Indhold

Genoptagelse af en vurdering har overordnet til formål at stille ejendomsejer, som om vurderingen allerede, da den blev foretaget, var foretaget på grundlag af de oplysninger, der foreligger, når der træffes afgørelse om genoptagelse. Det er dog ikke alle forhold, der kan berettige til en genoptagelse af vurderingen. Det er heller ikke alle ændringer af en vurdering, der tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor den vurdering, der ændres, blev foretaget.

Dette afsnit handler om, hvilke oplysninger der kan begrunde genoptagelse efter SFL § 33.

Afsnittet har nær sammenhæng med de øvrige afsnit under afsnit A.A.8.4.2.2.5.

Oplysninger, der kan begrunde genoptagelse

En fysisk eller juridisk person, der er klageberettiget efter SFL § 35 a, stk. 2, kan anmode Vurderingsstyrelsen om at genoptage en vurdering, hvis den pågældende kan godtgøre, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering. Det fremgår af SFL § 33, stk. 1. Se afsnit A.A.10.2.1 om kredsen af klageberettigede.

Det er efter SFL § 33 op til den klageberettigede at godtgøre, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering.

Efter SFL § 33, stk. 1, og praksis efter bestemmelsen, som den så ud før den præcisering, der blev gennemført ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, der er trådt i kraft den 1. januar 2018, forudsætter genoptagelse endvidere, at grundlaget for vurderingen er fejlagtigt eller mangelfuldt som følge af fejlagtig eller manglende registrering af følgende forhold vedrørende ejendommen:

Grundareal
Bygningsareal
Planforhold
Lignende faktiske, objektivt konstaterbare forhold.

Dette fremgår af bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017, der bl.a. medførte præciseringer af, hvilke oplysninger der kan begrunde genoptagelse, at de hensyn, der lå bag indførelsen af de tidligere regler, også skal tilgodeses efter lovændringen.

Adgangen til genoptagelse er således uændret begrænset til situationer, hvor den oprindelige afgørelse er truffet på grundlag af fejlagtige eller mangelfulde registreringer, og den primære adgang til at få ændret en forkert ejendomsvurdering er uændret klageadgangen. En vurdering kan kun ændres ved genoptagelse, hvis den er foretaget på et fejlagtigt eller mangelfuldt grundlag.

Det er også uændret op til den klageberettigede, der ønsker vurderingen ændret at dokumentere, at forudsætningerne for genoptagelse er opfyldt. Det fremgår direkte af SFL § 33, stk. 1.

Det fremgår pr. 1. januar 2018 også mere præcist af SFL § 33, stk. 1, at genoptagelse forudsætter, at der er fejl eller mangler i forhold til objektivt konstaterbare faktiske forhold. Efter bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017 betyder det, at det ved opslag i et register, en lokalplan, tingbogens salgsoplysninger eller andet objektivt grundlag skal kunne konstateres, at der er fejl eller mangler i de registrerede oplysninger, der er lagt til grund for en given vurdering.

Det fremgår af bemærkningerne, at dette krav er foranlediget af, at vurderingssystemet uændret er opbygget med det udgangspunkt, at ejendomsvurderinger foretages på grundlag af oplysninger, der indhentes fra forskellige registre.

Se SKM2021.685.LSR, hvor retten i en sag om ekstraordinær genoptagelse fandt, at den ikke-hjemlede omberegning af grundværdien var foretaget på baggrund af en fejlregistrering af ejendommens udlagte anvendelse og planforhold, og derfor var omfattet af den på anmodningstidspunktet gældende SFL § 33, stk. 3, jf. stk. 1, "lignende faktiske forhold", idet formuleringen også forud for lov nr. 688 af 8. juni 2017 med virkning fra 1. januar 2018 skal forstås som at omfatte "lignende objektive konstaterbare faktiske forhold". Retten lagde herved vægt på, at det fremgår af lovforslag nr. L 212, at formålet med at ændre formuleringen "lignende faktiske forhold" til "lignende objektive konstaterbare faktiske forhold" var at præcisere gældende ret.

SKAT offentliggjorde den 19. maj 2016 et styresignal SKM2016.228.SKAT under overskriften SFL § 33, stk. 1 og 2 - SKAT har foretaget et juridisk eftersyn af SFL § 33. Det fremgår heraf, at SKAT har vurderet, at muligheden for genoptagelse efter SFL § 33, stk. 1 og 2, også omfatter vurderinger foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering, hvis denne fejl er opstået i SKATs egne registreringer/interne systemer. Denne praksis ændres ikke på baggrund af de gennemførte præciseringer af forudsætningerne for genoptagelse efter SFL § 33. Vurderingsstyrelsen er desuden fortsat berettiget til at berigtige tastefejl mv. ved udsendelse af korrigerede afgørelser.

Det er ikke muligt at genoptage beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag. Det fremgår af SFL § 33, stk. 1, sidst pkt.

Det er heller ikke muligt at genoptage en vurdering, der har været behandlet af højere instanser. Det fremgår af SFL § 14.

Hvis der i en vurdering, der har været behandlet af højere instanser, fremkommer oplysninger, der kunne have medført en anden afgørelse, skal genoptagelse søges ved den instans, der senest har truffet afgørelse, jf. også SFL § 35 g om klageinstansers mulighed for at genoptage afgjorte sager.

Ved ordinær genoptagelse af vurderingsfrie år er det endvidere en betingelse for genoptagelse, at det, der ønskes ændret, også kunne have været ændret i det forudgående vurderingsår, og at dette vurderingsår ligger inden for fristen for ordinær genoptagelse. Der henvises til SKM2013.755.HR. Betingelsen følger efter Vurderingsstyrelsens praksis af, at vurderingsfrie år ikke kan stå alene, men i modsætning til ordinære vurderinger har samme grundlag som det vurderingsår, der går forud.

Det er i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at vurderingsåret, fra 2018 for ejerboliger og 2019 for øvrige ejendomme, er ændret. Det betyder, at samtlige ejendomme pr. 1. oktober 2018 har en almindelig vurdering foretaget ved enten videreførelse af den foregående ordinære vurdering eller foretaget ved omvurdering. Dette er relevant, fordi der i forhold til genoptagelsesreglerne skelnes mellem vurderingsfrie år som nævnt ovenfor, og almindelige vurderinger der er foretaget ved videreførelse eller omvurdering. Det er vigtigt i vurderingen af, hvorvidt der er tale om en foretaget vurdering, en vurdering der ved en fejl ikke er foretaget eller er manglende.

Da hver vurdering er en selvstændig, kan vurderinger foretaget ved videreførelse også genoptages selvstændigt, når betingelserne herfor er opfyldt.