| SKM2018.159.ØLR | Skatteyderen var hovedaktionær og direktør i et dansk moderselskab, et tysk datterselskab og et litauisk datterselskab. Koncernen beskæftigede sig med speditions- og transportvirksomhed. I perioden 2010-2012 rejste skatteyderen til, Y1-by i Litauen, hvor det litauiske datterselskab havde hovedkontor. Han modtog rejsegodtgørelse fra det danske moderselskab for rejserne. Landsretten fandt, at det ikke kunne udelukkes, at rejserne til Litauen delvist havde haft til formål at sikre direkte indtægter til det danske moderselskab, og at det arbejde, som skatteyderen udførte i Litauen i den pågældende periode, således kunne være udført i det danske moderselskabs interesse. Imidlertid var flybilletterne til rejserne bestilt og betalt af det litauiske datterselskab, og landsretten fandt det ikke godtgjort, at der efterfølgende var sket fakturering af disse udgifter fra det litauiske datterselskab til det danske moderselskab. Landsretten lagde videre til grund, at rejsegodtgørelsen blev udbetalt samtidig med, at skatteyderens løn hos det danske moderselskab faldt væsentligt, dog således at summen af den udbetalte rejsegodtgørelse og den reducerede løn stort set svarede til den løn, som han tidligere havde modtaget. Under disse omstændigheder - og da der endvidere ikke i forbindelse med udbetalingen af rejsegodtgørelse var sikret tilstrækkelig kontrol og dokumentation i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse tiltrådte landsretten, at den modtagne rejsegodtgørelse var skattepligtig, jf. ligningsloven § 9, stk. 4. | Byrettens afgørelse SKM2017.313.BR Se evt. også SKM2013.152.VLR, der stadfæster SKM2011.690.BR, |
| TfS1993.222 | Ligningsrådet udtalte i en bindende forhåndsbesked, at en udenlandsk arbejdsgiver kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse, fordi det ikke er en betingelse, at arbejdsgiveren er skattepligtig eller indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven. | Se TfS1993.231.TSS |