberettes.

  • Nr. 9 -  skatteministeren kan fastsætte regler om, at der skal indberettes om opdelinger vedrørende de i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 3, § 30, stk. 7, og § 34 anførte bestemmelser (den del af raterne fra rateforsikringer, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955-56, opdelinger i forbindelse med afgiftspligtige dispositioner samt opdelinger i forbindelse med udlodninger af pensionsordninger til ægtefælle i forbindelse med skilsmisse og opdelinger af ordninger, hvor der er foretaget opsparing før 1972).

  • Nr. 10 -  skatteministeren kan fastsætte regler om, at udbetaling af beløb, der omfattes af pensionsbeskatningslovens §§ 25-28, og dispositioner af den i lovens §§ 30-31 omhandlede karakter (afgiftspligtige udbetalinger og dispositioner i overensstemmelse med aftalevilkårene), for så vidt dispositionen er forsikringsselskabet bekendt, skal indberettes.

  • Nr. 11 -  skatteministeren kan fastsætte regler om, at skattepligtige arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger m.v., og som efter aftale mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, skal indberettes.

  • Nr. 12 -  skatteministeren kan fastsætte regler om, at forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og indskud én gang for alle efter fradrag af det af forsikringsselskabet m.fl. indeholdte arbejdsmarkedsbidrag til aldersforsikringer, supplerende engangssum og gruppelivsforsikring, skal indberettes.

  • Nr. 13 - skatteministeren kan fastsætte regler om udbetaling af og afgiftspligtige dispositioner over en rateforsikring, rateopsparing, pensionsordning med løbende udbetalinger eller indeksordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6, 1. pkt. skal indberettes.

  • Nr. 14 - Beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E tilbagebetales i indberetningsåret, når tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i det forudgående år.

Undtagelse af visse oplysninger om udbetalinger, hvis omfattet af indkomstregisterlovens § 1, stk. 2, nr. 3

Det fremgår af SIL § 9, stk. 2, at indberetning efter SIL § 9, stk. 1 ikke skal foretages om oplysninger om udbetalinger, som skal indberettes til indkomstregisteret efter § 1, stk. 2, nr. 3. Denne undtagelse medfører, at der ikke sker dobbeltindberetning af de samme oplysninger efter forskellige bestemmelser i loven.

Bemærk

Efter den tidligere SKL § 8 B, stk. 4, skulle forsikringsselskaber give forsikringskontrakter, der var kombinerede forsikringer, og som var omfattet dels af pensionsbeskatningsloven §§ 2, 5, 7, 8 eller 9, dels af §§ 10, 10 A eller 11 (ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger, henholdsvis kapitalpensioner og aldersforsikringer m.v.), påtegning om, hvorledes præmier eller indskud skulle fordeles på de to forsikringsarter.

Bestemmelsen er ikke videreført. Årsagen hertil er, at der ikke er tale om en indberetningsregel, og det vurderes, at der er hjemmel til at udstede tilsvarende regler efter pensionsbeskatningsloven.

Tidligere SKL § 8 B, stk. 5 overføres i SIL til § 52 stk. 1 og 3. 

Ligeledes overføres tidligere SKL § 8 B, st. 5 til SIL § 52, stk. 2 nr. 3, og stk. 3. 

Bemyndigelse

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler er i gældende ret udnyttet i kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2018 om skatteindberetning m.v. (SIB)  som indeholder en række detaljerede regler om indholdet af indberetningen. SIB 13 er ændret ved bekendtgørelse nr. 1006 af 25. maj 2021.

Der gælder dog for enkelte af punkterne i SIB § 13, at disse kan have et andet virkningstidspunkt.  Se også bekendtgørelse nr. 1006 af 25. maj 2021.

Bekendtgørelse om skatteindberetning mv.

I SIB forefindes en række bestemmelser der knytter sig til SIL § 9. Der er her tale om  SIB §§ 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20 og 21.

SIB § 13 fastsætter hvilke oplysninger forsikringsselskaber vedrørende det foregående kalenderår der skal indberette om pensionsordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I.

Det gælder for SIB §§ 13, stk. 1, 3. pkt og 13, stk. 7, at disse har virkning for offentlige myndigheder m.v. udbetalinger af pension omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6, 1. pkt., der er i overensstemmelse med pensionsvilkårene påbeyndes den 1. juli 2020 eller senere.

SIB § 13, stk. 2 nr. 9 og 10 har virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2019 eller senere. 

SIB § 13, stk. 2, nr. 9 og 10 er ændret ved bekendtgørelse nr. 1006 af 25. maj 2021, hvor der også er tilføjet en § 13, stk. 2, nr. 12. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 2021. 

SIB § 14 fastsætter hvilke årlige indberetninger der skal foretages i medfør af bidrag til supplerende engangsydelser.

SIB § 15 fastsætter hvilke oplysninger det afgivende forsikringsselskab eller den afgivende pensionskasse skal give det modtagende pensionsinstitut i forbindelse med overførelser foretaget efter pensionsbeskatningslovens §§ 41-43.

SIB § 16 fastsætter hvilke oplysninger forsikringsselskaber årligt skal indberette om i forhold til ejerforhold til opsparings- og forsikringsordninger, der alene har familieforsørgelse til formål (børneopsparingskonti) jf. pensionsbeskatningslovens § 51.

SIB § 17 fastsætter hvilke oplysninger forsikringsselskaber skal indberette om i forhold til præmier og indskud til privattegnede arbejdsløshedsforsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49 i der forudgående kalenderår.

SIB § 18 fastsætter hvilke årlige indberetninger forsikringsselskaber, pensionskasser mv. skal indberette om i forhold til livsforsikringer og pensionskasseordninger mv. som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, bortset fra de i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4 nævnte forsikringer.

SIB § 19 fastsætter hvilke årlige indberetninger pensionskasser skal foretage, i forhold til den del af det indbetalte medlemsbidrag der er anvendt til supplerende engangssum, og om gruppelivsforsikringer der af pensionskassen er tegnet for medlemmerne.

SIB § 20 fastsætter hvilke årlige indberetninger forsikringsselskaber mv. skal foretage om udbetalinger og om kapitalværdistigninger, der er indkomstskattepligtige for modtageren efter pensionsbeskatningslovens § 24 eller 53.

SIB § 21 fastsætter hvilke oplysninger forsikringsselskaber og pensionskasser skal foretage til brug for efterbeskatning af tilsagnsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 19 C, efter anmodning af Skatteforvaltningen beregne den kapitaliserede værdi af forhøjelsen af pensionstilsagn jf. pensionsbeskatningslovens § 19 C, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3.