Indhold
Dette afsnit handler om reglerne i SFL § 33 a, hvorefter Vurderingsstyrelsen, når Vurderingsstyrelsen ikke kan ændre en vurdering efter reglerne om ordinær og ekstraordinær genoptagelse i SFL § 33, har mulighed for af egen drift at ændre vurderingen ved revision.
Afsnittet indeholder:
I forhold til revisionsbeføjelsen er det vigtigt at tage højde for afgrænsningen af bestemmelsen gældende fra den 1. november 2020, beskrevet i afsnit A.A.8.4.2.1.
Revisionsbeføjelsen
Vurderingsstyrelsens muligheder for at ændre vurderinger ved revision er væsentligt forbedrede pr. 1. januar 2018, hvor de ændringer i revisionsbestemmelsen, der blev vedtaget med lov nr. 688 af 8. juni 2017, er trådt i kraft.
Det er ved lovændringen endvidere præciseret, at foretagelse af vurderinger eller dele af vurderinger, der ikke tidligere er foretaget, fordi de er glemt eller efterfølgende er kommet til at mangle, ikke skal gennemføres ved revision efter SFL § 33 a, men ved genoptagelse efter SFL § 33, idet Vurderingsstyrelsen efter SFL § 33, stk. 2, altid kan foretage sådanne vurderinger og dele af vurderinger efter reglerne i SFL § 33, stk. 1 eller 3.
Revisionsadgangen er uændret en beføjelse, det alene tilkommer Vurderingsstyrelsen at administrere. SFL § 33 a giver ikke ejendomsejer et retskrav på at få ændret en vurdering, der ikke kan ændres ved genoptagelse efter reglerne i SFL §§ 33 og 34. Revisioner kan alene foretages på Vurderingsstyrelsens foranledning, og kan ikke igangsættes på foranledning af ejendomsejer. Det fremgår af SKM2006.49H, hvor Højesteret tiltrådte Landsrettens dom, efter hvilken der ikke var hjemmel til at genoptage vurderingen, idet der ikke inden udløbet af den treårige genoptagelsesfrist fremkom begæring herom. Landsretten havde endvidere fundet, at der hverken i ordlyden af bestemmelsen om den statslige revisionsbeføjelse, i bestemmelsens lovforarbejder, i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 76 af 26. april 1996, eller på noget andet grundlag var hjemmel for et retskrav på revision af vurderinger af fast ejendom. Landsretten anførte, at det beror på et forvaltningsretligt skøn, om en ejendomsvurdering skal optages til revision, og at de hensyn, som Told- og Skattestyrelsens afgørelse var begrundet i, herunder det lange tidsforløb fra vurderingstidspunktet til begæringen om ændring af vurderingen, var relevante og saglige.
En henvendelse fra en ejer med ønske om ændring af en given vurdering skal således afgøres ved enten et afslag på genoptagelse eller ved en ændret vurdering. Vurderingsstyrelsen træffer kun afgørelse efter revisionsbestemmelsen, når Vurderingsstyrelsen foretager revision.
Efter bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017 ved hvilken revisionsadgangen blev udvidet og præciseret i SFL § 33 a, stk. 2-5, og hvor der desuden blev indført regler om det skattemæssige virkningstidspunkt for revision i SFL § 33 a, stk. 6 og 7, gælder der endvidere et hierarki i de regler om ændring af vurderinger, der fremgår af SFL.
Vurderingsstyrelsen skal således ændre vurderinger eller dele af vurderinger efter reglerne om ordinær og ekstraordinær genoptagelse i SFL § 33, hvis dette er muligt, og kun ændre vurderinger eller relevante dele heraf efter reglerne om revision i SFL § 33 a, hvis ændringen ikke kan gennemføres ved i første række ordinær genoptagelse, jf. SFL § 33, stk. 1 og 2, og i anden række ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL § 33, stk. 3.
Hvis en ændring skal gennemføres ved revision efter SFL § 33 a, skal ændringen gennemføres efter reglen i SFL § 33 a, stk. 1, om ordinær revision, hvis dette er muligt, og kun hvis dette ikke er muligt, skal ændringen gennemføres efter reglerne om ekstraordinær revision i SFL § 33 a, stk. 2-5.
Det fremgår af bemærkningerne for så vidt angår de adgange til ekstraordinær revision, der er trådt i kraft pr. 1. januar 2018, at Vurderingsstyrelsen skal anvende revisionsadgangen restriktivt.
Henset til sammenhængen mellem reglerne om revision af vurderinger og dele af vurderinger og reglerne om genoptagelse af vurderinger og dele af vurderinger, er det Vurderingsstyrelsens opfattelse, at revisionsadgangen også omfatter adgangen til at revidere en yderligere ansættelse, der er foretaget i henhold til den tidligere vurderingslov (lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 med senere ændringer). Der henvises til afsnit A.A.8.4.2.2.1 om begrundelsen for, at Vurderingsstyrelsen anser adgangen til genoptagelse efter SFL § 33 for at omfatte adgangen til at genoptagelse yderligere ansættelser.
Med vedtagelsen af lov nr. 1580 af 27. december 2019 fastsættes en begrænsning af Skatteforvaltningens revisionsadgang. Denne begrænsning gælder alene i de tilfælde, hvor en klagemyndighed eller en domstol har ændret grundværdiansættelsen for en ejerbolig som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 1-4, 6, 7 eller 8.
Med vedtagelsen af lov nr. 291 af 27. februar 2021 er denne begrænsning præciseret og ændret således, at det alene gælder i de tilfælde, hvor en klagemyndighed eller en domstol har ændret grundværdiansættelsen for en ejendom som nævnt i EVL § 3, stk. 1, nr. 4 og § 4, stk. 1, nr. 1-4, 6, 7 eller 8.
Før vedtagelsen af lov nr. 291 af 27. februar 2021 fulgte det af SFL § 33 a, stk. 1, 3. pkt., § 33 a, stk. 2, 3. pkt. og § 33 a, stk. 4, 3. pkt., at hvis et vurderingsankenævn, skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten eller en domstol har ændret grundværdiansættelsen for en ejerbolig som nævnt i EVL § 4, stk. 1, nr. 1-4, 6, 7 eller 8, kan Skatteforvaltningen på dette grundlag kun varsle og foretage ændring af en foretaget vurdering for andre ejerboliger som nævnt i EVL § 4, stk. 1, nr. 1-4, 6, 7 eller 8, hvis helt sammenlignelige forhold vil resultere i en ændring af grundværdiansættelsen med mere end 20 pct.
Skatteforvaltningen vil i medfør af disse bestemmelser være afskåret fra at varsle og gennemføre ændring ved revision af en foretaget grundværdiansættelse af andre ejerboliger på grundlag af resultatet af en klage- eller retssag, hvis disse andre ejerboliger ikke er påvirket af helt sammenlignelige forhold til den klage- eller domstolsbehandlede grundværdi i en sådan grad, at der vurderes at være grundlag for at ændre grundværdiansættelsen med mere end 20 pct.
Om "helt sammenlignelige forhold" tages der med lovændringen hensyn til, at de helt sammenlignelige forhold vil kunne gøre sig gældende for ejerboliger, der ligger i en større afstand til den konkrete ejerbolig. Dette vil dog bero på en konkret vurdering af forholdets karakter, og den nødvendige sammenlignelighed vil som alt overvejende udgangspunkt udelukkende være tilstede inden for et begrænset geografisk område. Med bestemmelsen er det dog fastslået, at Skatteforvaltningen ikke vil skulle overveje revision af alle landets ejerboliger, når en klage- eller retssag ændrer en grundværdiansættelse. Skatteforvaltningen skal i så fald identificere de udslagsgivende forhold og udelukkende overveje revision af grundværdierne af andre ejerboliger, der er underlagt helt sammenlignelige forhold i en sådan grad, at der kan være grundlag for at ændre grundværdiansættelsen for disse med mere end 20 pct.
Der er med lovændringen sket en harmonisering af adgangen til at ændre ikke-påklagede grundværdiansættelser ved revision, således at Skatteforvaltningens revisionsadgang er begrænset i overensstemmelse med klagemyndighedernes beføjelse til at ændre påklagede vurderinger og i overensstemmelse med den begrænsning, der gælder for ændring af vurderinger ved ekstraordinær genoptagelse. Med lovændringen er det således slået fast, at "naboer", der ikke har klaget inden for fristen, ikke skal stilles bedre end ejere, som har klaget rettidigt og taget klagemyndighedens konkrete afgørelser til efterretning.
Der er ikke med lovændringen ændret ved Skatteforvaltningens pligt til at foretage genoptagelse på baggrund af konkrete faktiske forhold, der kan begrunde ordinær genoptagelse, jf. SFL § 33. Der er heller ikke ændret ved retstilstanden i tilfælde, hvor en afgørelse eller dom kan karakteriseres som en generel praksisændring, jf. SFL § 33, stk. 4, eller hvor der af anden grund kan gennemføres ændring af grundværdiansættelsen for andre ejendomme under henvisning til reglerne om genoptagelse.
Praksis for anvendelse af revionsbeføjelsen
Med styresignal SKM2019.566.VURDST om ændring af vurdering af beboelsesejendomme, der fejlagtigt er blevet vurderet med benyttelseskode 02, selvom de burde have været vurderet med benyttelseskode 01, som offentliggjort den 15. november 2019, har Vurderingsstyrelsen tilkendegivet, at Vurderingsstyrelsen inden for fristerne i SFL § 33 a, stk. 1 og 2, vil varsle og gennemføre ændringer af vurderingerne, uanset at de nævnte vurderinger ikke vil kunne ændres ved genoptagelse, da ændringen alene er begrundet i en ændring af det vurderingsfaglige skøn.
Det fremgår af styresignalet, at Vurderingsstyrelsen ved modtagelse af en anmodning om ændring af vurderinger af ejendomme, der er blevet vurderet med benyttelseskode 02 (beboelse og forretning), men som rettelig burde have været vurderet med benyttelseskode 01 (beboelse) med den følge, at der ved vurderingerne for 2015 og frem ville være givet nedsættelse i grundværdien efter VUL § 43, stk. 4, vil udnytte beføjelsen i SFL § 33 a, stk. 1 og 2, til at ændre de pågældende vurderinger med henblik på, at ejendommene vurderes med benyttelseskode 01 og får nedsættelse i grundværdien.