Afsnittet indeholder:

En spiludbyder kan vælge at outsource opgaver til en anden virksomhed (i det følgende kaldet leverandøren) med henblik på at overholde kravene i hvidvaskloven. Det kan fx være opgaver som:

  • Indhentelse af identitets- og kontroloplysninger til brug for spiludbyderens kundekendskabsprocedurer.
  • Opbevaring af oplysninger.
  • Underretninger.

Når der er indgået en aftale om outsourcing, betragtes leverandøren som en del af spiludbyderens virksomhed. Spiludbyderen er derfor også ansvarlig for, at leverandøren følger de opstillede procedurer til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Se hvidvasklovens § 24.