åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.12.1 Henstand i forbindelse med klager" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om muligheden for henstand i forbindelse med klager.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Omfattet af reglen 
  • Ikke omfattet af reglen
  • Betingelser
  • Bevilling af henstand og sagsbehandling
  • Klageinstans
  • Forældelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

I forbindelse med en klage til højere instans kan Skatteforvaltningen give henstand på betaling af skat. Se SFL § 51. Lovforarbejderne til bestemmelsen findes i L 110 og L 111 fra 2004/05 til lov nr. 427 af 6. juni 2005.

Reglen er en lovfæstning af mange års praksis. Af retssikkerhedsmæssige årsager var det et lovgivningsmæssigt ønske, at muligheden for henstand er lovreguleret. Den tidligere praksis er nu føjet ind i Skatteforvaltningsloven (SFL).

Det fremgår af bemærkningerne til L 110, at det er fast praksis på skatteområdet, at hvis der klages over en skatteansættelse, så gives der efter anmodning henstand med betaling af den del af skatten som klagen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand, fx hvis den skattepligtige er ved at flytte til udlandet. Alternativt kan der kræves sikkerhedsstillelse for at give henstand.

Der er ikke et retskrav på henstand og det fremgår ikke af loven eller forarbejderne i øvrigt en nærmere angivelse af de kriterier, der skal indgå i vurderingen af, om der i en given situation bør gives eller nægtes henstand.

Eksempler

  • Højesteret har afgjort, at en borger efter en helhedsvurdering ikke havde krav på henstand med betaling af skatter og afgifter på i alt ca. 154.000.000 kr. i forbindelse med klage over skatte- og afgiftsansættelsen. Se SKM2014.198.HR. Højesteret udtalte bl.a., at der som udgangspunkt efter anmodning skal meddeles henstand med betalingen under en klagesag, og at denne adgang må antages navnlig at skyldes, at det kan have store ulemper for en borger at skulle betale et beløb, som måske uretmæssigt er pålagt borgeren. Endvidere at dette dog ikke gælder, hvis det skønnes, at der er nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand. Det forhold, at der ikke er en aktuel inddrivelsesmulighed, er ikke i sig selv til hinder for at give afslag på henstand, og bedømmelsen af, om der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, kan ikke begrænses til en sammenligning mellem den aktuelle inddrivelsesmulighed og den forventede inddrivelsesmulighed ved en eventuel henstandsperiodes udløb. Højesteret bemærkede tillige, at borgeren - efter at være blevet erklæret personligt konkurs - i mere end et år havde drevet uregistreret virksomhed uden løbende afregning af skat og moms. Borgerens indkomst- og formueforhold var forbundet med stor usikkerhed, og endelig vedrørte en del af kravet forhold, som der ved en verserende straffeankesag for landsretten var begrundet mistanke om var forbundet med skattesvig af særlig grov karakter. Højesteret fandt efter en samlet bedømmelse af disse forhold, at en henstand ville forøge en nærliggende fare for, at skatte- og afgiftskravet i givet fald ikke ville kunne inddrives. Højesteretsdommen SKM2014.198.HR er en stadfæstelse af SKM2012.3.ØLR, men med ændrede præmisser i Højesteret. 
  • I forbindelse med indbringelsen af SKM2012.3.ØLR for Højesteret, har Højesteret afslået begæring om at tillægge anken opsættende virkning. Se SKM2012.98.HR.  
  • Landsskatteretten fandt tilsvarende i SKM2016.626.LSR, at der var stor usikkerhed om borgerens indkomst-og formueforhold, og dermed var det været berettiget, at SKAT ikke bevilligede henstand betinget af sikkerhedsstillelse. I skattesagen havder borgeren ikke fremsendt oplysninger om sine indkomst-og formueforhold efter anmodning fra SKAT, og borgeren havde reelt boet i Danmark, mens borgeren var registreret som bosiddende i udlandet. Borgeren har efter det oplyste været den reelle leder af to danske selskaber og haft fuld rådighed over et selskab på Land Y4. Endvidere havde borgeren efter det oplyste bankkonti i Land Y5, Land Y6 og Land Y4, som SKAT ikke var bekendt med indestående med videre på. På denne baggrund anså Landsskatteretten det for tilstrækkeligt godtgjort, at der var en ikke ubetydelig risiko for, at det vil forringe SKATs muligheder for at inddrive skattekravet, når der var truffet endelig afgørelse i skattesagen, hvis der blev givet henstand.
  • At klageren er blevet erklæret konkurs, er ikke til hinder for, at der gives afslag på henstand. Se SKM2014.198.HR.

Omfattet af reglen

  • Begrebet "SKAT" skal defineres bredt. Følgende er omfattet af reglen:
  • Skat
  • Afgifter - herunder gaveafgifter
  • Punktafgift
  • Afledte momskrav (medmindre andet er fastsat)
  • Lønsum
  • Afledte arbejdsmarkedsbidrag
  • Sager om genoptagelsesanmodning, hvor rigtigheden af den afgørelse, der ligger til grund for kravet er til behandling hos Skatteforvaltningen. Se SKM2011.589.LSR

Ikke omfattet af reglen

Eksempler på tilfælde, hvor der ikke kan søges om henstand efter SFL § 51:

  • Der kan ikke gives henstand med betaling af skat i forbindelse med en klage over Skattestyrelsens afslag på anmodning om registrering efter forskerskatteordningen, jf. KSL §§ 48 E og 48 F. Se SKM2020.460.LSR.
  • Da en sag om registreringsafgift af en bil var endeligt afgjort i Højesteret, fandtes der ikke længere en sag, der var under behandling i det administrative klagesystem eller ved domstolene, hvorfor betingelserne for at yde henstand efter SFL § 51 ikke var opfyldt. Landsskatteretten udtalte: "Det forhold, at klageren eventuelt vil kunne få tilkendt eksportgodtgørelse afhængigt af udfaldet af klagesagen herom, og at der eventuelt vil kunne være en modregningsadgang i SKATs krav på registreringsafgift, medfører ikke, at det eventuelle krav på eksportgodtgørelse kan anses for at være omfattet af udtrykket "den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører" i SFL § 51, stk. 1, 1. pkt., idet "opgørelsen" i nærværende tilfælde er opgørelsen af registreringsafgiftskravet. SKAT har derfor med rette afslået klagerens henstandsanmodning, jf. SFL § 51, stk. 1, 1. pkt." Se SKM2017.395.LSR.
  • Klage over afslag på anmodning om tilladelse til selvangivelsesomvalg er ikke en klage, hvor der er adgang til henstand efter SFL § 51. Se SKM2013.688.LSR.
  • Et selskab ansås berettiget til henstand med restskattekrav efter KDL § 73 D, så længe pilotsagen verserede for Landsskatteretten, idet et genoptagelsestilsagn ved skatteankenævnet vedrørte selskabet. Se SKM2012.575.LSR og G.A.3.1.3.
  • Klage over afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen er ikke omfattet af SFL § 51, idet der ikke var tale om en klage over en opgørelse af skat. Se SKM2012.399.LSR.
  • Told. Se EUTK art. 45 og afsnit A.A.12.1.1.
  • Indregnet restskat efter KSL § 61, stk. 3 eller § 61 A. Se SFL § 51, stk. 2.
  • Registreringsafgift, i det omfang, der efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer skal stilles depositum for registreringsafgiftens betaling. Se SFL § 51, stk.2. Bestemmelsen skal - efter Skatteforvaltningens opfattelse - forstås på den måde, at der - i forbindelse med en klage - ikke kan bevilges henstand med betaling af depositum på udenlandske firmabiler, se REGAL § 3a, stk. 4, og udlændingebiler, se REGAL § 3c, stk. 2. Bestemmelsen har derfor ikke noget at gøre med den sikkerhedsstillelse, som registrerede virksomheder skal stille efter registreringsafgiftsloven. 
  • Klage over afslag på henstand betinget af sikkerhedsstillelse, har ikke opsættende virkning. Se SKM2011.394.LSR.
  • I domstolssager, der vedrører, hvorvidt det var berettiget, at en tidligere klageinstans afviste at behandle en klagesag, som var for sent indgivet, se SKM2011.346.LSR.
  • Klagesager, der vedrører, hvorvidt der kan opnås tilladelse til at foretage betalingskorrektion i henhold til LL § 2, stk. 5, se SKM2011.345.LSR.
  • Klagesag over et bindende svar, se SKM2011.662.LSR.
  • Klage indgivet til Folketingets Ombudsmand er ikke omfattet af bestemmelsen i SFL § 51. Klager kunne derfor ikke få henstand. Se SKM2020.424.LSR.

Betingelser

Dette skema viser de betingelser, der knytter sig til henstand i forbindelse med klager:

Betingelse

Beskrivelse

Skriftlig anmodning

Borgeren/virksomheden skal anmode skriftligt om henstanden over for Skatteforvaltningen og medvirke til oplysning af sagen, se SKM2013.468.LSR. En klage eller et sagsanlæg, har ikke opsættende virkning. Se SL § 38.

Dokumentation for klage / sagsanlæg

I forbindelse med en anmodning skal borgeren/virksomheden medsende dokumentation for, at afgørelsen er påklaget, og/eller at der er anlagt sag ved domstolene. Hvor Skatteforvaltningen har godkendt anmodning om indledning af gensidig aftaleprocedure, se C.F.8.2.2.25.3.

Særskilt opkrævning

For at få henstand skal det beløb, der søges henstand med, være opkrævet særskilt. Der kan derfor ikke gives henstand med indregnet restskat efter KSL § 61, stk. 3 eller § 61 A. Se SFL § 51, stk. 2.

Længden af henstand

Skatteforvaltningen giver henstand i op til fire år. Henstanden kan dog forlænges efter fornyet ansøgning. Skatteforvaltningen giver henstand for det tidsrum, hvor klagesagen er under behandling i det administrative system.

Ved anke af afgørelse

Hvis en administrativ afgørelse indbringes for domstolene, eller hvis en dom ankes, skal der indgives en ny ansøgning om henstand. Se SFL § 51, stk. 3.

Betinget af sikkerhedsstillelse

Hvis Skatteforvaltningen skønner, at henstanden vil forringe muligheden for senere at inddrive kravet, så kan Skatteforvaltningen betinge henstanden med, at der stilles sikkerhed for beløbet. Se SFL § 51, stk. 4.

Skatteforvaltningen anses for berettiget til, at kræve sikkerhed for betaling af skattekravet, hvis der gives henstand. 

Eksempel: Landsretten fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse, hvorefter henstand med skattekravet var betinget af sikkerhedsstillelse. Landsretten fandt af samme grund ikke, at betingelserne om sikkerhedsstillelse for det fulde beløb var uproportional. Endelig fandt Landsretten ikke, at SKAT havde begået fejl, som kunne medføre afgørelsens ugyldighed. Se også SKM2015.677.ØLRSKM2009.611.BR og SKM2008.977.LSR.

Som udgangspunkt giver Skatteforvaltningen dog henstand uden krav om sikkerhedsstillelse.

Der skal derfor foretages en individuel vurdering og individuel begrundelse fra sag til sag

Det påhviler Skattestyrelsen at påvise, at der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand, og at inddrivelsesmulighederne forringes i løbet af henstandsperioden. Ved vurderingen af om der er en nærliggende fare for, at skatten ikke betales, hvis der ydes henstand, eller af, om meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet forringes, må klagerens økonomiske og skattemæssige forhold inddrages. Se SKM2020.420.LSR.

Om henstand bevilget uden krav om sikkerhedsstillelse se SKM2011.663.LSR og SKM2010.698.LSR.

Modregning i udbetalinger fra det offentlige

Henstand med betaling afskærer ikke Skatteforvaltningen fra at kunne foretage modregning i udbetalinger fra det offentlige. Se INDOG § 9.

Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, at modregning kan ske selv om myndighederne i forbindelse med, at der gives tilladelse til henstand eller afdragsvis betaling ikke har taget forbehold for modregning, jf. SFL § 51, stk. 5.

Bestemmelsen i INDOG § 9 sikrer imidlertid, at der ikke forud for modregning skal foretages en konkret undersøgelse af, om der er taget forbehold for modregning, og at en gennemført modregning kan opretholdes, uanset at der undtagelsesvis ikke er taget et konkret modregningsforbehold over for skyldner. 

Eksempel: Politiet havde foretaget beslaglæggelse hos en skatteyder af nogle beløb i forbindelse med en straffesag, der senere blev opgivet. Det antoges, at SKAT kunne foretage modregning for skyldige skatter i dette beløb, uanset at skyldneren havde henstand med betalingen af den offentlige gæld, jf. INDOG § 9 og SFL § 51, stk. 5. Dette fremgik ligeledes af afgørelsen om henstand. Se SKM2017.171.LSR.

Bevilling af henstand og sagsbehandlingen

Det er Skatteforvaltningen, der har kompetence til at bevilge henstand i forbindelse med klager. Se SFL § 51, stk. 1.

Eksempler

Landsskatteretten ophævede det daværende SKATs afgørelse på grund af ugyldighed og hjemviste sagen til fornyet behandling hos SKAT. Sagsbehandlingsfejlene bestod blandt andet i, at afgørelsen var truffet på et manglende tilstrækkeligt klarlagt og oplyst grundlag. Henset til sagsforløbets omstændigheder tillagde Landsskatteretten klagen opsættende virkning med virkning fra tidspunktet for afgørelsen fra Landsskatteretten. Se SKM2013.595.LSR.

SKAT var ikke berettiget til at afvise en anmodning om henstand med betaling af skat af en påklaget afgørelse på grund af indbetaling af skattekravet, idet beløbet, efter anmodning om henstand var indgivet, var blevet inddrevet ved udlæg i bankindeståender. Se SKM2013.593.LSR

I SKM2022.311.LSR hjemviste Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse til fornyet behandling, da Landsskatteretten ikke fandt, at selskabet ved indbetalingerne til skattekontoen havde foretaget en sådan frivillig indfrielse af den efteropkrævede afgift, at muligheden for at få prøvet, hvorvidt selskabet kunne meddeles henstand efter SFL § 51, var bortfaldet. Det forhold, at selskabet først havde anmodet om henstand efter de skyldige beløb var blevet dækket af indbetalinger fra selskabet, kunne ikke ændre herpå, da beløbene blev dækket med udgangspunkt i opkrævningslovens regler for skattekontoen om, at ældste forfaldne krav skal dækkes først, og ikke på grund af frivillige indbetalinger fra selskabet.

Vedrørende sagsbehandling henvises desuden til A.A.7.

Klageinstans

Skatteankestyrelsen er klageinstans for disse sager. Se SFL § 11, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med SFL § 35b, stk. 3, og BEK. nr. 1 af 2. januar 2014 § 1 nr. 121.

Forældelse

Fastlæggelse af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt. Se A.A.9.5.1.9

Det er uden betydning for fastlæggelsen af begyndelsestidspunktet for forældelsen om der er tale om henstand efter SFL § 51 eller efter inddrivelseslovens § 3, stk. 3. Se SKM2012.643.BR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
Højesteret

SKM2014.198.HR

Afslag på henstand, idet Højesteret efter en samlet bedømmelse fandt, at der var en nærliggende fare for, at skatte-og afgiftskravet ikke ville kunne inddrives, hvis der er blev givet henstand.

Højesteret stadfæstede SKM2012.3.ØLR, men med ændrede præmisser.

Tidligere SKM2010.442.LSR

Højesteret afslog begæring om at tillægge anken opsættende virkning. Se SKM2012.98.HR.

Landsretten

SKM2019.129.ØLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten i medfør af SFL § 51, stk. 1, 1. pkt., var berettiget til henstand med betalingen af skattemyndighedernes krav på registreringsafgift vedrørende sagsøgerens Ferrari. Registreringsafgiften var endeligt fastslået ved Højesterets dom af 21. oktober 2015 (UfR 2016.507H, SKM2015.698.HR). Efter afsigelsen af Højesterets dom havde appellanten indledt en klagesag (og senere en retssag) om, hvorvidt han var berettiget til eksportgodtgørelse for køretøjet, og dette var baggrund for hans krav om henstand.

Byretten havde i sine præmisser slået fast, at appellantens klagesag vedrørende eksportgodtgørelse alene vedrørte, om appellanten var berettiget til at få godtgjort en del af det afgiftsbeløb, der endnu ikke var betalt. Da klagesagen således ikke vedrørte opgørelsen af skattemyndighedernes krav på registreringsafgift, der var endeligt fastslået af Højesteret, fandt byretten ikke, at der var hjemmel til at give appellanten henstand med betalingen af afgiftskravet. Dette resultat havde endvidere støtte i formålet med SFL § 51, stk. 1, og bestemmelsens forarbejder. Byretten frifandt derfor Skatteministeriet.

Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til grundene.

Stadfæster SKM2018.226.BR.

SKM2015.677.ØLR

Landsretten fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse, hvorefter henstand med skattekravet var betinget af sikkerhedsstillelse. Landsretten fandt af samme grund ikke, at betingelserne om sikkerhedsstillelse for det fulde beløb var uproportionalt. Endelig fandt Landsretten ikke, at SKAT havde begået fejl, som kunne medføre afgørelsens ugyldighed.

Stadfæster SKM2015.118.BR.
Byretsdomme
SKM2022.565.BR ►Sagen angik, om skatteyderen skulle ydes henstand med betaling af en restskat for indkomståret 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 51.

Skatteankestyrelsen havde i forbindelse med deres afgørelse lagt vægt på flg. 5 forhold:

1.   At tiltalte var tidligere dømt for forsætlig momsunddragelse,

2.   at der var fremsendt tiltalebegæring fra SKAT til politiet,

3.   at A havde en offentlig gæld på over 8 millioner kroner,

4.   at A havde en negativ beregnet formue på 35 millioner,

5.   at A havde været involveret i en række selskaber, der er konkurs eller under konkurs, og hvor den samlede gæld til det offentlige overstiger 35 millioner kroner.

Byretten fandt, at samtlige disse forhold var saglige og væsentlige i den skønsmæssige vurdering af,

hvorvidt der foreligger en nærliggende risiko for, at skatten ikke bliver betalt, hvis der ydes henstand.

SKAT var derfor berettiget til af afslå henstandsanmodningen, og ministeriets frifindelsespåstand blev på den baggrund taget til følge.◄
 
SKM2012.643.BR  Byretten fandt, at der den 14. januar 2002 var indgået afviklingsaftale om, at skattekravet skulle stilles i bero, indtil der forelå en kendelse fra Landsskatteretten. Retten bemærkede, at det ikke i sig selv er afgørende om betegnelsen henstand fremgår af aftalen.

Bemærk :

Afgørelsen omfatter primært bevisførelse for, om der er indgået aftale om henstand. Henstand kan være bevilget efter enten SFL § 51 eller efter inddrivelseslovens § 3, stk. 2.

SKM2009.611.BR SKAT var berettiget til at betinge henstand af, at der blev stillet sikkerhed for skattekravet.  
Landsskatteretskendelser
SKM2022.311.LSR

Skattestyrelsen forhøjede selskabets dækningsafgift for perioden fra 1. februar 2017 til 30. september 2019. Afgiften blev efterfølgende opkrævet via skattekontoen som en opkrævning af chokolade- og sukkervareafgift. Den ændrede afgift blev herefter dækket ved selskabets løbende indbetalinger på skattekontoen som følge af, at ældste forfaldne krav dækkes først.

Selskabet påklagede Skattestyrelsens afgørelse til Skatteankestyrelsen og anmodede i forbindelse med påklagen om henstand med betaling af afgiften.

Skattestyrelsen gav derefter afslag på selskabets anmodning om henstand efter SFL § 51 med henvisning til, at kravet var betalt.

Landsskatteretten hjemviste Skattestyrelsens afgørelse til fornyet behandling. Landsskatteretten fandt ikke, at selskabet ved indbetalingerne til skattekontoen havde foretaget en sådan frivillig indfrielse af den efteropkrævede afgift, at muligheden for at få prøvet, hvorvidt selskabet kunne meddeles henstand efter SFL § 51, var bortfaldet.

Det forhold, at selskabet først havde anmodet om henstand efter de skyldige beløb var blevet dækket af indbetalinger fra selskabet, kunne ikke ændre herpå, da beløbene blev dækket med udgangspunkt i opkrævningslovens regler for skattekontoen om, at ældste forfaldne krav skal dækkes først, og ikke på grund af frivillige indbetalinger fra selskabet.

 
SKM2022.180.LSR

Sagen angik, hvorvidt klageren var berettiget til henstand med betaling af et krav om registreringsafgift i forbindelse med indbringelse af en sag for domstolene. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var berettiget til henstand med betaling af kravet om registreringsafgift, idet det efter ordlyden af SFL § 51, stk. 1, 1. pkt., skal være afgørelsen, der dannede grundlag for skatten, der skal være indbragt for domstolene.

Da klageren ikke havde indbragt afgørelsen vedrørende betaling af registreringsafgiften, men Skatteankestyrelsens afgørelse om afvisning af klagen, var afgørelsen, der dannede grundlag for skatten, ikke indbragt for domstolene, og det var derfor med rette, at Skattestyrelsen havde givet afslag på klagerens anmodning om henstand.

 
SKM2020.460.LSR

SKAT havde givet afslag på anmodning om henstand med betaling af skat i forbindelse med en klage over SKATs afslag på anmodning om registrering efter forskerskatteordningen, jf. KSL §§ 48 E og 48 F.

Landsskatteretten bemærkede, at adgangen til henstand under klagebehandling ifølge SFL § 51, stk. 1, 1. punktum, omfatter skat, som en "klage over opgørelsen" vedrører. En klage over et afslag på tilladelse til at være omfattet af forskerskatteordningen kunne ud fra en naturlig sproglig forståelse ikke anses at vedrøre en klage over opgørelsen. Derfor fandt Landsskatteretten, at det var med rette, at SKAT havde afslået anmodningen om henstand, og stadfæstede SKATs afgørelse.

 
SKM2020.424.LSR

Landsskatteretten fandt, at en klage indgivet til Folketingets Ombudsmand ikke var omfattet af bestemmelsen i SFL § 51. Klager kunne derfor ikke få henstand med betaling af skatten vedrørende det pågældende indkomstår.

 
SKM2020.420.LSR

Klageren havde klaget over, at Skattestyrelsen havde givet afslag på anmodning om henstand med betaling af restskatten for 2009 efter SFL § 51.

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren blev meddelt henstand med betaling af restskatten for indkomståret 2009.
Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med, at det påhviler Skattestyrelsen at påvise, at der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand, og at inddrivelsesmulighederne forringes i løbet af henstandsperioden.
Ved vurderingen af, om der er en nærliggende fare for, at skatten ikke betales, hvis der ydes henstand, eller af, om meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet forringes, må klagerens økonomiske og skattemæssige forhold inddrages.

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen alene havde begrundet afgørelsen med forhold, der vedrørte den påklagede skattesag. De omstændigheder, der har begrundet den påklagede afgørelse, og som derfor skal prøves i det administrative klagesystem henholdsvis ved domstolene, kan ikke i sig selv begrunde et afslag på henstand, eller at henstand betinges af sikkerhedsstillelse.

På den baggrund fandt Landsskatteretten det hverken for godtgjort, at henstand ville indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet blev forringet, eller at der forelå en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der blev ydet henstand.

 
SKM2017.395.LSR

Da en sag om registreringsafgift af en bil var endeligt afgjort i Højesteret, fandtes der ikke længere en sag, der var under behandling i det administrative klagesystem eller ved domstolene. Derfor var betingelserne for at yde henstand efter SFL § 51 ikke opfyldt.

Landsskatteretten udtalte, at "Det forhold, at klageren eventuelt vil kunne få tilkendt eksportgodtgørelse afhængigt af udfaldet af klagesagen herom, og at der eventuelt vil kunne være en modregningsadgang i SKATs krav på registreringsafgift, medfører ikke, at det eventuelle krav på eksportgodtgørelse kan anses for at være omfattet af udtrykket "den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører" i SFL § 51, stk. 1, 1. pkt., idet "opgørelsen" i nærværende tilfælde er opgørelsen af registreringsafgiftskravet. SKAT har derfor med rette afslået klagerens henstandsanmodning, jf. SFL § 51, stk. 1, 1. pkt."

 
SKM2017.171.LSR

Politiet havde foretaget beslaglæggelse hos en skatteyder af nogle beløb i forbindelse med en straffesag, der senere blev opgivet. Det antoges, at SKAT kunne foretage modregning for skyldig SKAT i dette beløb, uanset at skyldneren havde henstand med betalingen af den offentlige gæld, jf. INDOG § 9 og SFL § 51, stk. 5. Dette fremgik ligeledes af afgørelsen om henstand. 

 
SKM2016.626.LSR Afslag på henstand, idet der som i SKM2014.198.HR var stor usikkerhed om borgerens indkomst-og formueforhold.  
SKM2013.688.LSR Klage over afslag på selvangivelsesomvalg er ikke en klage, hvor der er adgang til henstand efter SFL § 51.  
SKM2013.595.LSR Sagen hjemvist på grund af ugyldighed.  
SKM2013.593.LSR I de tilfælde, hvor ansøgning er indsendt før udlæg har borgeren et berettiget retskrav på at få ansøgningen sagsbehandlet og dermed på, at der bliver truffet en afgørelse  
SKM2013.468.LSR Borger skal medvirke til sagens oplysning.  
SKM2012.575.LSR Et selskab blev anset for berettiget til henstand med restskatten efter KSL § 73 D, så længe pilotsagen verserede for landskatteretten. Bemærk: Henstand ikke bevilget efter SFL § 51.
SKM2012.399.LSR Henstand ved klage over afslag på anmodning om genoptagelse af en indkomstansættelse er ikke omfattet af SFL § 51. Der var ikke tale om en klage over en opgørelse af skat.  
SKM2012.269.LSR Det var med rette, at der var stillet krav om sikkerhedsstillelse som betingelse for henstand med toldskyld i forbindelse med domstolsbehandling. Toldkodeksen artikel 244. Fra 1. maj 2016 EUTK art. 45 og se nærmere A.A.12.1.1.
SKM2011.663.LSR Henstand bevilget uden krav om sikkerhedsstillelse.

Det var Landskatterettens opfattelse, at SKATs begrundelse beroede på allerede foreliggende omstændigheder.

SKAT foretog ikke skridt til inddrivelse af skattekravet i perioden fra henstandens ophør i 2009, til der blev anmodet om henstand i februar 2011 i forbindelse med anke til Landsretten.

 
SKM2011.662.LSR

Henstand blev afslået i forbindelse med påklage af et bindende svar fra SKAT, idet der ikke var tale om en "klage over opgørelsen. "

 
SKM2011.589.LSR Landsskatteretten fandt, at begrebet " klage " også omfatter tilfælde, hvor rigtigheden af den afgørelse, der ligger til grund for kravet, er til behandling hos SKAT (nu Skatteforvaltningen) i en genoptagelsessag.  
SKM2011.394.LSR

Klage over, at henstand var betinget af sikkerhedsstillelse, havde ikke opsættende virkning.

 
SKM2011.346.LSR Muligheden for henstand omfatter ikke domstolssager, der vedrører, hvorvidt det er berettiget, at en tidligere klageinstans har afviste at behandle en klagesag, som er for sent indgivet.  
SKM2011.345.LSR Muligheden for henstand omfatter ikke klagesager, der vedrører, hvorvidt der kan opnås tilladelse til at foretage betalingskorrektion i henhold til LL § 2 stk. 5.  
SKM2010.698.LSR

Henstand bevilget  uden krav om sikkerhedsstillelse.

SKAT havde ikke henvist til omstændigheder, der kunne godtgøre, at der forelå en nærliggende risiko for, at den aktuelle inddrivelsesmulighed ville blive forringet i henstandsperioden.

 
SKM2008.977.LSR Skat var berettiget til at betinge henstand med, at der blev stillet sikkerhed  for et toldbeløb. Fra 1. maj 2016 EUTK art. 45 og se nærmere A.A.12.1.1.
Skatteankestyrelsen
SKM2020.461.SANST Skatteankestyrelsen fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at der forelå en nærliggende fare for, at skatten ikke ville blive betalt, hvis der blev meddelt henstand efter SFL § 51. Skatteankestyrelsen lagde ved afgørelsen blandt andet vægt på, at der ikke forelå regnskaber for selskabet, at samtlige af selskabets værdipapirer var overført til hovedaktionærens private konto i 2009, og at der efterfølgende ikke havde været en tilstedeværende formue i selskabet, ligesom selskabet efterfølgende ikke havde genereret indtægter.  
SKM2020.17.SANST

Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om afslag på en anmodning om henstand efter SFL § 51. Skatteankestyrelsen stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og lagde blandt andet vægt på, at klageren over en længere periode havde oparbejdet gæld til det offentlige på over 10.000.000 kr. vedrørende bl.a. A-skat, B-skat og AM-bidrag, at klageren i en årrække ikke havde foretaget selvangivelse af sin indkomst, og at klageren havde haft flere selskaber, der var tvangsopløst eller gået konkurs.

Skatteankestyrelsen fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at der var en nærliggende fare for, at skatten ikke ville blive betalt, når der var truffet endelig i afgørelse i skattesagerne, hvis der blev givet henstand.

 
SKM2018.553.SANST Skatteankestyrelsen fandt med henvisning til SKM2014.198.HR, at det var berettiget, at SKAT havde meddelt afslag på henstand uden sikkerhedsstillelse efter SFL § 51, da der bestod stor usikkerhed vedrørende selskabernes og hovedaktionærernes samlede forhold.