For at sikre, at risikovurderingen til enhver tid afspejler spiludbyderens aktuelle risikoprofil, skal risikovurderingen som udgangspunkt revideres mindst én gang årligt eller i forbindelse med væsentlige ændringer i risikoforholdene eller i forbindelse med udgivelse af nye nationale og supranationale vurderinger. En ændring kan eksempelvis være introduktion af et nyt spil eller betalingstjeneste, der risikomæssigt adskiller sig væsentligt fra andre udbudte spil eller betalingstjenester eller udbud af spil i flere og nye lande.