Der påhviler ligeledes kasinoet en forpligtelse til at gennemføre kundekendskabsprocedurer med passende intervaller i kundeforholdet. Det skal således kunne dokumenteres, at kasinoet til hver en tid har korrekte og tilstrækkelige oplysninger om spillerne.

Kasinoet skal fastsætte, hvad passende intervaller er på et risikobaseret grundlag, forstået på den måde, at spillerne med fordel kan opdeles i grupper alt afhængig af eksempelvis spilaktivitet, spilforbrug etc.