Indhold

Dette afsnit handler om begrænset skattepligt af vederlag fra en virksomhed som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp, der er begrænset skattepligtigt efter KSL § 2, stk. 1, nr. 7. Desuden er de midlertidige regler om begrænset skattepligt nævnt.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Anvendelsesområde
  • Klassifikation af ydelsen
  • ►◄
  • Betydningen af DBO'erne
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Den begrænsede skattepligt omfatter personer, der uden at være skattepligtige efter KSL § 1, erhverver indkomst i form af vederlag, der ikke er omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 2, fra en virksomhed, som:

  • rådgiver
  • konsulent
  • anden lignende medhjælp for virksomheden.

Det er uden betydning, hvilken form vederlaget udbetales i.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse i forhold til bestyrelseshonorarer mv., der er omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 2. Se KSL § 2, stk. 1, nr. 7.

Vederlaget er ikke omfattet af den begrænsede skattepligt, hvis det udbetales af:

  • fremmede magters herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt fremmede magters herværende udsendte konsuler
  • en fysisk eller juridisk person, der ikke har hjemting her i landet.

Hvis den, for hvis regning udbetalingen foretages, ikke har hjemting her i landet, men udbetalingen foretages af en fysisk eller juridisk person, som er skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 4, eller SEL § 2, stk. 1, litra a, er vederlaget dog omfattet af den begrænsede skattepligt.

Anvendelsesområde

Bestemmelsen omfatter kun begrænset skattepligtige personer, der har været fuldt skattepligtige på grund af bopæl her i landet. Se KSL § 2, stk. 13.

Det er uden betydning, om den pågældende virksomhed må anses som personligt arbejde i tjenesteforhold eller som selvstændig virksomhed, når virksomheden udføres i udlandet. Se TfS 1998, 354 HR.

Udføres virksomheden her i landet, omfatter bestemmelsen kun selvstændig erhvervsvirksomhed, når der ikke foreligger et fast driftssted.

Hvis vederlaget udbetales i et tjenesteforhold for arbejde her i landet, er forholdet derimod omfattet af KSL § 43, stk. 1, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 1.

Det er en betingelse, at personen har, eller på noget tidspunkt inden for de sidste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i:

  • ledelsen af den virksomhed, der udbetaler vederlaget eller
  • kontrollen med den virksomhed, der udbetaler vederlaget eller
  • kapitalen af den virksomhed, der udbetaler vederlaget

Vederlag fra selskaber

Når den udbetalende virksomhed er et selskab mv., er det afgørende, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet.

Bestemmelserne i ABL § 4, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Vederlag fra personlig virksomhed

Er den udbetalende virksomhed personlig ejet, er det afgørende, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De kriterier der gælder for aktionærer finder tilsvarende anvendelse.

Klassifikation af ydelsen

Der kan efter omstændighederne blive tale om at anse en del af honoraret som godtgørelse for medlemskab af eller medhjælp for selskabets bestyrelse. Se KSL § 2, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med KSL § 43, stk. 2, litra a.

Selv om dette ikke har betydning for, om vederlaget er skattepligtigt til Danmark, vil det ofte have betydning for udnyttelse af beskatningsretten under hensyn til de DBO'er, som Danmark har indgået. 

►◄

Betydningen af DBO'erne

Selv om Danmark har intern dansk hjemmel til at beskatte efter KSL § 2, stk. 1, nr. 7, kan beskatningsretten være tillagt et andet land.

Hvis personen er bosiddende i et land, som Danmark har en DBO med, vil retten til at beskatte indkomsten afhænge af bestemmelserne i den pågældende DBO. Har Danmark ikke indgået en DBO med det pågældende land, kan Danmark altid beskatte.

I de DBO'er som Danmark har indgået, er det oftest aftalt, at vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der modtages af en person, som er hjemmehørende i det ene land, kun kan beskattes i dette land, medmindre arbejdet udføres i det andet land. Er arbejdet udført i det andet land, kan vederlaget beskattes i dette andet land. Se OECD's modeloverenskomst artikel 15, stk. 1.

Det er også som oftest aftalt, at indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter, der modtages af en person, der er hjemmehørende i det ene land, kun kan beskattes i dette land, medmindre den pågældende har et fast sted, som står til rådighed for ham i det andet land med henblik på udøvelsen af hans virksomhed. Hvis den pågældende har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i dette andet land, men kun i det omfang indkomsten kan henføres til dette faste sted. Se den relevante DBO. 

Typisk er det udgangspunktet, at såkaldt anden indkomst kun beskattes i det land, hvor personen er hjemmehørende. Dette betyder, at hvis konsulenten mv. er hjemmehørende i et aftaleland, kan Danmark - uanset bestemmelsen om konsulenthonorarer - i reglen kun beskatte vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er udført her i landet, eller indkomst ved frit erhverv, der kan henføres til et fast sted her i landet. Se OECD's modeloverenskomst artikel 21.

Se også

  • C.D.8.10.8 om udenlandske selskabers begrænsede skattepligt af konsulenthonorarer
  • C.F.8.2.2.14 om OECD's modeloverenskomst artikel 14
  • C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15
  • C.F.8.2.2.21 om OECD's modeloverenskomst artikel 21
  • C.F.8.2 om OECD's modeloverenskomst
  • C.F.9.2 om danske dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1998, 354 HR

En skatteyders fulde skattepligt var ophørt i forbindelse med udrejse til England. Skatteyderen ejede halvdelen af aktiekapitalen i et dansk selskab, som han udførte arbejde for i England. Vederlaget herfor ansås for omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra i (nu KSL § 2, stk. 1, nr. 7.)

Skatterådet

SKM2020.296.SR

I forbindelse med at en direktør og eneanpartshaver A i et dansk selskab flyttede til udlandet, ønskedes det afklaret, i hvilket omfang selskabet og direktøren fortsat var skattepligtige til Danmark.

Skatterådet bekræftede, at selskabet ville bevare den fulde skattepligt til Danmark, men at selskabets aktivitet efter A’s flytning ville blive anset for at udgøre et fast driftssted i udlandet. Selskabet kunne også anses for at have ledelsens sæde i udlandet.

Skatterådet bekræftede endvidere, at A’s fulde skattepligt fortsat ville anses for ophørt, når A udførte arbejde for selskabet fra sin bopæl i udlandet.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at A ikke ville være begrænset skattepligtig til Danmark af løn og honorarer udbetalt af selskabet for arbejde udført fra udlandet, men efter den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst ville Danmark ikke have beskatningsretten til disse indtægter.

Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at A ikke ville være begrænset skattepligtig til Danmark af løn og honorarer udbetalt af andre danske eller udenlandske arbejdsgivere for arbejde udført i udlandet.

SKM2010.844.SR

En skatteyder, der var flyttet til Polen og drev virksomhed der, var skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 7, af regnskabsydelser mv., som skatteyderen gennem sin polske virksomhed leverede til et dansk selskab, som skatteyderen havde rådighed over. Det fulgte imidlertid af artikel 7, stk. 1, i den dansk-polske DBO, at beskatningsretten til erhvervsindkomsten udelukkende tilfalder Polen, når virksomheden anses for hjemmehørende i Polen.