Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af medarbejdere, som får løsøre stillet til rådighed af deres arbejdsgiver.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Værdiansættelse
- Hjemmearbejdspladser
- Telefon, computer og datakommunikation
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
- C.A.5.2 om telefon, computer og datakommunikation
- C.A.5.1.4 om bagatelgrænsen for mindre personalegoder.
Regel
Gratis benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods skal beskattes. Se SL § 4, litra b, 1. pkt. Udgangspunktet for beskatning af løsøre, som arbejdsgiveren stiller til rådighed i hjemmet, er LL § 16. Løsøre, som arbejdsgiveren stiller til rådighed i hjemmet, kan være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Se LL § 16, stk. 3, 3. pkt.
Værdiansættelse
Den skattepligtige værdi svarer til markedsværdien. Se LL § 16, stk. 3.
Hvis løsøret overdrages til lån i en periode, skal den pågældende beskattes af et beløb, der svarer til, hvad godet kan lejes til i låneperioden på det fri marked. Se punkt 12.4.3 i Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 til ligningsloven. Se også henholdsvis SKM2003.126.ØLR og SKM2003.181.LR om motorcykler.
Landsskatteretten har i en sag om værdiansættelse af den skattemæssige værdi af kunstværker anvendt bekendtgørelse nr. 161 af 28. marts 1973 om ansættelsen af den årlige værdi af brugsnydelser af indbo og andet løsøre ved beregning af gave- og arveafgift. Bekendtgørelsen er senest offentliggjort som bekendtgørelse nr. 1300 af 15. december 2011.
En hovedanpartshaver blev anset for indkomstskattepligtig af værdien af vederlagsfri benyttelse af malerier og antikviteter, som tilhørte anpartsselskabet efter SL § 4, litra b. Selskabet havde ved udgangen af 1973 og 1974 investeret 519.037 kr. og 869.679 kr. i kunstværker mv., der blev opbevaret hos hovedanpartshaveren. Landsskatteretten fandt, at værdien af de benyttede kunstværker passende kunne ansættes til 6 % af de nævnte investeringsbeløb, og henviste til den daværende bekendtgørelses § 3, nr. 5. Se LSR 1978.125.
Ligningsrådet har i en sag om en hovedaktionær, der fik en motorcykel stillet til rådighed, fastslået, at den skattemæssige værdi af en fri motorcykel ikke kunne fastsættes på grundlag af 6 % af motorcyklens værdi. Værdiansættelsen kunne heller ikke ske efter en analog anvendelse af reglerne om fri bil i LL § 16, stk. 4. Da der næppe kunne fastlægges en egentlig markedsleje for længerevarende lejemål af motorcykler, måtte værdiansættelsen bero på et skøn. Se SKM2003.181.LR. Se også SKM2003.126.ØLR.
Indkomsten er B-indkomst. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet jf. AMBL § 2, stk. 1, modsætningsvis.
Se også
Se også afsnit C.A.5.14.2 om beskatningen af motorcykler.
Hjemmearbejdspladser
Hvor arbejdsgiveren stiller kontorinventar, såsom kontorstol, bord, lampe til rådighed for den ansatte i forbindelse med en hjemmearbejdsplads, skal den ansatte som hovedregel ikke beskattes af rådigheden over inventaret. Det er en betingelse, at det i såvel fremtoning som indretningsmæssig henseende svarer til det inventar, som arbejdsgiveren stiller til rådighed på arbejdspladsen. Se TfS 1996, 781 TSS.
Hvis der - rent undtagelsesvist - bliver tale om beskatning af kontorinventar, vil den skattepligtige værdi være det beløb, som det pågældende inventar kan lejes til i almindelig fri handel i låneperioden. Se LL § 16, stk. 3. Er kontorinventaret imidlertid hovedsageligt stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, gælder bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL § 16, stk. 3, 6. pkt. Indkomsten er B-indkomst. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet jf. AMBL § 2, stk. 1, modsætningsvis.
Se også
- C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder
- C.A.2.2.3 om fradrag for udgifter til arbejdsværelse.
Telefon, computer og datakommunikation
Stiller arbejdsgiveren telefon, computer eller internetforbindelse til rådighed for privat brug for medarbejderen, skal medarbejderen beskattes efter de særlige regler herom. Se afsnit C.A.5.2 om telefon, computer og datakommunikation, herunder SKM2022.109.SR om skærmstørrelse til en arbejdscomputer.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme |
SKM2011.74.SR | En printer, som blev stillet til rådighed for en medarbejder uden en computer, var ikke omfattet af multimediebeskatningen, idet multimediebeskatningen forudsatte, at der blev stillet en computer til rådighed. Blev printeren brugt privat, skulle medarbejderen derfor beskattes af markedsværdien efter LL § 16, stk. 3. Tilbehør til printeren som fx printerpatroner skulle også beskattes. Hvis printeren i overvejende grad var ydet af hensyn til den ansattes arbejde, kunne den komme under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Beskatning - dog ikke multimediebeskatning. | Multimedieskatten er ikke længere gældende for indkomståret 2012. |
SKM2003.126.ØLR | Hovedaktionær fik stillet motorcykel til rådighed af selskab, og skulle beskattes heraf efter LL § 16, stk. 3. Reglerne om værdiansættelse af fri bil i LL § 16. stk. 4 kunne ikke finde anvendelse analogt. Værdien af den fri motorcykel var skønsmæssigt ansat til den leje, som godet kunne lejes for i låneperioden på det fri marked. Beskatning. | |
Landsskatteretten |
LSR.1978,125 | En hovedanpartshaver blev anset for indkomstskattepligtig af værdien af vederlagsfri benyttelse af malerier og antikviteter, som tilhørte anpartsselskabet efter SL § 4, litra b. Værdien kunne passende ansættes til 6 pct. af de nævnte investeringsbeløb, og retten henviste til § 3, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 161 af 28. marts 1973 , (nugældende bkg. nr. 1300 af 15. dec. 2011), om ansættelsen af den årlige værdi af brugsnydelser af indbo og andet løsøre ved beregning af gave- og arveafgift. Beskatning. | |
Skatterådet og Ligningsrådet |
SKM2021.131.SR | Forbrug af kaffe i hjemmet både i og udenfor arbejdstiden må skatteretligt set anses for privat. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at retspraksis om splitleasingaftaler på biler kan anvendes analogt på en splitleasingaftale vedrørende kaffemaskiner i hjemmet. Splitleasingaftalen gik ud på, at brug af en kaffemaskine på hverdage i tidsrummet 8.30 - 17:00 grundet hjemmearbejde, skulle anses for erhvervsmæssig. I det resterende tidsrum, skulle det anses for privat. | |
SKM2017.191.SR | Skatterådet anerkendte, at skærmbriller der var stillet til rådighed af arbejdsgiveren til brug på arbejdspladsen, kunne ske skattefrit. Herudover bekræftede Skatterådet, i den konkrete situation, at skærmbriller, der medtages til arbejdsrelaterede møder og kurser udenfor arbejdspladsen, samt til hjemmearbejdsdage, var skattefrie. Medarbejderne havde mulighed for at tage direkte hjemmefra til kursus- eller mødestedet og efterfølgende direkte hjem til bopælen herefter, når det var hensigtsmæssigt. Anvendes skærmbrillerne i den forbindelse i den private sfære til privat brug, ville skærmbrillerne dog være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt., og kun blive beskattet, hvis den samlede værdi af skærmbrillerne oversteg en beløbsgrænse på 5.900 kr. (2017-niveau). Det samme var gældende ved privat brug af skærmbrillerne ved hjemmearbejdsdage. | |
SKM2012.23.SR | Fri el-cykel, som arbejdsgiver har stillet til rådighed for den ansatte til privat brug, herunder til befordring mellem hjem og arbejde, skulle beskattes, medmindre el-cyklen udelukkende var stillet til rådighed for erhvervsmæssig befordring. Beskatning. | |
SKM2003.181.LR | Hovedaktionær, der fik stillet motorcykel til privat rådighed af selskabet, skulle beskattes af markedsværdien. Den skattemæssige værdi af en fri motorcykel kunne ikke fastsættes på grundlag af 6 % af motorcyklens værdi eller efter en analog anvendelse af reglerne om fri bil i LL § 16, stk. 4. Ligningsrådet fandt, at der næppe kunne fastlægges en egentlig markedsleje for længerevarende lejemål af motorcykler, og værdiansættelsen måtte bero på et skøn. Ligningsrådet fandt endvidere, at der ikke skulle ske beskatning af markedslejen for låneperioden, og der skulle derfor ikke ske beskatning for den periode, hvor den lovpligtige forsikring bortfaldt. Beskatning. | |