Der er ikke noget geografisk krav til, hvor tilladelsesindehaverens spilsystem skal være placeret. Tilladelsesindehaver skal kunne give Spillemyndigheden adgang til at foretage en betryggende kontrol af spilsystemet ved hjælp af fjernadgang.
Se afsnit J.A.8.6.1 og J.A.11.9.1.
Spiludbydere kan anmode om, at kravet om kontrol via fjernadgang fraviges, hvis tilladelsesindehaver har tilladelse til udbud af spil i en anden jurisdiktion, hvor en offentlig myndighed fører tilsyn med tilladelsesindehavers spiludbud, og denne tilsynsmyndighed har indgået en samarbejdsaftale med Spillemyndigheden om tilsynet med tilladelsesindehavers udbud af spil her i landet.
Spillemyndigheden har indgået bilaterale samarbejdsaftaler med myndigheder i andre lande, hvor spiludbydere med tilladelse i Danmark er etableret. Det fremgår af www.spillemyndigheden.dk, hvilke lande, der er indgået bilaterale samarbejdsaftaler med.
Se BEK nr. 1010/2021 § 34 og BEK nr. 1009/2021 § 29.