Indhold
Dette afsnit handler om beskatning af konvertible obligationer (aktieløn).
Afsnittet indeholder:
- Definition: Konvertibel obligation
- Konvertible obligationer til selskabets ansatte
- Beskatning af konvertible obligationer (aktieløn)
- Værdiansættelse af konvertible obligationer
- Konvertering og afståelse
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Definition: Konvertibel obligation
Ved en konvertibel obligation forstås et gældsbrev udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, som giver långiveren (ejeren) en reel ret til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier eller anparter i selskabet.
Indehaveren af en konvertibel obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier eller anparter, eller kræve den indfriet ved kontant betaling.
Konvertible obligationer indeholder dermed både en fordring imod selskabet på obligationens pålydende og en ret for kreditor til, på et nærmere fastsat tidspunkt, at forlange obligationerne ombyttet med aktier. Konverteringsretten er typisk tilgængelig på et nærmere fastsat tidspunkt eller inden for et nærmere afgrænset tidsrum.
Hvis långiveren ikke har nogen reel ret til at konvertere sin fordring til aktier, behandles den som en fordring, der er omfattet af kursgevinstlovens regler.
Ved afgrænsningsproblemer tages der udgangspunkt i den selskabsretlige definition af konvertible obligationer.
Se også
Se C.B.2.1.1.12 Forklaring af konvertible obligationer.
Konvertible obligationer til selskabets ansatte
Konvertible obligationer, til efterfølgende konvertering til selskabets aktier eller anparter, tilbydes i visse situationer selskabets ansatte som et løngode, f.eks. for at forøge motivationen og arbejdsindsatsen i selskabet samt udskyde lønudgifterne til senere år.
Den type af konvertible obligationer kan omfattes af LL § 28, jf. SKM2003.7.LR.
Beskatning af konvertible obligationer (aktieløn)
Beskatningsgrundlaget er værdien af den konvertible obligation, som den ansatte modtager. Som oftest betaler den ansatte (delvist) for modtagelsen af den konvertible obligation. I visse tilfælde får den ansatte også tildelt den konvertible obligation vederlagsfrit.
En konvertibel obligation værdiansættes som summen af hhv. konverteringsretten og fordringen. I de tilfælde, hvor værdien heraf overstiger den ansattes betaling, vil forskellen mellem værdien og den ansattes betaling skulle beskattes som et løn-accessorie i den personlige indkomst. Se SL § 4 og PSL § 3.
Værdien skal indgå i bidragsgrundlaget for AM-bidrag, jf. AMBL § 2. Se afsnit C.A.12.2 personer i ansættelsesforhold.
En eventuel lønbeskatning af den ansatte vil ske på retserhvervelsestidspunktet for den konvertible obligation.
Eventuelle renteindtægter, som den ansatte modtager af obligationsdelen, indgår som kapitalindkomst i den ansattes skattepligtige indkomst, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 4.
Værdiansættelse af konvertible obligationer
►Værdiansættelsen af en konvertibel obligation skal finde handelsværdien.
Værdiansættelsen sker efter de almindelige principper, der gælder på skatteområdet.
En konvertibel obligation består af en fordring, der kan indfries kontant, og en ret til konvertering til aktier. Der skal for begge dele foretages en værdiansættelse og herefter findes en samlet værdi for den konvertible obligation.
Ved værdiansættelsen af selskabet kan TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 (værdiansættelse af unoterede aktier og anparter samt værdiansættelse af goodwill) anvendes, såfremt den værdi, der fastsættes på dette grundlag, udgør handelsværdien af aktierne eller anparterne.
Såfremt dette ikke er tilfældet, kan værdiansættelse ske på grundlag af Skattestyrelsens værdiansættelsesvejledning (E nr. 238).
Ved værdiansættelsen af konverteringsretten til aktier kan metoderne i afsnit C.A.5.17.2.4 Værdiansættelse af købe- og tegningsretter anvendes.◄
Konvertering og afståelse
Konvertering af den konvertible obligation til aktier medfører ikke lønbeskatning af den ansatte, jf. lovbemærkningerne til ABL § 1 stk. 3. Dette gælder også, selvom aktiernes markedskurs på konverteringstidspunktet er højere end den ansattes konverteringskurs.
Salg af konvertible obligationer beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se afsnit C.B.2.2.1 personers afståelse af almindelige aktier og medarbejderaktier.
Anskaffelsestidspunktet for konvertible obligationer og de konverterede aktier er det tidspunkt, hvor konverteringen af den konvertible obligation fandt sted. Se ABL § 29 A. Kursen fastsættes til den kurs, som den ansatte har betalt ved modtagelsen af den konvertible obligation, med tillæg af et eventuelt lønbeskattet beløb.
Indfrielse af den konvertible obligation (obligationsdelen) anses for at være en afståelse. Sker indfrielsen af den konvertible obligation uden for det aftalte forfaldstidspunkt, anses indfrielsen som salg af aktier til udstedende selskab. Det vil som udgangspunkt medføre, at hele afståelsessummen bliver beskattet som udbytte, medmindre den konvertible obligation er optaget til handel på et reguleret marked (forekommer dog sjældent i ansættelsesforhold), eller der indhentes dispensation hos SKAT, jf. LL § 16 B. Se afsnit C.B.2.10.3 salg til det udstedende selskab.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
| Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretten |
| SKM2001.577.LSR | Landsskatteretten fastslog forskellen på tegningsretter til aktier og konvertible obligationer. Aktieinvestering ved tegningsretter til aktier udskydes til tegningstidspunktet, mens det beløb, som der kan tegnes aktier for ved en konvertibel obligation, er indbetalt ved tegningen af den konvertible obligation. Landsskatteretten underkendte, at Ligningsrådets formel kunne bruges til værdiansættelse af konvertible obligationer. | |
| Skatterådet og Ligningsrådet |
| SKM2014.688.SR | Deferred share units (DSU'er) anset for retserhvervet løbende, pga. manglende usikkerhed om, at bestyrelsesmedlemmet ville få ret til DSU'erne (anset som konvertible obligationer). Værdien på fraflytningstidspunktet opgjort til markedsværdien; vurdering af den nuværende værdi af aktierne i selskabet og vilkårene, herunder usikkerheden vedr. udbetalingstidspunktet. Værdien kunne ikke opgøres på grundlag af en anslået værdi om 15 år. | |
| SKM2008.962.SR | Skatterådet fandt, at værdipapirerne ikke omfattes af ABL § 1, stk. 3, om konvertible obligationer. Papirerne kunne eller skulle i forskellige situationer konverteres til aktier, og indehaveren (medarbejderne) havde som udgangspunkt ikke ret til at kræve kontant indfrielse. De særlige forhold og betingelser gjorde at papirerne (fordring) var omfattet af reglerne i KGL. | |
| SKM2003.7.LR | Ligningsrådet fastslog, at en konvertible obligation var et kombinationsprodukt bestående af en almindelig fordring og en køberet. Selve konverteringsdelen i den tilbudte obligation opfyldte altså den civilretlige og skatteretlige definition på en køberet. Da forespørger modtog køberetten som vederlag af det selskab, hvor han var ansat, var tildelingen omfattet af LL § 28. | |
| TfS 1999, 410 LR | Det blev lagt til grund, at interessesammenfaldet direktionen og selskabet imellem, evt. kunne have indflydelse på parternes indgåede aftale. Den aftalte værdi af den konvertible obligation på stiftelsestidspunktet kunne ikke anvendes ved den skattemæssige vurdering. Ligningsrådet bemærkede, at en konvertibel obligation er et finansielt instrument, som i sig indeholder både en fordring i form af en erhvervsobligation og en warrant. Værdien af en konvertibel obligation på stiftelsestidspunktet bør opgøres som summen af disse elementer. Warrantdelen på den konvertible obligation havde en værdi for erhververen på tildelingstidspunktet. Til brug for beregningen anvendte Ligningsrådet modellen anført i TfS1995, 197. Hvis vurderingen af obligationsdelen tillagt værdien af warrantdelen oversteg det beløb, som betales for den konvertible obligation ved erhvervelsen, anses forskellen for en skattepligtig fordel på tildelingstidspunktet og behandles skattemæssigt som løn. | Bemærk: TfS1999, 410 LR ændrede dagældende praksis som anført i TfS 1992, 62 TSS. |
| TfS 1995, 197 | Den skattemæssig konsekvens af at en direktør i et selskab kunne få tildelt warrants på enten tildelingstidspunktet eller udnyttelsestidspunktet. Warrants gav direktøren ret til at nytegne aktier i selskabet i en fremtidig periode til kurs 400 med tillæg af 0,333 pct. pr. påbegyndt mdr. fra tildelingstidspunktet. Ligningsrådet fastsatte værdien af de omhandlede warrants under hensyn til exerciseprisen, aktiernes markedskurs på tildelingstidspunktet, løbetiden og det på værdiansættelsestidspunktet aktuelle lånerenteniveau efter skat. [Se beregningsmodellen i afgørelsen] På denne baggrund fandt Ligningsrådet, at direktøren på tildelingstidspunktet måtte anses for at modtage et lønaccessorium svarende til 60 kr. for hver warrant, der blev tildelt vederlagsfrit. På tidspunktet for udnyttelsen af de tildelte warrants ville der ikke blive udløst beskatning. Såvel warrants, som de ved udnyttelsen erhvervede aktier, var omfattet af reglerne i ABL. | |
| TfS 1992, 62 TSS | Selskabets to direktører påtænkte at tegne konvertible obligationer. Tegningskursen skulle fastsættes på grundlag af en kurs beregnet efter skattekursberegningsprincippet på udstedelsestidspunktet. Ligningsrådet fandt, at tegningskursen for obligationerne kunne fastsættes som anført, uden der var skattemæssige fordele for direktørerne. Fra erhvervelsestidspunktet blev de konvertible obligationer anset for at være omfattet ABL. Der kunne evt. blive tale om lønbeskatning på et senere tidspunkt, hvis der skete salg til selskabet eller aktionærerne til en pris, der oversteg værdipapirernes værdi i handel og vandel. | Bemærk: Denne praksis ændret med TfS1999, 410 LR |
| TfS 1990, 334 TSS | Selskabets direktør fik adgang til at tegne konvertible obligationer i selskabet. Lånet blev ydet på normale vilkår, således at det konvertible obligationslån var ansvarlig egenkapital som den øvrige egenkapital. Ligningsrådet fandt, at konverteringen til aktier i selskabet var skattefri for direktøren efter de sædvanlige regler. Hvis tegningen af de konvertible obligationer skete til favørpris, var fordelen skattepligtig. | |
| TfS 1990, 333 TSS | Et konvertibelt gældsbrev var formuleret således, at det ikke var muligt at opgøre den højeste tilsagte indfrielsessum. En kursgevinst ved indfrielse af gældsbrevet ville være skattepligtig. En konvertering af gældsbrevet til aktier ville ikke have skattemæssige konsekvenser. Efterfølgende salg af aktierne skulle beskattes efter ABL. | |