U2006.731.HR | Sagen drejede sig om, hvorvidt militære flyvestationer kan anses for befæstningsanlæg og dermed undtaget fra vurdering i henhold til VUL § 7, nr. 3. Ved en praksisændring i 1992 blev flyvestationerne undtaget fra vurdering, i det omfang der ikke fandt erhvervsmæssig udnyttelse sted inde på området. HR fandt, at vurderingsmyndighedernes fortolkning af undtagelsesbestemmelsen i § 7, stk. 1, nr. 3, før praksisændringen var i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd og det tilsigtede anvendelsesområde, og at der ikke var hjemmel til at udvide undtagelsen til at omfatte flyvestationerne i deres helhed. HR anførte herved bl.a., at det efter ordlyden af § 7, stk. 1, nr. 3, og forarbejderne er nærliggende at forstå bestemmelsen således, at en militær flyvestation, der dækker et stort areal og alene er afgrænset af trådhegn, ikke kan anses for et samlet befæstningsanlæg, der som sådan er undtaget fra vurdering. HR bemærkede endvidere, at det er forholdene på vurderingstidspunktet, der er afgørende, og at den omstændighed, at en bygning eller et anlæg er udpeget til at blive befæstet i tilfælde af krig, ikke kan tillægges betydning. | |