Indhold
Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de økonomiske betingelser for eftergivelse.
Afsnittet indeholder:
- Forudsætninger for eftergivelse
- Generelt om de økonomiske betingelser
- Kravet om "kvalificeret insolvens"
- Kravet om varig forbedring af skyldners økonomiske forhold
Forudsætninger for eftergivelse
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan, efter anmodning fra en skyldner, eftergive gæld til det offentlige. For at opnå eftergivelse kræves det som hovedregel, at skyldner opfylder nogle særlige økonomiske og subjektive betingelser. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1 og 2, ►som ændret ved § 5 i lov nr. 893 af 21. juni 2022◄.
De økonomiske betingelser for eftergivelse behandles i nærværende afsnit, mens de subjektive behandles i G.A.3.1.6.3.2 De subjektive betingelser for eftergivelse.
Eftergivelse kan i øvrigt meddeles, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler herfor. Dette uanset at de økonomiske og subjektive forhold i øvrigt ikke er opfyldt. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, der behandles i G.A.3.1.6.3.3 Sociale eller andre forhold der i særlig grad taler for eftergivelse.
Generelt om de økonomiske betingelser
De økonomiske betingelser for eftergivelse består af to krav:
- Skyldner skal kunne godtgøre, at vedkommende ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser ("kvalificeret insolvens"), og
- det skal kunne antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.
De økonomiske betingelser svarer i vidt omfang til konkurslovens gældssaneringsregler. Det er hensigten, at restanceinddrivelsesmyndighedens eftergivelsespraksis skal tilpasses skifteretternes praksis, hvor reglerne er enslydende.
Kravet om "kvalificeret insolvens"
Hvorvidt kravet om kvalificeret insolvens er opfyldt, beror navnlig på en vurdering af skyldnerens og dennes husstands nuværende og fremtidige indtægts- og formueforhold, som sammenholdes med gældens størrelse. Det må i den forbindelse afklares, hvor stor en del af skyldners indtægt der bliver til overs, når skyldnerens relevante udgifter og omkostninger er betalt.
Der stilles ikke krav om, at skyldners gæld skal have en bestemt størrelse. Hvorvidt der er tale om kvalificeret insolvens afhænger derfor af en konkret beregning over, hvor stor en del af gælden skyldner kan afdrage ud fra dennes økonomiske situation.
Se nærmere om opgørelsen af skyldnerens indtægter og udgifter i G.A.3.1.6.5.2 Fastsættelse af afdragsbeløbet.
Ud over opgørelsen over skyldners indtægter og udgifter må der også tages hensyn til en række andre forhold, der kan få betydning for vurderingen af, om skyldners opfylder kravet om kvalificeret insolvens. En række eksempler gennemgås herunder.
Ny ægtefælle / samlever
Ved vurderingen af husstandsindkomsten i de tilfælde, hvor der er kommet en ny ægtefælle eller samlever efter gældens stiftelse, må der tages særligt hensyn til dette. Der kan bl.a. lægges vægt på, hvor lang tid der er gået siden gælden blev pådraget, og indtil det nye samliv er påbegyndt. En ny ægtefælles eller samlevers eventuelle aktiver skal normalt holdes uden for ved vurderingen. Der må dog i alle tilfælde foretages en konkret vurdering.
►Samtidig eftergivelse for ægtefælle / samler
Afsiges der samtidig afgørelse om eftergivelse for skyldners ægtefælle eller samlever, vil der som udgangspunkt skulle udarbejdes separate budgetter for parterne, medmindre en af ægtefællernes budget viser et underskud. Se mere herom i G.A.3.1.6.5.2 Fastsættelse af afdragsbeløbet.
Skal der udarbejdes separate budgetter, ses der bort fra ægtefællens / samleverens indtægter og udgifter m.v., når det skal vurderes, om skyldner opfylder kravet om kvalificeret insolvens.◄
Subsidiær udlægsadgang hos ægtefællen
I forbindelse med eftergivelse af personlige skatter kan ægtefællens aktiver indgå i vurderingen på baggrund af reglerne om subsidiær udlægsadgang. Se gældsinddrivelseslovens § 12.
Se mere om adgangen til subsidiær udlægsadgang hos skyldnerens ægtefælle i afsnit G.A.3.1.5.6 Subsidiært udlæg hos ægtefælle og børn.
Belåning og salg af aktiver
Der må tages højde for, om aktiver, der ikke er nødvendige for skyldneren og dennes husstand, kan belånes eller sælges. Ved vurderingen af, om aktiverne skal belånes eller sælges, er det kun skyldnerens aktiver, som skal vurderes.
Som hovedregel forlanges det ikke, at familiens bolig afhændes, hvis boligudgiften er rimelig. Det gælder, uanset om der er friværdi i ejendommen. Er det tilfældet, kan der ved eftergivelsessager foretages udlæg heri, og den pantesikrede del af kravet holdes uden for eftergivelsen.
Pensionsordninger
Tilbagekøb eller ophævelse af en pensionsordning mv. må kræves i samme omfang som efter praksis for gældssanering. Der ses bort fra mindre beløb eller ordninger, der ikke kan tilbagekøbes. Se mere herom i gældssaneringsafsnittet G.A.3.1.7.6.2 Fastsættelse af afdragsbeløbet og de enkelte indtægts- og udgiftsposter.
Arv
Der må også tages hensyn til skyldnerens udsigt til arv, herunder en nærliggende mulighed for arveforskud. Ligeledes bør det også indgå i vurderingen, om skyldner har givet arveafkald forud for ansøgningen om eftergivelse.
Pant eller anden sikkerhedsret
I overensstemmelse med de almindelige principper for gældssanering ses der ved eftergivelse bort fra pantesikret gæld, i det omfang pantet strækker til. Det betyder, at pantesikret gæld ikke eftergives. Se SKM2008.90.LSR og mere herom i G.A.3.1.6.2.2 Fordringstyper der ikke kan eftergives.
Gældens størrelse
Som nævnt kan der ikke opstilles generelle betingelser for, hvor stor gælden skal være, for at den må eftergives. Det afgørende er, om skyldneren under hensyn til de nuværende økonomiske forhold og de forudsætninger, som kan opstilles om de fremtidige indtjeningsmuligheder, er ude af stand til at opfylde sine gældsforpligtelser.
Gældens størrelse må i den forbindelse også sammenholdes med skyldnerens alder, uddannelse og erhvervsmuligheder. Eftergivelse er ikke udelukket, selv om der er tale om mindre beløb, hvis skyldnerens forhold i øvrigt taler for dette.
Gælden må ikke være betalt
Bestemmelserne forudsætter, at gælden ikke allerede er betalt. Betalt gæld kan derfor som hovedregel ikke tilbagebetales i forbindelse med en eftergivelse.
Dette gælder også for indregnet restskat. I den forbindelse bemærkes det, at skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat. Altså anses indregnet restskat m.v. for at være betalt før andre skattebeløb. Se kildeskattelovens § 61, stk. 3.
At skyldner har ansøgt om eftergivelse medfører ikke, at skyldner kan undlade at betale af på sin gæld, mens ansøgningen behandles. Skyldner skal derfor fortsat betale af på sin gæld i denne periode, og der vil ikke ske eftergivelse af den gæld, som skyldner indfrier, mens eftergivelsesansøgningen behandles.
Kravet om varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold
Kravet om varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold indebærer, at restanceinddrivelsesmyndigheden skal vurdere, om eftergivelsen har reel nytteværdi for skyldneren.
Hvis det må forventes at en skyldner, på trods af eftergivelsen, fortsat vil være nødt til at stifte gæld for at overholde sine økonomiske forpligtelser, vil en eftergivelse ikke udgøre en endelig løsning på den pågældendes økonomiske problemer. I denne situation vil eftergivelse skulle nægtes.
At pantesikret gæld m.v. ikke eftergives kan også betyde, at eftergivelse af den ikke-sikrede gæld ikke vil medføre varig forbedring af skyldners økonomiske forhold. Se mere om pantesikret gæld m.v. i G.A.3.1.6.2.2 Fordringstyper der ikke kan eftergives.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelse, SKM- meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Landsskatteretten |
| SKM2008.90.LSR | Landsskatteretten fastslog, at det må antages, at der efter opkrævningsloven (nu gældsinddrivelsesloven) ikke kan ske eftergivelse af pantesikret gæld. Da der var foretaget udlæg for hovedparten af kravet i klagerens ægtefælles andelsbolig, måtte klagerens offentlige gæld eller en væsentlig del heraf anses for at være pantesikret. Efter en samlet vurdering var det derfor med rette, at klagerens anmodning om eftergivelse af gæld mod betaling af et engangsbeløb ikke var imødekommet af restanceinddrivelsesmyndigheden. | |