åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.D.11.4.2 Oversigt over domme, kendelser, afgørelser mv." udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

I skemaet vises relevante domme, kendelser, afgørelser mv. vedrørende valg og anvendelse af transfer pricing-metode. 

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2021.251.HR

I sagen anfører Højesteret om transfer pricing-metoden og anvendelsen heraf:

"Skattestyrelsen har ved den skønsmæssige skatteansættelse anvendt den transaktionsbestemte nettoavancemetode (TNMM), som er en af de modeller, der er anerkendt i OECD’s retningslinjer. Ved anvendelse af TNMM er hovedreglen, at man skal teste den part, hvor testmetoden kan anvendes på den mest pålidelige måde, og hvor det mest pålidelige sammenligningsgrundlag vil kunne findes, jf. bl.a. OECD’s retningslinjer pkt. 3.18. Dette vil oftest være den mindst komplekse part med hensyn til funktioner mv., men det forudsætter som nævnt, at de nødvendige oplysninger for at foretage en pålidelig test af denne
part foreligger.
De oplysninger, der foreligger om ...-koncernens salgsselskabers indtjening, indeholder som nævnt betydelig usikkerhed bl.a. som følge af, at en væsentlig del af opgørelsen af salgsselskabernes indtjening vedrører salg af varer, der ikke er købt hos TPH. Højesteret tiltræder derfor, at anvendelse af TNMM med salgsselskaberne som den testede part ikke ville bygge på tilstrækkeligt pålidelige oplysninger, og at Skattestyrelsen derfor kunne anvende TNMM med ...[det danske selskab] som den testede part."

Bemærk at valg og anvendelse af transfer pricing-metode i denne sag er foretaget i forbindelse med en skønsmæssig ansættelse og derfor er påvirket af manglende oplysninger om de kontrollerede parter, transaktionen og sammenligningsgrundlaget.

 
SKM2019.486.HR

Sagen handlede om royaltybetalinger fra et udenlandsk selskab til et dansk selskab i samme koncern. I sagen gjorde selskabet gældende, at royalty-betalinger, som det udenlandske selskab havde modtaget fra uafhængige licenstagere, skulle nedsættes med indeholdte kildeskatter, inden de blev videre-betalt til det danske selskab. Skattestyrelsen gjorde gældende, at prisen på de kontrollerede transaktioner kunne fastsættes på baggrund af de priser der var aftalt mellem uafhængige parter (CUP metode), og at prisen derfor ikke skulle nedsættes med indeholdte kildeskatter. 

Højesteret udtaler i sagen:

"Det danske datterselskab har i 2002-2005 modtaget royaltybetalinger, der svarer til de priser, der blev aftalt mellem det tyske moderselskab og de uafhængige licenstagere. Højesteret finder ikke grundlag for at fastslå, at de aftalte priser ikke svarer til markedspriserne. Der er derfor ikke anledning til korrektion efter ligningslovens § 2."

Landsretsdomme

SKM2021.335.ØLR

Af dommen fremgår om valg af transfer pricing-metode:

Endvidere må der lægges vægt på, at profit split-metoden - som SKAT i lyset af H2 ApS’ transfer pricing-dokumentation lagde til grund, at selskabet havde anvendt - ikke var den rette prisfastsættelsesmetode at anvende i forhold til de kontrollerede transaktioner. I den forbindelse må det tages i betragtning, at det af bl.a. TPG 2010, pkt. 2.4, fremgår, at profit split-metoden er anvendelig navnlig i de tilfælde, hvor begge parter yder unikke og værdifulde bidrag til transaktionen, eller hvor parternes aktiviteter er "highlyintegrated", således at det er vanskeligt at adskille parternes relative værdiskabelse, jf. også afsnit C.D.11.4.1.5 i Den Juridiske Vejledning 2021-1. Landsretten finder efter bevisførelsen, at det ikke kan lægges til grund, at G1 - uanset, at forretningsområdet som sådant var specielt - leverede unikke ydelser til de kontrollerede transaktioner, idet der grundlæggende var tale om især levering af juridiske ydelser. Herudover finder landsretten, at H2 ApS og G1s aktiviteter ikke var så integrerede, at de ikke kunne adskilles.

...

Landsretten tiltræder efter en samlet vurdering, at de ydelser, som G1 leverede til H2 ApS, er sammenlignelige med de serviceydelser, som ydes af advokat- og revisionsselskaber, og at sagsøgerne ikke har godtgjort, at TNM-metoden ikke var anvendelig som prisfastsættelsesmetode, hvorved der også henvises til det ovenfor anførte om baggrunden for, at profit-split metoden efter landsrettens opfattelse ikke var den rette prisfastsættelsesmetode at anvende i forhold til de kontrollerede transaktioner.

Dommen er anket til Højesteret

SKM2020.397.VLR

I sagen indkøbte et danske moderselskab varer fra såvel interne som eksterne producenter og spørgsmålet var, om samhandlen med de interne producenter var sket på armslængdevilkår. Selskabet havde ved prisfastsættelsen oplyst at CUP metoden var anvendt, men i dokumentationen fremgik det, at prisen på de kontrollerede transaktioner var fastsat på baggrund af en sammenligning med de dækningsgrader, der blev opnået ved moderselskabets transaktioner med eksterne producenter. I en senere TP-dokumentation havde selskabet anvendt TNM metoden ved prisfastsættelsen. Skattestyrelsen havde brugt TNM metoden under henvisning til, at de interne og eksterne transaktioner ikke var tilstrækkeligt sammenlignelige.

Landsretten udtaler i sagen:

"...

I den oprindelige transfer pricing-dokumentation er der foretaget en dækningsgradsanalyse, hvor H1 A/S’ gennemsnitlige dækningsgrad ved salg af sko produceret af G8 Ltd. og G7 er sammenlignet med dækningsgraderne ved salg af sko produceret på H1 A/S’ andre fabrikker og af H1 A/S’ eksterne produktionsselskaber. Det anføres i transfer pricing-dokumentationen, at der vil blive foretaget en sammenligning efter CUP-metoden, men der foretages i stedet en dækningsgradsanalyse. Selv om henvisningen til CUP-metoden således ikke er korrekt, fremgår den faktisk anvendte metode af transfer pricing-dokumentationen.

Den supplerende transfer pricing-dokumentation indeholder på baggrund af TNM-metoden - som er den metode, der er anvendt af skattemyndighederne - en sammenligning af EBIT-margin for henholdsvis G8 Ltd. og G7 med selskaberne FORTROLIGT. (FORTROLIGT) og FORTROLIGT. Disse to selskaber stod i 2005 tilsammen for ca. 70 procent af H1 A/S’ omsætning med eksterne produktionsselskaber.

Efter en samlet vurdering finder landsretten, at transfer pricing-dokumentationen gav skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om armslængdeprincippet var overholdt, og at dokumentationen ikke var mangelfuld i et sådant omfang, at den kan sidestilles med manglende dokumentation.

...

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at forskellene i den gennemsnitlige dækningsgrad også må vurderes i lyset af, at der var betydelige variationer i dækningsbidraget for de enkelte skomodeller, og at det samlede dækningsbidrag hos H1 A/S ved salg af en given skomodel ikke alene afhang af dækningsbidraget for den pågældende skomodel, men i høj grad også af antallet af solgte sko.

Det fremgår således af sagens oplysninger, at ca. FORTROLIGT af skoene produceret af henholdsvis G8 Ltd. og af FORTROLIGT i 2005 var damesko. Selv om dækningsbidraget for skoene produceret af G8 Ltd. var lavere end for skoene produceret af FORTROLIGT (FORTROLIGT), blev der solgt mere end dobbelt så mange sko produceret af G8 Ltd., således at det samlede dækningsbidrag for H1 A/S var væsentligt større for damesko produceret af G8 Ltd. end for sko produceret af FORTROLIGT og FORTROLIGT.

Hertil kommer, at den gennemsnitlige dækningsgrad for sko produceret af H1 A/S’ eksterne produktionsselskaber i 2005 efter det oplyste varierede fra FORTROLIGT. Det fremgår også af sagens oplysninger, at der i perioden 2005-2013 var betydelige variationer i de realiserede EBIT-marginer for både H1 A/S’ interne produktionsselskaber, herunder G8 Ltd. og G7, og for FORTROLIGT, herunder datterselskabet FORTROLIGT, som stod for skoproduktionen.

Landsretten finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at de nævnte forskelle i de gennemsnitlige dækningsgrader kan anses som udtryk for, at der ikke er handlet på armslængdevilkår, herunder at forskellene ikke er forretningsmæssigt begrundede i H1 A/S’ samlede forretningsstrategi og tilrettelæggelse af skoproduktionen.

..."

 

SKM2020.105.ØLR  

I sagen behandles spørgsmålet om, hvordan der bedst tages hensyn til manglende sammenlignelighed mellem den kontrollerede transaktion og de transaktioner hvormed denne sammenlignes. Ifølge dommen beror det på en konkret bedømmelse, om hensynet bedst tages ved en justering af den uafhængige transaktion, ved fravalg af den uafhængige transaktion eller ved anvendelse af en anden prisfastsættelsesmetode. Ved vurderingen lægges der blandt andet på forholdets væsentlighed og tilgængelighed af data.

Landsskatteretskendelser

SKM2018.173.LSR

I sagen anfører Landsskatteretten om transfer pricing-metode og anvendelsen heraf:

"Landsskatteretten finder, at SKAT har bevist, at selskabets metode til prisfastsættelse af de kontrollerede transaktioner med H2, som beskrevet i TP-dokumentationen for indkomstårene 2010-2012, indeholder for store usikkerheder til at udgøre en anvendelig sammenlignelighedsanalyse i overensstemmelse med OECD Transfer Pricing Guidelines.

Der lægges herved vægt på, at de bogførte værdier af aktiverne hos hhv. de i benchmarket udsøgte sammenlignelige selskaber og H2 vil variere væsentligt på grund af forskelle i afskrivningsperioderne, hvilket skævvrider sammenligningsgrundlaget, jf. OECD Transfer Pricing Guidelines 2010, pkt. 2.98. Selskabet har ikke foretaget de nødvendige justeringer herfor.

Der lægges endvidere vægt på, at H2 ikke kan anses for at have eller kontrollere investeringsrisikoen i forbindelse med det anvendte produktionsapparat. Det danske selskab traf oprindeligt beslutningen vedrørende investeringen i produktionsapparatet hos H2 og skal fortsat godkende eventuelle nye investeringer. Eftersom H2 udelukkende producerer for det danske selskab efter specifikke retningslinjer, bæres nedlukningsrisikoen de facto af H1 A/S, uanset formuleringerne i den indgåede kontrakt, jf. OECD Transfer Pricing Guidelines 2010, pkt.  9.106-9.114. Der er således væsentlige forskelle i påtagede risici vedrørende investeringer i produktionsapparatet mellem H2 og de udsøgte sammenlignelige selskaber. Disse forskelle får en væsentlig betydning ved anvendelse af aktiverne som sammenlignelighedsindikator, og gør derfor sammenlignelighedsanalysen usikker.  

Landsskatteretten finder endvidere, at SKATs anvendte metode er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, eftersom den ydelse, som leveres af H2, kan sidestilles med en serviceydelse, i overensstemmelse med OECD Transfer Pricing Guidelines 2010, pkt. 7.40. H2 modtager en plan for produktionen, og er sikret afsætning af de producerede produkter. Endvidere er det H1 A/S, der varetager funktionerne vedrørende produktudvikling, produktionsplanlægning, kvalitetskontrol, markedsføring med videre, ligesom H1 A/S ejer alle produktionsrelaterede immaterielle aktiver, herunder de […], som stilles til rådighed for H2.

...

Landsskatteretten finder ikke, at der i OECD Transfer Pricing Guidelines findes belæg for en metodemæssig fremgangsmåde for prisfastsættelse af løbende kontrollerede transaktioner af varer eller ydelser baseret på vurderinger af afkastkrav for finansielle investeringer. Prisfastsættelsen af løbende kontrollerede transaktioner af varer eller ydelser skal baseres på en sammenlignelighedsanalyse af lignende transaktioner mellem uafhængige selskaber i forhold til de relevante sammenlignelighedsindikatorer, jf OECD Transfer Pricing Guidelines 2010, pkt. 1.33 og 1.38."