Indhold

Dette afsnit beskriver skattepligtsperiodens længde ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
    ►◄

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, hvor der sker fuldstændigt skifte af det uskiftede bo, mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live. Se DBSL kapitel 12.

Definition af fuldstændigt skifte af uskiftet bo

Ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo forstås, at hele det uskiftede bo er delt mellem den længstlevende ægtefælle og alle den tidligere afdøde ægtefælles arvinger og legatarer.

Se afsnit C.E.14 om definition af legatar.

Regel

Dødsboets skattepligtsperiode er fra den dag, hvor skifteretten har modtaget skiftebegæringen til og med skæringsdagen i boopgørelsen. Se DBSL § 71, stk. 1.

Det betyder, at datoen, hvor skifteretten har modtaget skiftebegæringen, træder i stedet for dødsdagen. Se DBSL § 71, stk. 2.

►◄