Direkte ejerandel:

90%

Indirekte ejerandel:

90% / (100% - 10%) x 10%

10%

Samlet ejerandel:

100%

Direkte ejerandel:

49,0000%

Indirekte ejerandel:

49% / (100% - 5%) x 5%

2,5789%

Samlet ejerandel:

51,5789%

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten fastslog, at et valutakurstab, opstået ved salg af datterselskabsaktier, ikke kunne fradrages - heller ikke efter EU-retten. Der henvises til afgørelse fra EU-domstolen C-686/13. Selskabet aflagde ikke sit skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta. Landsskatteretten fastslog, at avancebeskatning på aktierne også omfatter svingninger i valutakursen, men da der var tale om datterselskabsaktier, medregnedes gevinst eller tab på aktierne ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. 

Skatterådet fastslog, at avancen ved en overdragelse af aktier ved en aktieombytnng i forbindelse med en strukturtilpasning var omfattet af skattefrihedsreglen i ABL §§ 4 A og 8. Beløbet var ikke omfattet af SEL § 2 D eller LL § 3.

En dansk kapitalforvalter ønskede at etablere en ejendomsfond, der skulle etableres som en AIF-værdipapirfond. Værdipapirfondens afdelinger ville alene eje kapitalandele i helejede ejendomsselskaber, hvis eneste aktivitet ville være at eje og drive de enkelte investeringsejendomme. Skatterådet bekræftede, at udbytte, som udloddes til investorerne i de enkalte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond, ville være skattefrit, såfremt udlodningen skete til et dansk kapitalselskab, der besidder en ejerandel på mindst 10 pct. af den afdeling, der foretager udlodningen, jf. ABL § 4 A, stk. 1. Det var oplyst, at ABL § 4 A, stk. 3-5, ikke ville finde anvendelse.

Sagen omhandlede nøglemedarbejdere, der via deres personlige holdingselskaber ville indtræde i ejerkredsen i det selskab, hvor nøglemedarbejderne var ansat. Skatterådet bekræftede, at udbytte, udbetalt til "tracking shares" skattemæssigt for modtagernes personlige holdingselskaber ville blive betragtet som udbytte fra datterselskabsaktier og dermed ikke skulle beskattes hos partneren, jf. ABL § 4 A, SEL § 13, stk. 1, nr. 2, og SKM2020.351.SKTST. Det fremgik, at medarbejdernes personlige holdingselskaber ville eje 10 pct. af selskabet.

Skatterådet bekræftede efter en samlet konkret vurdering, at et mellemholdingselskab kunne anses for at udøve reel økonomisk virksomhed i seks datterselskaber, jf. ABL § 4 A, stk. 3. Der blev blandt andet lagt vægt på, at selskabet ville have lejede lokaler til rådighed hos et af datterselskaberne, at tre personer, som var blandt de ultimative aktionærer i selskabet, ville være ansat som direktører, at de tre direktørers arbejdsopgaver i selskabet primært ville bestå i deltagelse af bestyrelses- og direktionsmøder i datterselskaberne samt løbende sparring med ledelsen i disse med henblik på at udvikle datterselskaberne. I to af datterselskaberne ejede selskabet ikke aktierne direkte, idet der var et mellemliggende selskab, der imidlertid var et driftsselskab, der ikke kunne anses for at udøve reel økonomisk virksomhed.

Skatterådet bekræftede, at det pågældende selskab ikke var et mellemholdingselskab, idet betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 5, om, at mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet skal være ejet direkte eller indirekte af selskaber m.v., som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne, ikke var opfyldt. Der kunne derfor modtages skattefri udbytter. Se afsnit C.B.2.3.7 vedrørende skift af skattemæssig status.

Skatterådet bekræftede, at det pågældende selskab ikke var et mellemholdingselskab, idet betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 5, om, at mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet skal være ejet direkte eller indirekte af selskaber m.v., som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne, ikke var opfyldt. Der kunne derfor modtages skattefri udbytter. Se afsnit C.B.2.3.7 vedrørende skift af skattemæssig status.

Skatterådet fastslog efter en samlet konkret vurdering af alle aspekter, at selskabet havde den bestemmende indflydelse i et nærmere angivent udenlandsk selskab. Det danske selskab ejede kun 49 pct. af den nominelle kapital i det udenlandske selskab, medens et andet udenlandsk selskab ejede 51 pct. Efter en indgået partneraftale var det sidstnævnte selskab imidlertid forpligtet til at stemme i overensstemmelse med instruktioner fra det danske moderselskab, der dermed reelt havde råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne og derfor havde bestemmende indflydelse, jf. SEL § 31 C, stk. 4. Det udenlandske selskab opfyldte betingelserne i SEL § 31 A om hæftelse og overskud og kunne derfor sambeskattes med det danske moderselskab. Skatterådet fandt derfor, at det danske selskabs ejerandel i det udenlandske selskab kunne betegnes som koncernselskabsaktier, jf. ABL § 4 B.

Skatterådet bekræftede, at et holdingselskab kunne overdrage 70 pct. af sine aktier til en fond med et almennyttigt formål uden avanceskat for holdingselskabet, idet der var tale om datterselskabsaktier, omfattet af ABL § 4 A. Der skulle heller ikke ske beskatning af maskeret udbytte for hovedanpartshaverne eller beskatning efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6. i fonden. Skatterådet bekræftede endvidere, at holdingselskabet kunne sælge den resterende aktiepost til den erhvervsdrivende fond uden andre skattemæssige konsekvenser, end at et potentielt gaveelement ved aktieoverdragelsen tillægges aktiernes anskaffelsessum.  

Skatterådet fastslog, at det omhandlede anpartsselskab ikke var et mellemholdingselskab i henhold til ABL § 4 A, stk. 3. Selskabet havde til formål at eje aktier og anparter i andre selskaber og havde investeret i en række selskaber, hvor ejerandelen typisk var på mindst 10 pct. Betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 1, var derfor opfyldt. Betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 2, var derimod ikke opfyldt, da mellemholdingselskabet måtte anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Der blev lagt vægt på, at mellemholdingselskabet havde lokaler til rådighed og havde ansat en lønnet direktør med faglig indsigt, der analyserede mulige nye investeringer og aktivt deltog i bestyrelsesarbejdet af mellemholdingselskabets investeringer.

Skatterådet fastslog, at et selskab ikke skulle medregne gevinst eller tab ved annullering af anparter i forbindelse med en skattepligtig fusion, idet selskabets ejerandel af aktier i datterselskabet var 100 pct., og der var herefter tale om datterselskabsaktier, omfattet af ABL § 4 A, stk. 1.

Skatterådet fastslog, at et selskabs gevinst ved afståelse af anparter var skattefri, da selskabet ejede mere end 10 pct. af anparterne i selskabet. Der var derfor tale om datterselskabsaktier, jf. ABL § 4 A, stk. 1, og § 8.

Skatterådet bekræftede, at mellemholdingreglen i ABL § 4 A ikke fandt anvendelse ved opgørelsen af deltagerne i et investeringsselskab, idet ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 6. pkt. indeholder en udtømmende beskrivelse af, hvordan deltagerantallet skal opgøres i relation til reglerne i ABL § 19 om investeringsselskaber.  

Skatterådet fandt, at det ikke var i strid med EU-retten, at der skete beskatning af en avance ved salg af datterselskabsaktier i et selskab, registreret og hjemmehørende i A-land, skønt en tilsvarende avance ikke ville blive beskattet ved salg af datterselskabs-aktier i et EU-land eller et tredjeland, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Skatterådet fandt, at beskatningen var udtryk for en restriktion i strid med artikel 63 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, men at beskatningen kunne retfærdiggøres af hensynet til en effektiv skattekontrol, da det ikke var muligt at indhente pålidelige og kontrollerbare oplysninger fra X-lands skattemyndigheder for tidspunktet for salget af aktierne.

Skatterådet fastslog, at betingelserne i mellemholdingreglen i ABL § 4 A, stk. 3, ikke alle var opfyldt, og Skatterådet fastslog derfor, at der var tale om skattefri datterselskabsaktier, jf. ABL §§ 4 A og 8. Selskabet skulle derfor ikke beskattes af udlodning af udbyttet i forbindelse med likvidation af datterselskabet. Likvidationen ville både blive indledt, gennemført og afsluttet i 2015. 

Anparterne i "de yderste led" i en koncern blev anset for koncernselskabsaktier, idet de udenlandske selskaber i koncernen kun var skattepligtige til Danmark, hvis de indgik i en dansk sambeskatning. Anparterne var ikke datterselskabsaktier, da de relevante selskaber hverken var omfattet af de relevante bestemmelser i SEL, det i ABL § 4 A, stk. 2, nævnte EU-direktiv, eller en DBO. Betingelserne i ABL § 4 A, stk. 2, var derfor ikke opfyldt. Anparterne i "det inderste led" i koncernen var både datterselskabs- og koncernselskabsaktier, og var ikke omfattet af mellemholdingreglen, allerede fordi anparterne enten var ejet af et udenlandsk skattesubjekt eller af en fysisk person.  

En nytegning af anparter i et selskab med to selskabsanpartshavere påtænktes foretaget på en sådan måde, at den ene selskabsanpartshaver indskød yderligere kapital i datterselskabet, og til gengæld fik en forlods udbytteret. Der var ikke interessefællesskab mellem de to anpartshavere. Skatterådet antog derfor, at der ikke skete nogen formueforskydning, og de ændrede vilkår for anparterne blev derfor ikke anset for en afståelse af anparterne. Skatterådet fandt endvidere, at hvis de ændrede vilkår blive anset for en afståelse af anparterne, ville det ikke udløse skattepligt, da anpartshaverne hver ejede mere end 10 pct. af anpartskapitalen i datterselskabet, således at der var tale om datterselskabsaktier, omfattet af ABL § 4 A, stk. 1. Forholdet var ikke omfattet af mellemholdingreglen i ABL § 4 A, stk. 3, da anparterne i mellemholdingselskaberne var ejet af fysiske personer, og de personlige aktionærer havde ikke bestemmende indflydelse, jf. ABL § 4 A, stk. 3 og 5, samt LL § 16 H, stk. 6.

Skatterådet fandt efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at de af ejerne indgåede aftaler medførte, at en selskabsaktionær måtte anses for at have bestemmende indflydelse i selskabet. Selskaberne var derfor koncernforbundne, jf. SEL § 31 C, og aktierne var derfor koncernselskabsaktier, omfattet af ABL § 4 B.

Et irakisk selskab havde et dansk moderselskab, der var ejet af to danske anpartsselskaber, der hver var ejet 100 pct. af to personer, hjemmehørende i Danmark. Skatterådet fandt, at betingelserne for modtagelse af skattefrit udbytte efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2, jf. ABL § 4 B, stk. 1, var opfyldt. 

SKM2011.14.SR

SKM2011.13.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at det pågældende selskab ikke kan betragtes som et mellemholdingselskab, da selskabet efter en konkret vurdering anses at drive reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Se ABL § 4 A, stk. 3 nr. 2.

SKM2011.12.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at et selskab, der udelukkende ejer aktiekapitalandele på under 10 pct., ikke vil blive anset for at være et mellemholdingselskab. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at et udenlandsk selskab ikke var et mellemholdingselskab. Se ABL § 4 A, stk. 3. 

SKM2010.654.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at en gevinst på anparter og udbytter fra et holdingselskab til et andet selskab ikke udløste beskatning hos holdingselskabets ultimative anpartshavere, da betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3, ikke var opfyldt. Selskabet ansås derfor ikke for et mellemholdingselskab.

SKM2010.631.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at de pågældende selskaber efter gennemførelsen af den beskrevne omstrukturering ikke var omfattet af ABL § 4 A, stk. 3, da betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3 nr. 3, ikke var opfyldt. Efter den beskrevne omstrukturering vil de pågældende anparter derfor være datterselskabsaktier. Se ABL § 4 A, stk. 1.

SKM2010.538.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at selskabet ikke skal anses for et mellemholdingselskab, da mindre end 50 pct. af aktiekapitalen ejes af selskaber, omfattet af SEL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, som ikke vil kunne modtage skattefrit aktieudbytte ved direkte ejerskab af datterselskaberne. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3.

SKM2010.448.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at det er ejerandelen af aktiekapitalen uden hensyn til eventuelle udbytterettigheder, der er afgørende for, om der er tale om datterselskabsaktier efter ABL § 4 A.

SKM2010.410.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, ikke skulle finde anvendelse for så vidt angår nogle nærmere angivne datterselskabsaktier, da betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3 nr. 3, ikke var opfyldt i forhold til den aktuelle ejerandel. Skatterådet fandt samtidigt, at værnsreglen skulle finde anvendelse for så vidt angår datterselskabsaktier i et andet selskab, da alle 4 betingelser var opfyldt.

SKM2010.394.SR

Skatterådet har i et bindende svar statueret, at indskud af en ejendom ikke var nok til at bringe et selskab ud af værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, hvis selskabet ikke i øvrigt udøvede reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.

SKM2010.361.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at der ved afgørelsen af, om betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3 nr. 3, var opfyldt, skulle medregnes både direkte og indirekte ejerandele ejet via mellemliggende holdingselskaber.

SKM2010.358.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at selskabet ikke skulle anses for et mellemholdingselskab efter ABL § 4 A, jf. § 4 B.

SKM2010.343.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at selskabet ikke skulle anses for et mellemholdingselskab i henhold til ABL § 4 A, stk. 3, idet koncernen ejede mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Der var derfor ikke tale om datterselskabsaktier.

SKM2010.338.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at tilkøb af en aktivitet fra et datterselskab ville betyde, at selskabet ansås for at drive reel økonomisk virksomhed vedrørende sine aktiebesiddelser. Selskabet ville derfor ikke være omfattet af værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3.

SKM2010.263.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at selskabet ansås for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sine aktiebesiddelser. Se ABL § 4 A, stk. 3. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at der også ville være udøvet reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelserne, såfremt selskabet ikke havde en bestyrelsespost i datterselskaberne.

SKM2010.203.DEP

Skatteministeriet har taget stilling til en lang række spørgsmål vedrørende reglerne i ABL §§ 4 A og 4 B om datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier.

SKM2010.65.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at en nærmere angiven selskabsstruktur ikke var omfattet af ABL § 4 A.

SKM2010.36.SR

Skatterådet har i et bindende svar taget stilling til 2 forskellige selskabsstrukturer. Skatterådet fastslog, at selskaberne i den ene struktur ville blive omfattet af værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 4, men ikke i den anden struktur.

SKM2010.35.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at en påtænkt kapitalforhøjelse ved apportindskud af aktier ville medføre, at betingelserne i værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, ikke var opfyldt. En alternativt påtænkt fusion ville ligeledes medføre, at betingelserne i ABL § 4 A, stk. 3, ikke var opfyldt.

xSKM2010.33.SRx

xSkatterådet bekræftede, at de omhandlede aktiebesiddelser ikke blev omfattet af værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, da selskabet ansås for at drive erhvervsmæssig virksomhed vedrørende aktiebesiddelserne.  x

SKM2010.22.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at et selskabs aktiebesiddelser ikke blev omfattet af den nye udformning af ABL § 4 A, stk. 3, da selskabet ansås for at udøve erhvervsmæssig virksomhed vedrørende aktiebesiddelserne.

SKM2010.10.SR

Skatterådet har i et bindende svar svaret benægtende til, at 2 selskabers aktier i et fælles ejet driftsselskab skulle anses for at være ejet af aktionærerne bag de 2 selskaber. Se ABL § 4 A, stk. 3.

SKM2010.4.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at den beskrevne selskabsstruktur ikke var omfattet af mellemholdingreglen i ABL § 4 A, stk. 3, da betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3 nr. 3 om, at mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte skulle ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab, ikke var opfyldt.

SKM2009.796.SR

Skatterådet har i et bindende svar afvist, at A ApS (moderselskab) vil være omfattet af den nye ABL § 4 A, stk. 3, ved investering i datterselskabsaktier, når mere end 50 pct. af selskabets aktiver til stadighed er investeret i andet end datterselskabs- og koncernselskabsaktier, hvorved der ved besvarelsen dog henvises til SKAT's begrundelse. 

SKM2009.718.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at ejerforholdet til aktierne i et driftsselskab i forhold til værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, skulle vurderes i forhold til de øverste selskabsaktionærers samlede aktiebesiddelse i driftsselskabet. Betingelserne for anvendelse af værnsreglen var derfor ikke opfyldt, og aktierne var derfor datterselskabsaktier.

SKM2009.639.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at A/S A i 2009 skattefrit kan sælge en del af sine aktier i A/S B tilbage til A/S B, samt at A/S B skattefrit kan sælge en andel af sine aktier i C til A/S A. Desuden bekræfter Skatterådet, at A/S B skattefrit kan annullere de ved tilbagekøbet omtalte aktier (som nu er egne aktier). Endeligt bekræftes det, at hverken A/S A's eller D Fondens aktier i A/S B er omfattet af ABL § 4 A, stk. 3, efter gennemførelse af de beskrevne aktieoverdragelser.