Dette afsnit omhandler de regler, der gør det muligt for restanceinddrivelsesmyndigheden at foretage automatiseret modregning i udbetalinger fra det offentlige.
Indhold
- Restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om modregning
- Klage over modregning
Restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om modregning
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe beslutning om, at en modregning i udbetalinger fra det offentlige skal gennemføres. Når modregning gennemføres på baggrund af en sådan beslutning, kan modregning ske uden at fordringshaver skal foretage partshøring af skyldner, og uden at fordringshaver skal vurdere skyldners økonomiske forhold.
Se gældsinddrivelseslovens § 9 a, stk. 1.
Restanceinddrivelsesmyndigheden er ikke forpligtiget til at begrunde en afgørelse om modregning på anden måde end ved at henvise til, at fordringen er under inddrivelse.
Begrundelsen skal dog fortsat indeholde en tilstrækkelig beskrivelse af de fordringer, der modregnes med, således skyldner kan identificere fordringerne og forholde sig til, hvorvidt modregningen kan anerkendes eller ønskes påklaget.
Se gældsinddrivelseslovens § 9 a, stk. 2.
En afgørelse om modregning har virkning fra det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden beslutter, at den skal gennemføres.
Hvis det er muligt, orienterer fordringshaver skyldner om modregningen, men modregningen er gyldig selvom det ikke sker.
Se gældsinddrivelseslovens § 9 a, stk. 4.
Klage over modregning
Skyldner kan klage over en gennemført modregning efter reglerne i gældsinddrivelseslovens §§ 17, stk. 1. og 18. Det betyder, at restanceinddrivelsesmyndigheden skal have modtaget den skriftlige klager fra skyldner senest tre måneder efter, at skyldner har modtaget modregningsmeddelelsen.
Hvis det ikke har været muligt at underrette skyldner i forbindelse med beslutningen om gennemførelse af modregningen, begynder klagefristen dog senest at løbe et år efter virkningstidspunktet for modregningen. Se særreglen i gældsinddrivelseslovens § 9 a, stk. 4.
I særlige tilfælde kan en klage indsendes til restanceinddrivelsesmyndigheden selvom klagefristen er udløbet. Se gældsinddrivelseslovens § 17, stk. 1, 3. pkt.
Se også G.A.2.2 Klager.