Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilket regelsæt i dødsboskatteloven der gælder for skiftede dødsboer, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving, når den længstlevende ægtefælle har valgt beskatning efter reglerne om skiftede dødsboer.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
  ►◄

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor den længstlevende ægtefælle

• er eneste arving efter loven
• i et skiftet dødsbo og
• har valgt beskatning efter reglerne i DBSL afsnit II.

Regel

Dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt, der er omfattet af DBSL afsnit II. Se DBSL § 2, stk. 1, nr. 4.

Bemærk

I et skiftet dødsbo, hvor afdøde ikke har efterladt sig nogen livsarvinger, og den længstlevende ægtefælle er eneste arving efter loven, sker den skattemæssige behandling af dødsboet som hovedregel efter DBSL afsnit III (uskiftede boer). Se DBSL § 58, stk. 1, nr. 4.

Den længstlevende ægtefælle har dog mulighed for at vælge beskatning efter afsnit II. Se DBSL § 58, stk. 5. Erklæring om, at den længstlevende ægtefælle ønsker, at boet beskattes som selvstændigt skattesubjekt, skal indgives senest samtidig med indgivelsen af en opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen, jf. dødsboskattelovens § 58, stk. 5, 2. pkt. Se SKM2015.128.LSR.

Ægtefællens valgmulighed gælder alene, hvor skifteretten har udleveret dødsboet til enten privat skifte eller skifte ved bobestyrer. Det vil sige, at den længstlevende ægtefælle ikke har samme valgmulighed, når skifteretten har udleveret dødsboet til forenklet privat skifte med ægtefællen efter DSL § 34. Det er fordi, det - som en af betingelserne for at bruge skifteformen - er, at den længstlevende ægtefælle succederer i afdødes skattemæssige forhold. Se DSL § 34. Se dog SKM2015.283.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at den skattemæssige behandling skulle følge den ændrede behandlingsform, som var fastsat ved skifterettens afgørelse

Succession er ikke i alle tilfælde muligt, når dødsboet skiftes enten privat eller ved bobestyrer.

►◄