Indhold

Dette afsnit beskriver beskatningen af arbejdsgiverbetalte udgifter til dækning af undervisning for modtageren.

Afsnittet indeholder:

Hovedregel: Skattepligtigt gode
Undtagelse: Skattefrihed for uddannelser og kurser
Personkredsen, som er omfattet af skattefrihed for uddannelser og kurser
Private formål er ikke omfattet af skattefrihed
Ydelser, der ikke medregnes i den skattepligtige indkomst
Befordringsgodtgørelse
Fradrag for udgifter til uddannelse/kursus
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Rejseudgifter C.A.7
Befordringsfradrag og -godtgørelse C.A.4.3.3
Værdiansættelse af personalegoder C.A.5.1.2.

Hovedregel: Skattepligtigt gode

Som udgangspunkt er alle goder, som arbejdsgiveren giver til medarbejderen, skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

Undtagelse: Skattefrihed for uddannelser og kurser

Der er skattefrihed for alle typer af arbejdsgiverbetalte uddannelser og kurser, der er erhvervsrelaterede. Der skal derfor ikke skelnes mellem, om der er tale om grund-/videreuddannelse, eller om der er tale om efteruddannelse. Se LL § 31.

Uddannelser

For uddannelsers vedkommende indebærer LL § 31, at der ikke skelnes mellem, om den pågældende uddannelse i det konkrete tilfælde er en efteruddannelse eller en grund- eller videreuddannelse. Skattefriheden efter LL § 31 omfatter således bl.a. ungdomsuddannelser, fx uddannelser i erhvervsuddannelsesregi (lærlinge- og elevuddannelser), korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, fx social- og sundhedshjælperuddannelsen, lærer- og sygeplejeuddannelsen, samt lange, videregående uddannelser, der er erhvervet på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner. Skattefriheden omfatter også alle typer af efter-/videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, fx diplom- og masteruddannelser og ph.d.-uddannelser. Skattefriheden omfatter endvidere også uddannelser, som udbydes i privat regi og uddannelser, der tages i udlandet.

Kurser

Ligesom skattefriheden omfatter alle slags uddannelser, omfatter skattefriheden også alle slags kurser. Skattestyrelsen betragter kurser som korterevarende undervisningsforløb. Der kan derfor modtages skattefrie ydelser til såvel korte som længerevarende kurser, uanset om de udbydes af private eller det offentlige, og uanset hvordan kurset finansieres.

Eksempel

Der er skattefrihed for kurser, som gives til afskedigede medarbejdere, fx i form af ekstern konsulentbistand, der går ud på at hjælpe de pågældende til at finde nyt arbejde.

Seminar

Seminarer på udenlandske universiteter er ligeledes omfattet af skattefriheden. Se SKM2010.683.SR

Personkredsen, som er omfattet af skattefrihed for uddannelser og kurser

Personkredsen, som er berettiget til at modtage skattefrie ydelser til dækning af udgifter til uddannelse eller kurser, er beskrevet i LL § 31. Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt samme personkreds, som LL § 16, der er den generelle bestemmelse om personalegoder. Dertil er opregnet en række andre personer, der kan være omfattet af skattefriheden i LL § 31.

Personkredsen består af følgende:

Lønmodtagere/arbejdstagere

Lønmodtagere, herunder afskedigede medarbejdere ved ophøret af et ansættelsesforhold.
- Det er tilstrækkeligt, at aftalen om ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelsen indgås ved ophøret af et ansættelsesforhold.
Lønmodtagere, som modtager deltagerbetaling efter lov om støtte til voksenuddannelse.
Arbejdstagere, der modtager ydelserne som led i selvvalgt kompetenceudvikling i henhold til kollektiv overenskomst.
Konsulenter, revisorer mv., der modtager ydelser som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Andre

Medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.
Medlemmer, herunder ledige, der modtager uddannelsesydelser fra deres a-kasse, fagforening, pensionskasse eller livsforsikringsselskab. Se SKM2010.861.SR
Personer, der modtager ydelser fra et jobcenter.
Elever, der modtager ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Personer, som deltager i uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv., og som modtager ydelserne af et uddannelsessted eller efter § 48 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Nærmere om afgrænsningen af personkredsen, se LL § 31.

Private formål er ikke omfattet af skattefrihed

Der er ikke skattefrihed for uddannelser/kurser, som udelukkende har et privat formål for modtageren. Det er et krav for skattefriheden for uddannelsen/kurset, at der er et erhvervsmæssigt sigte for modtageren. Se LL § 31, stk. 2.

Det er tilstrækkeligt, at uddannelsen eller kurset har en vis erhvervsrelevans for modtageren. Det er ikke en betingelse, at uddannelsen eller kurset har relevans for arbejdet hos arbejdsgiveren.

Hvis arbejdsgiveren dækker udgifter i forbindelse med rent hobby-/fritidsbetonede uddannelser eller kurser, vil de ikke være skattefrie for modtageren.

Med hensyn til uddannelse til hovedaktionærer og disses familie vil ren private uddannelser og kurser kunne anses som udlodning. Se LL 16 A og afsnit C.B.3.5 om maskeret udbytte/udlodning.

Lønomlægning

Arbejdsgiverbetalt uddannelse kan være finansieret ved en ændring af lønnens sammensætning. Se for eksempel: SKM2010.56.SR, SKM2010.133.SR, SKM2010.526.SR, SKM2010.683.SR, SKM2014.175.SR og SKM2019.283.SR. For nærmere om lønomlægning se C.A.5.1.7.

Ydelser, der ikke medregnes i den skattepligtige indkomst

Dækning af udgifter, der er nødvendige for uddannelsen/kurset, er omfattet af skattefriheden efter LL § 31, stk. 3.

Skole- og deltagerbetaling

Udgifter til skole- eller deltagerafgifter er direkte afledt af den enkelte uddannelse og er derfor omfattet af skattefriheden.

Kørekort

I særlige situationer, hvor arbejdsgiveren efter lov eller bekendtgørelse har pligt til at afholde udgiften til kørekort for sine medarbejdere, er udgiften omfattet af skattefriheden. Det gælder fx for mekanikeruddannelsen, hvor arbejdsgiveren har pligt til at betale lærlingens kørekort som et led i uddannelsen.

I andre tilfælde vil erhvervelse af det lille kørekort anses for at være af så privat karakter, at det ikke er omfattet af skattefriheden.

Bog- og materialeudgifter

Der er tale om udgifter, der direkte er afledt af uddannelsen/kurset og derfor er omfattet af skattefriheden.

For at undgå, at der dækkes uvedkommende private udgifter, er skattefriheden betinget af, at udgifterne er relevante for uddannelsen/kurset. For udgifter til bøger, vil de bøger som indgår i pensum, under alle omstændigheder være relevante.

Multimedier til rådighed

I forbindelse med undervisning/kurser, kan arbejdsgiver stille computer og datakommunikation til rådighed for arbejdstager. Se om beskatning af disse i afsnit C.A.5.2.

Logi, kost og småfornødenheder

Der er i nærmere bestemt omfang skattefrihed for arbejdsgiverens betaling af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i forbindelse med et uddannelses- eller kursusophold. Se LL § 31, stk. 4.

I de tilfælde, hvor den ansatte på grund af afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller kursusstedet ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, kan arbejdsgiveren udbetale en skattefri godtgørelse til dækning af udokumenterede udgifter til logi efter satserne i LL § 9 A, stk. 2, nr. 4.

Kost og småfornødenheder må udbetales efter skattefri standardsatser til alle personer, der er omfattet af skattefriheden. Der er dog kun adgang til at modtage skattefri standardgodtgørelse til kost og småfornødenheder i de første 12 måneder af opholdet på uddannelses- eller kursusstedet. Se standardsatserne i LL § 9 A, stk. 2, nr. 1.

Lønmodtagere og andre, der modtager skattefri standardgodtgørelse til kost og småfornødenheder, er i denne henseende ligestillet med ansatte mv., som modtager skattefri rejsegodtgørelse efter LL § 9 A. Se afsnit C.A.7.2 om skattefri rejsegodtgørelse for rejseudgifter.

Lønmodtagere eller andre, der modtager skattefri ydelser til kost og logi under uddannelse eller kursusophold, må ikke samtidig modtage skattefri rejsegodtgørelse efter LL § 9 A.

Dækning ved udlæg efter regning

I stedet for at udbetale en skattefri godtgørelse kan arbejdsgiveren skattefrit dække udgifterne til logi, kost og småfornødenheder efter regning i uddannelses-/kursusperioden.

Se også

Afsnit C.A.5.12.2 om de generelle regler for kost og logi for lønmodtagere.

Befordring

Befordringsfradrag eller skattefri befordringsgodtgørelse

For at kunne få befordringsfradrag eller skattefri befordringsgodtgørelse efter de almindelige regler herom, er det en forudsætning, at der er tale om befordring til en arbejdsplads. Se afsnit C.A.4.3.3 om befordringsfradrag og godtgørelse og afsnit C.A.7.2 og om skattefri godtgørelse af rejseudgifter.

Et uddannelsessted betragtes kun som en arbejdsplads, hvis der er tale om undervisning i efteruddannelsesøjemed som led i arbejdet. Er der tale om grund- eller videreuddannelse, er der ikke tale om en arbejdsplads. Efteruddannelse adskiller sig fra grund- eller videreuddannelse ved, at det er uddannelse, der har til formål at vedligeholde og ajourføre den allerede etablerede viden.

De almindelige regler om befordringsfradrag eller skattefri befordringsgodtgørelse gælder derfor kun for personer, der modtager undervisning i efteruddannelsesøjemed som led i arbejdet.

Grunduddannelser, der anses som arbejdssted

Der kan være grunduddannelser, hvor tilrettelæggelsen af uddannelsen gør, at uddannelsesstedet kan anses som en arbejdsplads. Dette er tilfældet for erhvervsuddannelser, hvor praktikophold er en del af uddannelsen. Se TfS 1998, 91; TfS 2000, 166; SKM2007.340.SR og SKM2007.341.SR.

Efteruddannelse, der ikke anses som arbejdssted

Efteruddannelse på en videregående uddannelse kan efter art og omfang anses for at være mere end en efteruddannelse for skatteyderen, uanset om skatteyderen har fået fuld løn under uddannelsen, da uddannelsen anses som led i en videregående uddannelse. Der er derfor ikke skattefrihed for udgifter, der dækker denne type uddannelse. Se SKM2008.114.VLR.

Befordringsgodtgørelse til uddannelsessted

Som supplement til de almindelige regler om befordringsfradrag eller skattefri befordringsgodtgørelse kan der udbetales en skattefri befordringsgodtgørelse både til personer på efteruddannelser og til personer på grund- og videreuddannelser. Befordringsgodtgørelsen kan ydes for transport i egen bil/motorcykel frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl eller arbejdsstedet og uddannelsesstedet eller kursusstedet ad den normale transportvej. Hverken den sædvanlige bopæl eller det normale arbejdssted kan anses for at være uddannelses-/kursussted. Hvis undervisningen således foregår på den ansattes normale arbejdsplads, må den ansatte ikke modtage en skattefri befordringsgodtgørelse. Se LL § 31, stk. 5.

Der skal ikke reduceres med 24 km´s bundgrænsen eller udbetales lavere sats for kørsel ud over 120 km pr. dag, som der skal efter de almindelige regler om befordringsfradrag i LL § 9 C. Det følger af formuleringen af LL § 31, hvor der kun henvises til LL § 9 C, stk. 1.

Ingen skift mellem befordringsreglerne

Der må ikke skiftes mellem de forskellige regelsæt for befordringsgodtgørelse efter forgodtbefindende. Har personer på efteruddannelse valgt at benytte de almindelige regler om befordringsfradrag i LL § 9 C eller skattefri befordringsgodtgørelse i LL § 9 B, frem for reglerne om befordring til et uddannelsessted i LL § 31, stk. 5, så er det dét regelsæt, vedkommende skal bruge under hele den pågældende uddannelse. Personer på efteruddannelse må derfor ikke modtage skattefrie befordringsgodtgørelse efter de almindelige regler i de første 60 dage og derefter modtage skattefrie befordringsgodtgørelse efter LL § 31, stk. 5 fra og med den 61. dag.

Personer på efteruddannelse, der har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse efter LL § 9 B for den samme befordring, skal medregne udbetalt godtgørelse efter LL § 31, stk. 5 til den skattepligtige indkomst.

Personer på efteruddannelse, der har adgang til en af arbejdsgiveren mv. betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, skal medregne befordringsgodtgørelse efter LL § 31, stk. 5 til den skattepligtige indkomst for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring.

Sats for befordringsgodtgørelsen

Skatterådet fastsætter satsen for fradrag for befordring mellem sædvanlig bolig/arbejdssted og uddannelses-/kursusstedet via den normale transportvej, samt kørslen mellem uddannelses-/kursussteder og inden for samme uddannelses-/kursussted efter LL § 9 C, stk. 1. ►For 2023 er satsen 2,19 kr. pr. km. Se bekendtgørelse nr. 1449 af 22. november 2022. (For 2022 var satsen 2,16 kr. pr. km. Den blev ekstraordinært ændret i april 2022. Se ændringsbekendtgørelse nr. 534 af 26. april 2022 til bekendtgørelse nr. 2106 af 23. november 2021).◄

Fradrag for udgifter til uddannelse/kursus

Lønmodtagere kan få fradrag for visse udgifter, i det omfang udgifterne ikke dækkes af arbejdsgiveren mv., og lovgivningen i øvrigt giver hjemmel til fradrag. Der er kun mulighed for fradrag, hvis der er tale om, at der er afholdt udgifter i forbindelse med efteruddannelse. Der er fradrag for udgifter til de ydelser, der ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, som beskrevet ovenfor og udgifter til befordring. Se LL § 31, stk. 3.

Lønmodtagere kan kun få fradrag i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb, ►som i 2023 udgør 6.700 kr., (6.600 kr. i 2022). Se LL § 9. ◄

Se også

Se også afsnit:

C.A.7 om rejseudgifter og
C.A.4.3.3 om befordringsfradrag og godtgørelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2008.114.VLR	Arbejdsplads. En officer gennemførte en diplomingeniøruddannelse ved universitetet efter aftale med arbejdsgiveren. Han modtog fuld løn under uddannelsen, der varede 3½ år. Landsretten lagde (modsat landsskatteretten) vægt på, at uddannelsen var en videregående uddannelse, hvorfor universitetet ikke var omfattet af begrebet arbejdsplads efter LL § 9 C.
Landsskatteretskendelser
TfS 2000, 166	Befordringsgodtgørelse. Den internt tilrettelagte pengeinstitutuddannelse var af en sådan karakter, at arbejdsgiveren kunne udbetale skattefri befordringsgodtgørelse mellem arbejdssted og uddannelsessted efter LL § 9, stk. 5.
TfS 1998, 91	Befordringsfradrag. En fuldmægtig i en told- og skatteregion fik anerkendt befordringsfradrag efter LL § 9 C for befordring i forbindelse med, at han gennemgik den uddannelsesordning, der var tilknyttet stillingen.
Skatterådet
SKM2020.366.SR	Spørger påtog sig mod vederlag at transportere fly på langdistanceflyvninger i MNPS-luftrum ("Minimum Navigation Performance Specification Airspace") ved siden af sit daglige arbejde som pilot, for at vedligeholde sin erhvervserfaring med denne type flyvninger. Denne aktivitet blev anset for ikke-erhvervsmæssig virksomhed. At spørger tilegnede sig erfaring med flyvninger i MNPS-luftrum, medførte efter Skatterådets opfattelse ikke, at spørger derved havde modtaget et skattepligtigt gode. Der var alene tale om en indirekte og naturlig følgevirkning af de flyvninger, som spørger blev betalt for at foretage. Endvidere kunne Skatterådet bekræfte, at hvervgivers betaling af instruktørtimer en gang hvert eller hvert andet år kunne anses for et deltagergebyr, omfattet af ligningsloven § 31. Instruktørtimerne havde erhvervsmæssig sigte for spørger, henset til at formålet med instruktørtimerne var at opdatere hans praktiske erfaring med den pågældende flyvetype, hvilket gav ham bedre muligheder for job ved et eventuelt jobskifte samt bedre muligheder for at få arbejde som pilot efter det fyldte 65 år.
SKM2014.175.SR	Lønomlægning. En MBA finansieret via en lønomlægning på 7 måneder blev anset for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren og var skattefri efter LL § 31.
SKM2012.430.SR	Coaching til idrætsudøvere var i den konkrete sag kompetencegivende og erhvervsmæssig relevans. Den var derfor omfattet af LL § 31. Coachingen havde til formål at optimere den enkelte idrætsudøvers præstationer og give redskaber til at opnå bedst mulig karriereudvikling. I afgørelsen henvises til, at forarbejderne til LL § 31 viser, at lovgiver har ønsket en bred forståelse af uddannelses- og kursusbegrebet. "Uddannelse" og "kurser" skal opfattes som dynamiske begreber, der kan omfatte andet end traditionel undervisning.
SKM2012.215.SR	Et seniorkursus ville efter en samlet vurdering være skattefrit for de deltagende medarbejdere. Et andet seniorkursus blev vurderet til at være overvejende af privat karakter og derfor skattepligtigt for deltagerne.
SKM2012.194.SR	Et seniorseminar ville efter en samlet vurdering være skattefrit for de deltagende medarbejdere, selvom der indgik ydelser af privatkarakter. Skatterådet lagde vægt på, at kursets overordnede karakter og formål var erhvervsrelateret.
SKM2012.115.SR	Kurset "Trivsel og kompetenceudvikling" der var henvendt til medarbejdere på 55+ havde den tilstrækkelige erhvervsmæssige islæt til at være omfattet af LL § 31.
SKM2011.723.SR	Frivillige ulønnede medarbejderes var ikke omfattet af de vejledende satser i SKM2010.162.SKAT eller af LL § 16, stk. 11 om fri kost i forbindelse med midlertidigt arbejdssted. De frivilliges egenbetaling af kost og logi var ud fra en konkret vurdering tilstrækkeligt til at dække omkostningerne. De modtog dermed ikke et skattepligtigt gode.
SKM2011.612.SR	Møder og samtaler mv. med sigte på at hjælpe midlertidige invalide pensionister tilbage i arbejde var omfattet skattefriheden i LL § 31.
SKM2011.521.SR	En slankeskole, der skulle hjælpe deltagerne til livsstilsændring var ikke omfattet af skattefriheden i LL § 31.
SKM2011.569.SR	Et arrangement med en tre dags tur til Oslo for 55+ medarbejdere var ikke omfattet af skattefriheden i LL § 31. Der var programsat foredrag om økonomi, sundhed og fritid i den tredje alder, hvilket blev anset for at være af privat karakter.
SKM2011.442.SR	Skatterådet fastslog, at Office-licenser udleveret i forbindelse med kortvarige kurser var skattefri efter LL § 31.
SKM2011.333.SR	Skatterådet fastslog, at de ansatte skulle beskattes af arbejdsgiverbetalt seniorkursus, da der hovedsagelig var tale om emner angående seniortilværelsen, og altså ikke noget der skulle bruges erhvervsmæssigt.
SKM2011.150.SR	Skatterådet fastslog, at kursus i dansk og i dansk for indstationerede,var skattefrit for den ansatte.
SKM2010.861.SR	Sygemeldte medarbejdere. Skatterådet kunne bekræfte, at deltagelse som sygemeldt medarbejder i et seminar som skal få medarbejderne tilbage til deres job, ikke er skattepligtigt efter LL § 31, når deltagergebyret betales af et livsforsikringsselskab.
SKM2010.683.SR	Seminar/Lønomlægning. Seminarer er ligeledes omfattet af skattefri uddannelse. Udgifterne forbundet med seminaret er ligesom ved andre uddannelser omfattet af skattefriheden. Skattefriheden for uddannelsen, er ikke til hinder for en aftale om kontantlønsnedgang.
SKM2010.526.SR	Videreuddannelse. Det er ikke længere nødvendigt at skelne mellem grund- og videreuddannelse på den ene side og ajourføring på den anden side, når udgifterne bliver betalt af arbejdsgiveren. Den ansatte i virksomheden kan derfor tage en MBA-uddannelse uden at blive beskattet deraf, virksomheden kan fratrække udgifterne dertil og udbetale den ansatte skattefri befordringsgodtgørelse efter LL § 31, stk. 5.
SKM2010.133.SR	Lønomlægning. Deltagelse i kursus om instrumentrettigheder i helikopter er skattefri for medarbejderen, selvom medarbejderen samtidig accepterer en lønnedgang for udgiften til uddannelsen.
SKM2010.56.SR	Lønomlægning. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers udgift til MBA-studiet i udlandet kunne finansieres via lønnedgang i en periode på fire måneder.
SKM2007.341.SR	Rejsegodtgørelse. En elev, der var i lære som tandtekniker, kunne under skoleophold betragtes som en lønmodtager på et midlertidigt arbejdssted og kunne dermed få skattefri rejsegodtgørelse efter LL § 9 A.
SKM2007.340.SR	Rejsegodtgørelse. En elektriker, der havde en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed i overensstemmelse med erhvervsuddannelsesloven, kunne under skoleophold betragtes som en lønmodtager på et midlertidigt arbejdssted og kunne dermed få skattefri rejsegodtgørelse efter LL § 9 A.