Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af, hvilke undersøgelser og vurderinger restanceinddrivelsesmyndigheden foretager i forbindelse med modtagelsen af et forslag til en frivillig kreditorordning. Derudover indeholder afsnittet de betingelser, der skal være opfyldt, for at restanceinddrivelsesmyndigheden kan tiltræde en frivillig kreditorordning.

Afsnittet indeholder:

Indledende undersøgelser
Restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering
Betingelser for at tiltræde et forslag til en frivillig kreditorordning
En frivillig kreditorordning medfører ingen fristdag
Afgangsførelse og afskrivning af akkorderede krav
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Indledende undersøgelser

Når restanceinddrivelsesmyndigheden modtager en anmodning om at tiltræde en frivillig kreditorordning, skal restanceinddrivelsesmyndigheden hurtigt skaffe sig et overblik over sagens omfang og vurdere den akkordsøgende virksomhed (skyldner).

Det indebærer bl.a., at restanceinddrivelsesmyndigheden konstaterer, om den frivillige kreditorordning ønskes med henblik på fortsat drift af virksomheden eller dennes ophør, ligesom det undersøges, om der er etableret en fristdag, og om alt relevant materiale og øvrige oplysninger til vurdering af akkordforslaget er modtaget.

Derudover skal restanceinddrivelsesmyndigheden vurdere, hvorvidt gældens opståen er til hinder for tiltrædelse af en frivillig kreditorordning, ligesom det vurderes, hvorvidt der er kendskab til, eller mistanke om, dispositioner af omstødelig karakter.

Disse oplysninger skal sammen med restanceinddrivelsesmyndighedens øvrige kendskab til virksomheden danne grundlag for restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning.

Restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering

Den vurdering, der skal foretages, er grundlæggende den samme som vurderingen af et forslag til tvangsakkord i en rekonstruktion. Dog er der den forskel, at en fristdag ikke nødvendigvis er etableret i forbindelse med en anmodning om en frivillig kreditorordning. Se nedenfor.

Stop for individualforfølgning ved indledt rekonstruktionsbehandling

Såfremt det kan konstateres, at der er indledt rekonstruktionsbehandling, medfører konkurslovens regler, at fordringshaverne bl.a. er afskåret fra at foretage udlæg og modregning på tværs af fristdagen. Se konkurslovens § 12 c, stk. 1, nr. 1, og konkurslovens § 12 g.

Hvis fristdag ikke er etableret

Hvis der ikke er etableret en fristdag ved anmodningen om en kreditorordning, er der behov for en hurtig vurdering af, om akkordforslaget virker seriøst og realistisk. I disse tilfælde skal restanceinddrivelsesmyndigheden være opmærksom på, at fordringshavernes stilling kan forrykkes, hvorfor det eventuelt kan være påkrævet at få etableret en fristdag.

Hvis virksomhedens økonomiske situation virker enkel og overskuelig, kan overvejelser om begrænsning af tab føre til, at der ikke kræves etableret en fristdag.

Revisorpåtegning og -beretning

De fremlagte regnskaber skal være forsynet med påtegning - for aktie- og anpartsselskaber en beretning - fra den revisor, der har udarbejdet dem. Påtegningen/beretningen skal indeholde oplysning, om hvorvidt der har været foretaget revision og om det er konstateret, at de opførte beholdninger er til stede.

Likvidation

Ved vurdering af forslag til likvidation gælder det generelt, at værdiansættelse af aktiverne skal være skønnede realisationsværdiansættelser, som de forventes at ville blive ved en behersket afvikling af virksomheden. Størrelsen af forventede udbetalinger samt størrelsen af eventuelle sælgerpantebreve skal være oplyst.

Almindelig akkord

I forbindelse med en almindelig akkord må der særlig lægges vægt på, om virksomheden kan antages at være i stand til at fortsætte efter gennemførelse af akkorden, herunder om der foreligger materiale, der giver et retvisende billede af virksomhedens aktuelle og fremtidige økonomiske situation, eller om en likvidation eller konkurs må foretrækkes, særlig for at undgå yderligere tab for det offentlige.

Det skal med andre ord vurderes, om virksomheden vil blive "rekonstrueret" på en sådan måde, at den fremover ikke på ny bringer sig i en restancesituation, der vil påføre det offentlige yderligere tab.

Hvis virksomheden i forbindelse med en akkord vil få tilført ny kapital til at finansiere akkorden, betyder det, at andre end virksomheden selv har tillid til, at akkorden kan gennemføres. Hvis akkorden derimod skal finansieres af den løbende drift, foreligger denne udefra kommende opbakning ikke. Finansieringen af den foreslåede akkord indgår i restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering af, hvorvidt akkorden kan tiltrædes.

En akkordordning skal altid betinges af, at de løbende skatter og afgifter betales rettidigt. Hvis der er tvivl om størrelsen af en i øvrigt på sigt levedygtig virksomheds kontantbeholdning eller kreditmuligheder, og det forekommer usikkert, om de løbende skatter og afgifter vil blive betalt til tiden under akkordens afvikling, skal restanceinddrivelsesmyndigheden overveje, om en tiltrædelse af akkordforslaget skal betinges af sikkerhedsstillelse.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan, hvis virksomhedens forhold er så atypiske, at en forskelsbehandling af en eller flere fordringshavere er påkrævet for at opnå et fornuftigt resultat, tiltræde en frivillig kreditorordning, selvom konkurslovens ligebehandlingsprincip fraviges. Hvis en foreslået akkord indeholder en fravigelse af lighedsprincippet, vil restanceinddrivelsesmyndigheden skulle foretage en konkret vurdering af de enkelte årsager til fravigelsen, herunder om tiltrædelse af ordningen, på trods af disse fravigelser, samlet set vil medføre, at restanceinddrivelsesmyndigheden bliver stillet bedre end tilfældet ville være, hvis virksomheden gik konkurs.

Hvis akkordordningen er foreslået på baggrund af en midlertidig likviditetskrise, fx som følge af akutte tab på debitorer, for store vareindkøb eller et for hurtigt investeringstempo, vil der normalt ikke være grundlag for en akkord, men eventuelt en moratorieordning.

Likvidationsakkord for virksomhed uden personlig hæftelse

Ved vurderingen af et forslag til en likvidationsakkord for en virksomhed uden personlig hæftelse skal det holdes for øje, at en konkurs i reglen vil påføre det offentlige et større tab end en likvidationsakkord. På den anden side kan størrelsen af det tab, som statskassen lider, være afgørende for, om personerne bag virksomheden gennem deres deltagelse i en anden virksomhed, der senere anmeldes til registrering for moms, A-skat mv., kan udløse et krav om sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11, stk. 2.

Forbehold for ukendte krav

Restanceinddrivelsesmyndigheden indhenter en række oplysninger om virksomheden i forbindelse med vurderingen af det fremsatte forslag, ligesom de i forslaget fremkomne oplysninger bidrager til at danne grundlag for restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved tiltrædelsen af et forslag om en frivillig kreditorordning tage forbehold for krav, som restanceinddrivelsesmyndigheden ikke har kendskab til. Se herom i UfR 2001.1023/2 HD (om en tvangsakkord).

Betingelser for at tiltræde et forslag til en frivillig kreditorordning

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan tiltræde forslag til frivillig likvidation, frivillig akkord/likvidationsakkord og moratorium for både virksomheder med personlig hæftelse og virksomheder med begrænset hæftelse uanset størrelsen.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal, når der forhandles om en frivillig kreditorordning, skriftligt gøre skyldneren opmærksom på, at ordningen ikke medfører hel eller delvis fritagelse for et eventuelt strafansvar efter fx kildeskatteloven.

Frivillig likvidation

Restanceinddrivelsesmyndighedens tiltrædelse af forslag til frivillig likvidation er betinget af følgende:

Forslaget skal være fremsat af en advokat eller en brancheforening.
Samtlige øvrige fordringshavere skal tiltræde likvidationen.
Der må ikke foreligge omstødelige dispositioner.
Skatte- og afgiftskrav mv. vedrørende tiden efter skæringsdagen skal anerkendes som fortrinsberettigede.
Løbende skatter og afgifter mv. skal angives og betales rettidigt.
De oplysninger, som restanceinddrivelsesmyndigheden har krævet, skal foreligge.
Forslaget må efter restanceinddrivelsesmyndighedens skøn anses for rimeligt og hensigtsmæssigt i alle relationer, også når der tages hensyn til det offentliges interesser.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal ved tiltrædelsen tilkendegive, at skyldneren ikke frigøres for den del af det skyldige skatte- og afgiftsbeløb mv., som ikke dækkes af likvidationsdividenden

Er der tale om en frivillig afvikling af aktiverne i et aktie- eller anpartsselskab, er en tiltrædelse betinget af, at selskabet opløses og slettes fra registreringen i Erhvervsstyrelsen.

Frivillig akkord/likvidationsakkord

Restanceinddrivelsesmyndighedens tiltrædelse af forslag til en frivillig akkord/likvidationsakkord er betinget af følgende:

Forslaget skal være fremsat af en advokat eller en brancheforening.
Forslaget skal være udarbejdet i nøje overensstemmelse med konkurslovens regler om tvangsakkord i rekonstruktion.
Der må ikke foreligge omstødelige dispositioner.
Samtlige øvrige fordringshavere skal tiltræde akkorden.
Samtlige fordringshavere skal som absolut hovedregel stilles lige. Efter princippet i konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 4, kan det dog accepteres, at fordringshavere med krav på indtil 6.000 kr. dækkes fuldt ud uafhængigt af ordningen. De fordringer, der herved opnår fuld dækning, må dog kun udgøre en mindre andel af den samlede simple kreditormasse. Fordringer, som overstiger krav, der dækkes fuldt ud, skal dog give ret til udbetaling af mindst dette beløb. I visse sjældne tilfælde kan der også tillades en forskelsbehandling som beskrevet i afsnit G.A.3.4.2.2 Indholdet af en rekonstruktion.
Skatte- og afgiftskrav mv. vedrørende tiden efter skæringstidspunktet skal anerkendes som fortrinsberettigede og betales fuldt ud uafhængigt af akkorden.
Løbende skatter og afgifter mv. skal angives og betales rettidigt. I visse tilfælde må det overvejes at stille krav om sikkerhed for de løbende skatter og afgifter mv.
De oplysninger, som restanceinddrivelsesmyndigheden har krævet, skal foreligge.
Forslaget skal efter restanceinddrivelsesmyndighedens skøn anses for rimeligt og hensigtsmæssigt i alle relationer, også når der tages hensyn til det offentliges interesser.
Forslag til frivillig likvidationsakkord for aktie- og anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde skal indeholde bestemmelse om, at selskabet/fonden skal afmeldes fra Erhvervsstyrelsen.
Forslag til frivillig likvidationsakkord for virksomheder med personlig hæftelse skal tillige opfylde betingelserne i eftergivelsesreglerne. Se G.A.3.1.6.3 Betingelser for eftergivelse.

Henvisningen til eftergivelsesreglerne medfører, at restanceinddrivelsesmyndigheden i almindelighed ikke kan tiltræde en frivillig akkord/likvidationsakkord, hvis der er forhold som beskrevet i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2.

I forbindelse med tiltrædelse af både forslag til frivillig akkord og frivillig likvidationsakkord skal det tilkendegives, at ethvert krav, som skyldneren måtte få på statskassen, og som efter konkurslovens § 12 g vil kunne anvendes til modregning i tilfælde af rekonstruktionsbehandling, vil blive afskrevet på den til enhver tid værende skyld uafhængigt af den tiltrådte ordning. Se Østre Landsrets dom i SKM2005.153.ØLR

I tilfælde, hvor en rekonstruktionsbehandling ikke er indledt, skal det også tilkendegives, at det forudsættes, at det vedtagne akkordforslags dato, dvs. den dato, hvor forslaget med tilhørende dokumentation fremsendes, i relation til anvendelse af konkurslovens regler om modregning sidestilles med datoen for indledning af rekonstruktionsbehandling.

Foruden de ovennævnte bemyndigelser er restanceinddrivelsesmyndigheden bemyndiget til at tiltræde alle forslag til frivillig akkord og frivillig likvidationsakkord, når den, der forestår ordningen, over for restanceinddrivelsesmyndigheden kan dokumentere, at ordningen kan gennemføres som en tvangsakkord i en rekonstruktion uden om restanceinddrivelsesmyndigheden.

Dokumentationen herfor kan enten være en erklæring fra fordringshavere eller en indeståelse fra en advokat.

Frivilligt moratorium (betalingsudsættelse)

Restanceinddrivelsesmyndighedens tiltrædelse af forslag til et frivilligt moratorium er betinget af følgende

Forslaget skal være fremsat af en advokat eller en brancheforening.
Forslaget skal være udarbejdet i nøje overensstemmelse med reglerne i konkurslovens § 10 a, stk. 1 om betalingsudsættelse i rekonstruktion.
Der må ikke foreligge omstødelige dispositioner.
De af ordningen omfattede skatte- og afgiftskrav skal tillægges renter i hele moratorieperioden i overensstemmelse med skatte- og afgiftslovgivningens regler herom.
Samtlige øvrige fordringshavere skal tiltræde ordningen. Efter princippet i konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 4, kan det dog accepteres, at fordringshavere med krav på indtil 6.000 kr. ikke omfattes af moratoriet. De fordringer, der derved ikke udsættes for henstanden, må dog kun udgøre en mindre andel af den samlede simple kreditormasse. I visse sjældne tilfælde kan der tillige tillades en forskelsbehandling som beskrevet i afsnit G.A.3.4.2.2 Indholdet af en rekonstruktion.
Skatte- og afgiftskrav mv. vedrørende tiden efter skæringsdagen skal anerkendes som fortrinsberettigede og betales uafhængigt af moratorieordningen, medmindre ganske særlige grunde gør sig gældende.
Løbende skatter og afgifter mv. skal angives og betales rettidigt. I visse tilfælde må det overvejes at stille krav om sikkerhed for de løbende skatter og afgifter mv.
Forslaget skal efter restanceinddrivelsesmyndighedens skøn anses for rimeligt og hensigtsmæssigt i alle relationer, også når der henses til det offentliges interesser.

Ved tiltrædelsen skal det tilkendegives, at ethvert modregningsberettiget krav, som skyldneren måtte få på statskassen, ved modregning vil blive afskrevet på det til enhver tid værende skyldige beløb til det offentlige uafhængigt af den tiltrådte ordning.

En frivillig kreditordning medfører ingen fristdag

Når en skyldner anmoder sine kreditorer om at tiltræde en frivillig kreditorordning uden om skifteretten (i regi af rekonstruktion eller konkurs), vil der ikke blive fastsat en fristdag. En fristdag er afgørende for flere forskellige forhold i forbindelse med bobehandling.

Når restanceinddrivelsesmyndigheden bliver anmodet om at tiltræde en frivillig kreditorordning, er det derfor afgørende, at konkurslovens principper følges i den foreslåede ordning. Hvis der er tvivl om, hvorvidt konkurslovens principper overholdes, må restanceinddrivelsesmyndigheden sikre det offentliges interesser på den bedst mulige måde. Dette kan fx være ved indgivelse af konkursbegæring mod virksomheden.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal undersøge, om en advokat eller anden kompetent professionel rådgiver forestår ordningen. Det skal sikres, at den, der forestår ordningen, har det fornødne overblik over virksomheden og er i stand til at styre de pengestrømme, som er i virksomheden under den frivillige ordnings etablering, så stillingen mellem fordringshaverne ikke forskydes. Den, der forestår ordningen, skal som udgangspunkt have de samme beføjelser og pligter som en rekonstruktør.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal sikre, at fortrinsberettigede krav angives og betales rettidigt, ligesom restanceinddrivelsesmyndigheden kan stille krav om, at virksomheden stiller sikkerhed i form af bankgaranti eller anden lignende garanti for, at der sker betaling af fortrinsberettigede krav, samt løbende skatte- og afgiftskrav, mens der foregår forhandlinger om akkord.

Hvis de ovennævnte forhold ikke i tilstrækkelig grad betrygger restanceinddrivelsesmyndigheden, må det overvejes at etablere en fristdag. Fristdagen er afgørende i forbindelse med en evt. omstødelse og sikrer, at skatte- og afgiftskrav, der opstår efter fristdagen, får konkursprivilegium efter konkurslovens § 94. Med et sådant konkursprivilegium vil disse krav dermed heller ikke blive omfattet af en evt. tvangsakkord i en rekonstruktion. Se konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 3.

Afgangsførelse og afskrivning af akkorderede krav

Når restanceinddrivelsesmyndigheden har indgået en frivillig akkordordning med en skyldner, skal restanceinddrivelsesmyndigheden endeligt afskrive det beløb, der bortfalder ved akkorden.

Medhæfter

Ovenstående gælder ikke, hvis der er andre (fx kautionister eller medinteressenter), der hæfter for skyldnerens gæld. Det skyldes den analoge anvendelse af konkurslovens § 14, stk. 3. I disse tilfælde forudsætter en afgangsførelse som uerholdelig eller en endelig afskrivning, at inddrivelse forgæves er forsøgt hos den medhæftende person.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteret
UfR 2001.1023/2 HD	Skattemyndighederne havde i 1992 over for et aktieselskab under en tvangsakkord foretaget en foreløbig anmeldelse med et forbehold om ret til at ændre kravet. Tvangsakkorden blev stadfæstet den 7. april 1992 og opfyldt den 26. maj 1994. Senere blev der som følge af nye oplysninger af skattemyndighederne rejst et krav på selskabsskat på ca. 15,5 mio. kr. over for selskabet, der herefter indgav konkursbegæring. Boet afviste kravet, men Højesteret gav skattemyndighederne medhold. Højesteret bemærkede, at en tvangsakkord efter den nu ophævede bestemmelse i konkurslovens § 190, der svarer til konkurslovens § 14, stk. 2, 2. pkt., ikke har præklusiv virkning over for ikke-anmeldte fordringer. Højesteret fandt, at den omstændighed, at skattemyndighederne i forbindelse med tvangsakkorden ikke anmeldte eller tog forbehold om et krav på selskabsskat, ikke under de foreliggende omstændigheder kunne give selskabets ledelse og tilsynet grundlag for at antage, at skattemyndighederne endeligt havde godkendt selskabets selvangivelse.	Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at Højesterets dom stadfæster, at en tvangsakkord ikke har præklusiv virkning for de krav, der ikke er anmeldt.
Landsretten
SKM2005.153ØLR	Akkord med forbehold om modregning af overskydende skatter for de af akkorden omfattede skatter i den akkorderede del blev indgået. Akkorden blev opfyldt. Årsopgørelse nr. 9 for et af de af akkorden omfattende indkomstår, som blev udskrevet med ændringer i henhold til LSR-kendelse, viste - udover "Forfalden restskat" - overskydende skat, som ikke oversteg "Forfalden restskat". Den overskydende skat blev modregnet af skattemyndighederne i den akkorderede del. Skatteyder krævede udbetaling af den i årsopgørelse nr. 9 viste overskydende skat med fradrag af visse beløb. Skatteyderen fik ikke medhold, da der var taget modregningsforbehold, og da skatteyder ikke havde betalt (mere end), hvad han skulle.	Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at der kan tages forbehold for eventuel modregning, når der indgås en frivillig aftale.