Dette afsnit omhandler restanceinddrivelsesmyndighedens rolle og opgaver i forbindelse med en frivillig kreditorordning.

Indhold

Restanceinddrivelsesmyndighedens rolle
Inddrivelsesinstrumenter i forbindelse med en frivillig kreditorordning
Deltagelse i kreditormøder
Tilsagn om frafald af udlæg
Skæringstidspunktet
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Restanceinddrivelsesmyndighedens rolle

Restanceinddrivelsesmyndighedens rolle er at inddrive offentlig gæld samt hindre yderligere tilvækst i gælden til det offentlige.

Når offentlige krav overdrages til inddrivelse, overtager restanceinddrivelsesmyndigheden kreditorbeføjelserne. Restanceinddrivelsesmyndigheden deltager derfor som udgangspunkt i frivillige kreditorordninger som repræsentant for alle offentlige kreditorer.

For yderligere om restanceinddrivelsesmyndighedens kompetencer og arbejdsopgaver se afsnit G.A.1.2.2.

Inddrivelsesinstrumenter i forbindelse med en frivillig kreditorordning

Udgangspunktet er, at en fordringshaver, der ikke - hverken udtrykkeligt eller stiltiende - har tiltrådt en kreditorordning eller har givet afkald på at foretage inddrivelsesskridt, i almindelighed ikke vil være bundet af en sådan ordning og derfor i reglen vil kunne holde sig til hele skyldnerens formue i forsøget på at inddrive sit tilgodehavende. En sådan fordringshaver kan derfor også gøre udlæg i de aktiver, som er tiltænkt de fordringshavere, der er omfattet af kreditorordningen.

Ovenstående gælder dog ikke, hvis der i forbindelse med etableringen af kreditorordningen er sket en egentlig overdragelse af aktiverne til en tillidsmand eller repræsentant for de fordringshavere, der er omfattet af ordningen, og de nødvendige sikringsakter er foretaget. Se om en sådan situation i UfR 1992.423 V og en situation, hvor sikringsakterne ikke var foretaget i UfR 2012.108 HK. Restanceinddrivelsesmyndigheden må i de tilfælde, hvor en akkord ikke kan tiltrædes, og der ønskes foretaget udlæg i sådanne aktiver, undersøge, om den sikringsakt, der evt. er nødvendig for at kunne afværge et udlæg, er foretaget.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden ud fra en samlet vurdering af akkordforslagets indhold, omstændighederne ved gældens opståen samt de øvrige momenter, der tillægges betydning, kan tiltræde akkordforslaget, bør der dog udvises en vis tilbageholdenhed med at anvende de gængse inddrivelsesinstrumenter, fordi en sådan individualforfølgning kan underminere akkorden. Skal en frivillig akkord muliggøres, vil det oftest forudsætte, at restanceinddrivelsesmyndigheden - i lighed med øvrige fordringshavere - undlader at:

Foretage individualforfølgning ved at foretage udlæg i skyldnerens (eller eventuelt ægtefællens) aktiver
Indgive konkursbegæring
Foretage modregning hen over en fastlagt skæringsdag
Foretage lønindeholdelse i løn, der skal bruges til at opfylde akkorden
Kræve sikkerhedsstillelse hos virksomheden for den allerede eksisterende restance
Afhente og bortsælge aktiver, i hvilke der er foretaget et udlæg, der vil bortfalde i tilfælde af konkurs eller indledt rekonstruktionsbehandling.

Hvis på den anden side restanceinddrivelsesmyndigheden ikke kan tiltræde akkorden, og dette bl.a. skyldes den måde, hvorpå gælden er opstået, vil en konkursbegæring også skulle overvejes for at stoppe yderligere restancetilvækst. En konkurs bør også overvejes, hvis skyldneren ikke kan overholde akkorden eller atter bringer sig i restance over for det offentlige.

Særligt om fordringer, der ikke er omfattet af ordningen

Selv om der er opnået eller søgt opnået en frivillig akkord, skal der i forbindelse med den inddrivelse, der vedrører krav der falder uden for akkorden eller udgøres af forfaldne, ubetalte akkordrenter som udgangspunkt modregnes, i det omfang det er muligt. Andre inddrivelsesinstrumenter såsom udlæg, subsidiært ægtefælleudlæg (for personskatterestancer), lønindeholdelse mv. kan også anvendes.

Særlige regler vedrørende rekonstruktion

Hvis akkordforhandlingerne foregår i forbindelse med en indledt rekonstruktionsbehandling, medfører konkurslovens § 12 c, stk. 1, nr. 1, (om forbud mod arrest og udlæg) og konkurslovens § 12g (om modregning mv.) dog en begrænsning i muligheden for at foretage individualforfølgning. Selv om der ikke er indledt rekonstruktionsbehandling, kan muligheden for at gennemføre individualforfølgning i form af udlæg dog også være ophørt.

Forkortet afregning og inddragelse af toldkredit

Selv om en frivillig akkord er under forhandling, skal virksomhedens afregningsperiode for moms forkortes, hvis betingelserne herfor er til stede. Se momslovens § 62, stk. 1. Det samme gælder for lønsumsafgift. Se lønsumsafgiftslovens § 10, stk. 1, litra c og d. For visse punktafgifter, fx spiritusafgift, kan det også komme på tale at forkorte afgiftsperioden og betalingsfristen, ligesom en eventuel toldkredit vil skulle inddrages, hvis betingelserne er opfyldt. Se toldlovens § 33, stk. 2.

Deltagelse i kreditormøder

Hvis skyldner afholder et kreditormøde i forbindelse med den frivillige kreditorordning, vil restanceinddrivelsesmyndigheden overveje at deltage, men det vil bero på en konkret vurdering af sagens forhold. Hvis deltagelse kan medføre en afklaring af forhold af afgørende betydning for restanceinddrivelsesmyndighedens deltagelse i kreditorordningen bør restanceinddrivelsesmyndigheden deltage i et sådant møde.

Restanceinddrivelsesmyndighedens deltagelse i mødet kan være afhængig af:

Inddrivelseskravenes størrelse og stilling
Virksomhedens art
Kendskab eller mistanke til, om der sker begunstigelser af fordringshavere på de øvriges bekostning
Omstændighederne i øvrigt.

Tilsagn om frafald af udlæg

Hvis den, der bistår skyldneren med at etablere den frivillige kreditorordning, anmoder restanceinddrivelsesmyndigheden om at frafalde allerede foretagne udlæg, kan restanceinddrivelsesmyndigheden give tilsagn om at frafalde udlæg, som vil bortfalde i tilfælde af konkurs.

Tilsagnet er betinget af følgende:

Andre fordringshavere frafalder også foretagne udlæg, der vil bortfalde ved konkurs.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan tiltræde det fremsatte forslag til kreditorordningen.

Skæringstidspunktet

Skæringstidspunktet er den dag, man vælger at opgøre fordringerne. Fordringer stiftet før denne dag omfattes af den frivillige ordning.

Særligt om overskydende skat

I relation til skæringstidspunktet er det vigtigt at være opmærksom på, at overskydende skat anses for stiftet ved udgangen af det pågældende indkomstår, dvs. første dag efter indkomståret. Det betyder, at man skal være varsom med formuleringen af skæringstidspunktet i akkordordninger, fordi et skæringstidspunkt den 31.12. vil medføre, at en overskydende skat, der som sagt først stiftes ved udløbet af den 31.12., dvs. den 1.1., anses for stiftet efter skæringstidspunktet. Det betyder, at der i denne situation ikke vil kunne modregnes som følge af ovennævnte modregningsforbehold.

Overskydende skat kan derimod modregnes i restancen inden skæringstidspunktet, hvis:

Skæringstidspunktet fremrykkes til fx den 1.1. eller et andet tidspunkt, der ligger efter stiftelsestidspunktet for overskydende skat.
Skæringstidspunktet er angivet som "indkomståret XXXX" frem for den 31.12.XXXX.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteret
UfR2012.108 HK	Fogedretten foretog for en kreditor udlæg i indeståendet på en bankkonto tilhørende skyldner. Kontoen var oprettet som led i en frivillig akkordordning med nogle af skyldners og dennes ægtefælles kreditorer, og således at et privat økonomicenter administrerede ægtefællernes økonomi. Kreditoren havde ikke tilsluttet sig akkorden. På tidspunktet for udlægget var indeståendet på kontoen knap 49.000 kr., og landsretten stadfæstede udlægget for godt 46.000 kr., mens knap 3.000 kr. blev anset for fritaget for udlæg i medfør af retsplejelovens § 509. For Højesteret påstod skyldneren udlægget ophævet i sin helhed, mens kreditor påstod udlægget opretholdt for kontoens fulde indestående. Spørgsmålet under sagen var dels, om kontoen var beskyttet mod kreditorforfølgning, dels om udlægget tog behørigt hensyn til trangsbeneficiet. Højesteret henviste til, at skyldner til enhver tid kunne opsige aftalen med økonomicenteret, med den virkning at indeståendet på kontoen efter modregning af bankens eventuelle tilgodehavende ville blive stillet til skyldners rådighed. Da der ikke forelå oplysninger om, at der som led i akkordordningen var indgået aftale med kreditorerne om, at de skulle have sikkerhed i indeståendet på kontoen, og da beløbet på kontoen ikke effektivt var berøvet skyldners rådighed, var akkordordningen ikke til hinder for det foretagne udlæg.	Hvis skyldners aktiver skal sikres mod individualforfølgning i forbindelse med etablering af en frivillig kreditorordning kræver det, at der er etableret en kreditorordning og at skyldners aktiver er fjernet fra skyldners rådighed, således skyldner ingen mulighed har for at råde over dem.
Landsretten
UfR 1992.423 VLK	Skyldner fik en kreditorordning, der var betinget af, at mindst 60 % af fordringshaverne tiltrådte den. Den 1. juni 1991 indgik skyldner en administrationsaftale med sin advokat, hvorefter han hver måned skulle betale et beløb til advokaten, der på vegne af de fordringshavere, der var omfattet af kreditorordningen, skulle administrere de modtagne beløb og heraf årligt udbetale et afdrag til dem. Den 2. juli 1991 foretog en fordringshaver, der ikke havde tiltrådt kreditorordningen, udlæg i de beløb, der var indbetalt til advokaten. Den 19. juli 1991 underrettede advokaten samtlige fordringshavere om, at ordningen var etableret. Under en genoptagelse af udlægsforretningen blev udlægget ophævet, da der fandtes allerede den 2. juli 1991 at være etableret en fast og endelig kreditorordning.	Hvis en skyldners aktiver er overdraget til en tredjemand med henblik på fordeling blandt kreditorordningens deltagere, og hvis de relevante sikringsakter er foretaget, kan der ikke ske individualforfølgning i de omfattede aktiver.