Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan indkomsten skal opgøres, når indkomståret omlægges.

Afsnittet indeholder:

• Opgørelse på grundlag af 12 måneders periode
• Særligt om opgørelse ved omlægning til bagudforskudt indkomstår
• Særligt om opgørelse ved omlægning til fremadforskudt indkomstår
• Engangsindtægter og engangsudgifter
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit A.C.2.1.2.1.6 om oplysningsfrister.

Opgørelse på grundlag af 12 måneders periode

Ved omlægning fra kalenderårsregnskab til forskudt indkomstår skal skatteansættelsen altid ske på grundlag af en 12 måneders periode for det sidste indkomstår, der følger kalenderåret.

Det samme gælder for overgangsåret og de følgende indkomstår, selvom overgangsåret omfatter en kortere eller længere periode end 12 måneder. Se afsnittene nedenfor.

Reglerne er nærmere beskrevet i skd.cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven (kildeskattecirkulæret), kapitel 6. Det er ikke meningen, at de objektiverede regler skal medføre nogen ændring af mangeårig praksis.

Bemærk

Engangsindtægter eller engangsudgifter, som ikke hører til den normale løbende indkomst, kan kun indgå i indkomsten for et enkelt indkomstår. Dette fremgår af kildeskattecirkulæret, og behandlingen af disse poster følger også mangeårig praksis.

Se nedenfor under "Engangsindtægter og engangsudgifter i forbindelse med omregning".

Særligt om opgørelse ved omlægning til bagudforskudt indkomstår

Ved omlægning til bagudforskudt indkomstår skal indkomsten også for overgangsåret opgøres på grundlag af en periode på 12 måneder, selvom det betyder, at en del af indkomsten i overgangsåret kan komme til at indgå i beregningen af skatten i to indkomstår. Skatten skal dog først betales i løbet af det kalenderår, der ligger til grund for overgangsåret. Se eksempel 1 og afsnit C.C.2.5.1.2 om regler for opgørelsen af indkomsten og beskatningen i et forskudt indkomstår.

Til gengæld vil der ske beskatning på grundlag af en kortere periode (12 måneder) end den faktiske indtjeningsperiode ved tilbagelægning til kalenderårsregnskab. Dette skyldes, at der i denne situation skal ske omregning af fx 18 måneders indkomst til 12 måneder efter samme princip som omtalt under "Særligt om opgørelse ved omlægning til fremadforskudt indkomstår." 

Engangsindtægter eller engangsudgifter, som ikke hører til den normale løbende indkomst, kan kun indgå i indkomsten for et enkelt indkomstår, se nedenfor under "Engangsindtægter og engangsudgifter i forbindelse med omregning".

Eksempel 1: Omlægning til bagudforskudt indkomstår

Eksemplet viser

• omlægning til forskudt indkomstår uden overspringelse af indkomstperiode, og
• hvornår der skal gives meddelelse til Skattestyrelsen.

Den selvstændigt erhvervsdrivende har et indkomstår til og med indkomståret 2020, der følger kalenderåret, dvs. 1. januar til og med 31. december.

Den selvstændigt erhvervsdrivende ønsker at lægge om til bagudforskudt indkomstår med virkning for indkomståret 2021 (overgangsåret/omlægningsåret). Perioden begynder 1. juli og slutter 30. juni.

Indkomståret 2021 skal derfor lægges om, så det som udgangspunkt består af perioden 1. januar til og med 30. juni 2021, dvs. 6 måneder. (Omlægningen kan ikke ske ved, at indkomståret 2021 strækkes fra 1. januar 2020 til 30. juni 2021, for så ville indkomståret 2020 blive sprunget over.)

Selve skatteansættelsen for indkomståret 2021 (omlægningsåret/første nye regnskabsår) skal imidlertid baseres på en 12 måneders periode. Den skal derfor dække både 1. halvår af kalenderåret 2021 og sidste halvår af det foregående kalenderår, 2020.

På denne måde vil indkomsten i sidste halvdel af kalenderåret 2020 blive beskattet både i indkomståret 2020 og i indkomståret 2021. Indkomsten gøres op efter reglerne, der gælder for indkomståret 2021.

Skatten for indkomståret 2021 skal dog først betales i løbet af kalenderåret 2021 (1. januar - 31. december), som er det kalenderår, der ligger til grund for overgangsåret, jf. ovenfor.

Indkomståret 2022 vil være perioden 1. juli 2021 til og med 30. juni 2022.

Meddelelse om omlægningen eller ansøgning om tilladelse til omlægning, skal sendes til Skattestyrelsen senest inden udløbet af det indkomstår, som ønskes lagt om. Det er i eksemplet senest den ►31. december 2021, hvor indkomståret 2021◄ [rettet 04-07-2023 Red.] ville være udløbet, hvis det ikke var omlagt.

Særligt om opgørelse ved omlægning til fremadforskudt indkomstår

Ved omlægning til fremadforskudt indkomstår vil den faktiske indtjeningsperiode for omlægningsåret være mere end 12 måneder.

Indtjeningen skal derfor omregnes til helårsindkomst, dvs. for en 12 måneders periode. Dette sker ved at dele periodens indtægt med periodens antal måneder og gange med 12.

Engangsindtægter eller engangsudgifter, som ikke hører til den normale løbende indkomst, kan kun indgå i indkomsten for et enkelt indkomstår, se nedenfor, under "Engangsindtægter og engangsudgifter i forbindelse med omregning".

Når den skattepligtige går tilbage til kalenderårsregnskab fra fremadforskudt indkomstår, vil omlægningsårets indkomst derimod blive beskattet på grundlag af en længere periode end den faktiske indtjeningsperiode. Dette skyldes, at det sidste forskudte indkomstår bliver på kun 11 måneder, men indkomsten skal omregnes til helårsindkomst, dvs. for en 12 måneders periode.

Eksempel 2: Omlægning til fremadforskudt indkomstår

Eksemplet viser

• omlægning til fremadforskudt indkomstår uden dublering af indkomstperiode, og
• hvornår der skal gives meddelelse til Skattestyrelsen.

Den selvstændigt erhvervsdrivende har et indkomstår til og med indkomståret 2020, der følger kalenderåret, dvs. 1. januar til og med 31. december.

Med virkning for indkomståret 2021 (overgangsåret/omlægningsåret) ønskes omlagt til fremadforskudt indkomstår baseret på perioden, som begynder 1. februar og slutter 31. januar.

Indkomståret 2021 skal derfor lægges om, så det består af perioden 1. januar 2021 til og med 31. januar 2022, dvs. 13 måneder.

(Indkomståret 2021 kan ikke begyndes 1. februar 2021, for så vil der blive både et kort indkomstår 2021 (perioden januar 2021) og et langt, som dækker resten af perioden til og med 31. januar 2022. Det ville betyde en dublering af indkomståret.)

Da skatteansættelsen for indkomståret 2021 (omlægningsåret/første nye regnskabsår) skal baseres på en 12 måneders periode, skal der ske omregning med faktor 12/13. Indkomsten for perioden deles med 13 og ganges med 12.

Indkomsten gøres op efter de regler, der gælder for indkomståret 2021.

Indkomståret 2022 består af perioden 1. februar 2022 til og med 31. januar 2023.

Meddelelse om omlægningen eller ansøgning om tilladelse til omlægning skal sendes til Skattestyrelsen senest inden udløbet af det indkomstår, som ønskes lagt om. Det er i eksemplet senest den 31. december 2021, hvor indkomståret 2021 ville være udløbet, hvis det ikke var lagt om.

Engangsindtægter og engangsudgifter i forbindelse med omregning

Ved omlægning af regnskabsår, der giver en omlægningsperiode, som er kortere eller længere end 12 måneder, skal der ske en tilpasning, så indkomsten i det nye regnskabsår kommer til at svare til den sædvanlige indkomst i et år.

Formålet er, at skatteyderen i omlægningsperioden hverken skal stilles bedre eller ringere, end hvis omlægning ikke fandt sted.

Når omlægningsårets indkomst regnes om til helårsperiode, skal engangsindtægter og engangsudgifter, som ikke hører til den normale løbende indkomst, kun indgå i indkomsten for et enkelt indkomstår. Disse poster skal derfor holdes udenfor, når den øvrige indkomst regnes om.

Når høstindtægter og indtægter fra tilskud mv., der falder i indtægtsperioden, dækker indtægter for et helt år, regnes indtægterne med ved skatteansættelsen med hele beløbet. Udgifter, der vedrører et helt år, regnes også fuldt ud med.

Hvis der ikke falder udgifter i perioden, som svarer til udgifterne for et år, skal der alligevel medregnes udgifter for et helt år.

Høstindtægter, tilskud, tilsåningsudgifter mv. skal kun regnes med, så de svarer til et år, selvom de falder flere gange i perioden, fordi den er på mere end et år.

Se SKM2006.578.DEP, TfS 1994 754 V og SKM2001.257.LSR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
TfS 1994, 754 V	Indtægt fra salg af varelager i forbindelse med virksomhed blev anset for at være en engangsindtægt, der ikke skulle omregnes. Beløbet indgik derfor i overgangsårets indkomst med det fulde beløb.
Landsskatteretskendelser
SKM2008.145.LSR	Proportionalitetsprincippet/mindst indgribende indgreb. En skatteyder, der som følge af et tidligere ægteskab havde forskudt indkomstår, giftede sig igen. Landsskatteretten tillod skatteyderen at fortsætte med at have forskudt indkomstår og omlagde skatteyderens ægtefælles indkomstår til samme regnskabsår. Baggrunden var, at en omlægning til kalenderåret ville medføre et betydeligt restskattetillæg. Skattecentrets afgørelse om omlægning til kalenderår stred derfor mod proportionalitetsprincippet, fordi skattecentret ved valget af fælles indkomstår efter KSL § 99 ikke havde valgt det indgreb, der var mindst indgribende over for skatteyderen.	Bemærk, at det fremgår af SKM2006.578.DEP, at et forskudt indkomstår skal omlægges til at følge kalenderåret, hvis virksomheden ophører.
SKM2001.257.LSR	Omregning til helårsindkomst. En landbrugsvirksomhed fik tilladelse til omlægning med omlægningsår 1/6 1997 - 31/12 1998. Landsskatteretten udtalte, at indkomstansættelsen for omlægningsåret skal ske på grundlag af en 12 måneders periode. Hovedsynspunktet er, at skatteyderen i omlægningsperioden hverken skal stilles bedre eller ringere, end hvis omlægning ikke fandt sted. Ved omlægning af regnskabsår, der medfører en omlægningsperiode kortere eller længere end 12 måneder, skal der derfor ske en tilpasning, så indkomsten i det nye regnskabsår kommer til at svare til den sædvanlige indkomst i et år. Ved omregning til helårsindkomst skulle kun almindelige regnskabsposter omregnes til 12/19 høstindtægter, efterbetalinger og EU-tilskud, som indgik i perioden to gange medregnes med halvdelen, så de kun indgik én gang forpagtnings/lejeudgifter, ejendomsskat og lønudgifter regnes om, så de svarede til et års normaludgift, alt efter om de vedrørte 12, 18 eller 24 måneder salgsbeholdning behandles, som hvis beholdningen var solgt, og i den konkrete sag medregnes med 50 % ændring af foderbeholdninger, som kun var en forskydningspost på statustidspunktet, ikke omregnes.
TfS 1986, 54 LSR	Omregning til helårsindkomst En selvstændig urmager, der havde bagudforskudt indkomstår, solgte sin forretning pr. 31. marts 1980 og fik i juli 1980 tilladelse til at gå over til kalenderårsregnskab. Indkomsten for indkomståret 1980 kom derfor til at omfatte perioden 15. oktober 1979 til 31. december 1980 afpasset til helårsindtægt. I forretningens driftsresultat indgik indtægt ved salg af varelager på 174.000 kr., som hvis den blev regnet om til helårsindtægt ville udgøre 174.000 kr. x 365/443 = 143.363. Landsskatteretten gav skatteyderen medhold i, at indtægten var en engangsindtægt, der skulle tages ud af resultatopgørelsen for forretningen og påvirke indkomstopgørelsen med det fulde beløb.	Bemærk, at i dag vil et forskudt indkomstår skulle begynde den 1. i måneden.