Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2019.535.LSR

Landsskatteretten fandt, at der kan ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag vedrørende fradrag for grundforbedring. Landsskatteretten fandt, at en mail fra klageren, der var stilet til Landsskatteretten, måtte anses for en tilkendegivelse af, at grundejeren ønskede, at sagen skulle afgøres af Landsskatteretten og ikke vurderingsankenævnet, jf. dagældende SFL § 35 b, stk. 5.

Godtgørelse for udgifter - visitering

SKM2019.533.LSR

Landsskatteretten fandt ikke, at der kan ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag vedrørende fradrag for grundforbedring. Landsskatteretten fandt det ikke bevist, at der var indgået en aftale, som var udtryk for, at grundejeren i henhold til den dagældende SFL § 35 b, stk. 5, havde valgt, at sagen skulle behandles af Landsskatteretten, og at dette var meddelt Skatteankestyrelsen

Ikke godtgørelse for udgifter - visitering

SKM2018.126.LSR

Landsskatteretten fandt, at der kan ydes omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand mv. i en klagesag om sikkerhedsstillelse efter reglerne i opkrævningsloven. Landsskatteretten fandt, at denne type sager ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i SFL § 55, stk. 2 og § 57, stk. 7, hvorfor hovedreglen i § 55 finder anvendelse.

Klagesag om sikkerhedsstillelse godtgørelsesberettiget

Godtgørelse af udgifter.

SKM2013.467.LSR

Landsskatteretten godkendte en anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag ved Landsskatteretten om nulstilling. Landsskatteretten fandt, at det måtte være mest nærliggende at anse sagen for en hæftelsessag vedrørende arbejdsgiverkontrol. Sagen var derfor omfattet af den i SFL § 55, stk. 2 fastsatte undtagelse om hæftelsessager vedrørende arbejdsgiverkontrol.

Godtgørelse af udgifter

SKM2013.108.LSR

Byretten havde ved dom afvist klagerens sag ved byretten med den begrundelse, at søgsmålsfristen var overskredet. Landsretten udtalte, at der ikke var grundlag for at afvise sagen og ophævede dommen og hjemviste sagen til fornyet behandling ved byretten. Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand afholdt i forbindelse med afvisningssagen for byretten.

Godtgørelse af udgifter

SKM2012.526.LSR

Landsskatteretten fandt, at en ansøgning om omkostningsgodtgørelse i en sag om registreringsafgift var afslået med rette, idet klagesagen blev behandlet uden medvirken af læge retsmedlemmer og derfor var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i SFL § 55, stk. 2

Ikke godtgørelse af udgifter

SKM2012.413.LSR

Landsskatteretten udtalte, at udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til et vurderingsankenævn ikke er omfattet af SFL § 55. Der var derfor ikke hjemmel til at yde godtgørelse for nogen del af klagerens udgifter til sagkyndig bistand. Se SKM2012.413.LSR.

Ikke godtgørelse af udgifter

SKM2012.180.LSR

I en sag vedrørende afgifter, som var afgjort uden deltagelse af læge retsmedlemmer, udtalte Landsskatteretten, at den undtagelse, der fremgår af SFL § 55, stk. 2, vedrørende hæftelsessager, alene angår hæftelsesspørgsmål i forbindelse med arbejdsgiverkontrol. Da der var tale om en klage over hæftelse for registreringsafgift, var undtagelsen ikke relevant. Sagen var således ikke godtgørelsesberettiget. Se SKM2012.180.LSR

Ikke godtgørelse af udgifter

SKM2011.665.LSR

En klage over Skatteforvaltningens afgørelse om, at klagerens bil var afgiftspligtig efter REGAL § 1, stk. 1, var ikke godtgørelsesberettiget, da der hverken før eller efter ikrafttrædelsen af SFL § 55, stk. 2, ydes omkostningsgodtgørelse i sådanne sager.

Ikke godtgørelse af udgifter

SKM2011.325.LSR

En klage over en motorankenævnsafgørelse vedr. REGAL § 10, er omfattet af hovedreglen om omkostningsgodtgørelse i SFL § 55, stk. 1, nr. 1, og er således godtgørelsesberettiget, idet SFL § 13, stk. 3, 1. pkt., kun gælder for afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen.

Godtgørelsesberettiget sagstype

Godtgørelse af udgifter

SKM2011.324.LSR

Der ydes ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en sag, der afvises med den begrundelse, at tillægsafgiften for anke ikke blev betalt.

Klagesag blev afvist

Ikke godtgørelse af udgifter

SKM2009.457.LSR

Landsskatteretten fandt, at klager ikke var berettiget til omkostningsgodtgørelse i en Landsretssag, idet der ikke var tale om godtgørelsesberettiget sagstype. Klageren blev pålagt at tilbagebetale udbetalt acontogodtgørelse, da Skattestyrelsen havde taget forbehold i forbindelse med udbetalingen. Skatteforvaltningen havde desuden ikke bibragt klager en berettiget forventning om, at der fremover ville blive ydet omkostningsgodtgørelse.

Ikke godtgørelsesberettiget sagstype

Landsskatterettens kendelse blev indbragt for byretten, men sagen blev afvist, da stævningen var indgivet for sent. Se SKM2010.307.BR.

SKM2008.667.LSR

Landsskatteretten fandt, at da den ikke tidligere havde været klagemyndighed for afgørelser om afregning af afgifter, herunder om en afgiftspligtig var berettiget til rentegodtgørelse af afgifter, der skulle godtgøres efter rentecirkulæret, var forholdet omhandlet af SFL § 55, stk. 2. Derfor ydes der ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv.

Ikke deltagelse af læge retsmedlemmer ved Landsskatteretten

Ikke godtgørelse af udgifter

SKM2008.77.LSR

Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv., ved påklage af Skatteforvaltningens afgørelse om afslag på fritagelse for skattetillæg for overskridelse af selvangivelsesfristen. Undtagelserne for omkostningsgodtgørelse, jf. SFL § 55, stk. 2, omfatter ikke skattetillæg.

Klager over skattetillæg

Godtgørelse af udgifter

SKM2006.116.LSR

Landsskatteretten præciserede, at der ikke kunne ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter, et selskab havde afholdt til sagkyndig bistand efter at klagen for Landsskatteretten var tilbagekaldt.

Ikke en klagesag

Ikke godtgørelse af udgifter

SKM2005.534.LSR

Landsskatteretten fandt ikke, at der kunne ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv. i en sag, som blev afvist, fordi klagen var for sent indgivet.

Klagesager der bliver afvist

Ikke godtgørelse af udgifter

SKM2005.526.LSR

Landsskatteretten fandt ikke, at der kan ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. til ansøgning om omkostningsgodtgørelse, idet det anses for bistand i forbindelse med en sags behandling ved første instans.

Ansøgninger om omkostningsgodtgørelse

Ikke godtgørelse af udgifter

Skatteankestyrelsen

SKM2017.111.SANST

Skatteankestyrelsen fandt, at der ikke kunne ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv. i en sag, som blev afvist, da Skatteankestyrelsen ikke var rette myndighed, idet der reelt var tale om en genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2013. Det forhold, at Skatteankestyrelsen fremgik som klageinstans på klagevejledningen, kunne ikke føre til, at skatteyderen havde en berettiget forventning om at få dækket sine udgifter til sagkyndig bistand.

Klagesager, der bliver afvist

Ikke godtgørelse af udgifter

SKM2015.612.SANST

En virksomhedsindehaver havde klaget til Skatteankestyrelsen over en afgørelse fra Skatteforvaltning om pålæg om at føre logbog. Da sagen måtte anses for omfattet af begrebet "arbejdsgiverkontrol" i SFL § 55, stk. 2, havde Skattestyrelsen med rette afslået ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Ikke godtgørelse af udgifter

SKM2014.668.SANST

Der var ikke grundlag for at nægte omkostningsgodtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand, der var afholdt mens en sag verserede ved domstolene, og før det blev meddelt, at kurator ikke ville indtræde i sagen. Situationen var ikke at sidestille med situationer, hvor domstolsbehandlingen aldrig kommer i gang. Godtgørelse af udgifter