Indhold

Dette afsnit beskriver de særlige forhold vedrørende udlæg, der gør sig gældende, når skyldner har indgået en afdragsordning.

Afsnittet indeholder:

• Fratagelse af udlagte effekter, når der samtidig indgås en afdragsordning
• Løsøre
• Bolig
• Retsvirkningerne af en tidligere indgået afdragsordning.

Fratagelse af udlagte effekter, når der samtidig indgås en afdragsordning

Når pantefogeden har foretaget udlæg i et aktiv, vil dette som hovedregel medføre, at aktivet kan tvangssælges. Se afsnit G.A.3.2.2.2. Som undtagelse hertil kan fogedretten bestemme, at aktivet ikke må fratages skyldner, så længe denne overholder en afdragsordning fastsat af fogedretten.

Reglerne for den af fogedrettens fastsatte afdragsordning er forskellige, afhængigt af om udlægget er foretaget i løsøre eller i ejendom, der tjener til bolig for skyldneren eller hans husstand. Fogedretten fastsætter ikke afdragsordninger for andre aktiver, fx fordringer.

Uanset om udlæg er foretaget i et løsøre eller en ejendom, vil det altid være en konkret vurdering, om kriterierne for at fastsætte en afdragsordning er til stede. Eksempelvis kan det tale afgørende imod, at skyldner tidligere har misligholdt en udenretlig afdragsordning, eller at afdragsordningen ikke fremstår realistisk for skyldner at overholde.

Se også

FM 2020.138, hvor fogedretten stadfæstede udlægget og bemærkede, at ved vurderingen af, om der efter retsplejelovens § 525 uden kreditors samtykke skal fastsættes en afdragsordning med den virkning, at det udlagte ikke må fratages skyldneren, så længe afdragsordningen overholdes, skal skyldner i et vist omfang sandsynliggøre, at man har mulighed for at overholde afdragsordningen, ligesom der skal tages et rimeligt hensyn til kreditors interesser.

Løsøre

Fogedretten kan bestemme, at et løsøre, der er foretaget udlæg i, ikke må fratages  skyldner, når:

• der er indgået en afdragsordning, som er fastsat af fogedretten og tiltrådt af skyldneren og
• afdragsordningens varighed ikke overstiger 10 måneder (medmindre fordringshaver samtykker). Se retsplejelovens § 525, stk. 1. 

Bestemmelsens formål er at hindre, at genstande, der har en betydelig brugsværdi for skyldner og skyldners husstand, sælges på tvangsauktion, inden skyldner har haft rimelig mulighed for at betale gælden. 10 måneders fristen er bl.a. begrundet i, at udlæg i løsøre forældes efter et år. Se retsplejelovens § 526, stk. 4.

En afdragsordning bør derimod anvendes med en vis varsomhed, når der er foretaget udlæg i luksusgenstande og andre aktiver af betydelig værdi. Er den udlagte genstand udsat for hurtig forringelse, bør der normalt ikke fastsættes en afdragsordning.

Restanceinddrivelsesmyndigheden anvender de samme principper som fogedretten. Se retsplejelovens § 525 samt skatteinddrivelseslovens § 5, stk. 1, 1. pkt.

Bolig

Fogedretten kan bestemme, at så længe skyldneren overholder en afdragsordning, der er fastsat af fogedretten og tiltrådt af skyldneren, kan udlæg i fast ejendom, der tjener til bolig for skyldneren eller dennes husstand, ikke give ret til at sætte ejendommen til auktion. Se retsplejelovens § 525, stk. 2. Udlæg i skyldnerens bolig skal helst undgås, da udlæg skal ske i aktiver, skyldneren bedst kan undvære, jf. retsplejelovens § 517, stk. 4.

Indgåede afdragsordninger forhindrer ikke udlæg på grundlag af et pantebrev med pant i det udlagte, retsplejelovens § 525, stk. 3.

Se også SKM2011.318.ØLR, hvorefter der i medfør af skatteinddrivelseslovens § 6, er klageadgang til fogedretten på pantefogedens afslag på en afdragsordning.

Se også FM 2011.155, hvor fogedretten skulle have fastsat en afdragsordning mellem SKAT og skyldner.

Retsvirkningerne af en tidligere indgået afdragsordning

En afdragsordning, der overholdes af skyldner, er ikke til hinder for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage og realisere udlæg. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 12. Dette vil være tilfældet, uanset om afdragsordningen er indgået efter reglerne for personer, se afsnit G.A.3.1.1.1, eller for virksomheder, se afsnit G.A.3.1.1.2.

Dette betyder, at det som udgangspunkt kun er afdragsordninger indgået efter retsplejelovens § 525, som afskærer restanceinddrivelsesmyndigheden fra at realisere aktiver omfattet af et udlæg.

Se også SKM.2017.669.ØLR, hvor fogedretten fandt, at en afdragsordning indgået mellem skyldner og SKAT, ikke var til hinder for, at der kunne foretages udlæg efter dagældende gældsinddrivelsesbekendtgørelse § 5, stk. 9 (nu § 10, stk. 12). Fogedretten bemærkede yderligere, at skyldner var blevet oplyst om dette i forbindelse med afdragsordningen. Denne del af fogedrettens afgørelse blev stadfæstet i landsretten.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: