Indhold

Dette afsnit handler om kravene til dokumentation for, at der foreligger en uformel forhåndstilkendegivelse samt kravene til forhåndstilkendegivelsens klarhed.

Afsnittet indeholder:

• Hvem har bevisbyrden
• Krav om tilstrækkelig klarhed
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvem har bevisbyrden

Det er borgeren/virksomheden, der skal bevise, at der foreligger en uformel forhåndstilkendegivelse fra myndigheden.

Højesteret har fastslået, at skattemyndighederne ikke havde afgivet en tilkendegivelse om fradrag for et driftstilskud for et moderselskab ved tidligere at have anerkendt selskabets opgørelsesprincipper. Højesteret henviste til, at det ikke var godtgjort, at der var givet en tilkendegivelse, der gav selskabet en berettiget forventning. Se TfS 1990, 214 HD.

Krav om klarhed

Det er en forudsætning for, at der kan støttes ret på en tilkendegivelse, at den har en tilstrækkelig klarhed.

Østre Landsret slog fast, at side 2 i et notat fra SKAT af 2. november 2004 efter sit indhold alene vedrørte beregningen af fradraget for 2003 og ikke havde en sådan klarhed, at skatteyder på den baggrund havde fået en forventning om den senere ligning, navnlig ikke vedrørende senere indkomstår eller vedrørende spørgsmålet om skattepligt af rentegodtgørelse. Se SKM2013.163.ØLR.

Byretten slog i en sag fast, at de sparsomme oplysninger, der forelå om den kommunale skatteforvaltnings indkaldelse og gennemgang af materiale for 1996 og 1997, ikke gav grundlag for at antage, at den skattepligtiges dispositioner var blevet påvirket deraf. Se SKM2009.47.BR.

Mundtlige tilkendegivelser er lige så bindende som skriftlige, men en mundtlig tilkendegivelse kan være svær at dokumentere. I to sager fra Østre Landsret kunne den skattepligtige ikke dokumentere, at der var givet en mundtlig tilkendegivelse. Se TfS 1997, 364 og 365 ØLD.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser mv. på området: