Man skal som minimum kunne identificere den fysiske eller juridiske person og overtrædelsens art ud fra meddelelsen. Beslutningen om at overgive en sag til politimæssig efterforskning skal kun offentliggøres som et resumé. Det skal også fremgå, hvis reaktionen er indbragt for Landsskatteretten eller domstolene samt det efterfølgende resultat heraf. Ligeledes skal en strafferetlig dom eller bødevedtagelse eller et resumé heraf fremgå på Spillemyndighedens hjemmeside. Spillemyndigheden er således forpligtet til at opdatere offentliggørelsesmeddelelsen.