Indhold
Dette afsnit beskriver de forskellige former for særeje, hvordan særeje etableres og reglerne for særeje.
Afsnittet indeholder:
- Fælles regler
- Ægtepagtens gyldighed
- Fuldstændigt særeje
- Skilsmissesæreje
Fælles regler
Det almindelige formuefællesskab - baseret på delingsformue - er gældende, medmindre ægtefællerne før eller under ægteskabet etablerer en aftale om særeje eller forhåndsaftaler om formuedeling.
Særeje kan etableres ved
- ægtepagt mellem ægtefællerne
- ved et gavebrev fra en gavegiver eller
- ved arv ifølge et testamente.
Se ægtefællelovens §§ 12-23.
Der er mange former for særeje:
- Skilsmissesæreje
- Fuldstændigt særeje
- Kombinationssæreje
- Genstandssæreje
- Erhvervelsessæreje
- Brøkdelssæreje
- Sumsæreje
- Sumdeling
De enkelte former for særeje beskrives nærmere nedenfor.
Efter ægtefællelovens § 12, stk. 1 kan ægtefæller ved ægtepagt indgå følgende aftaler om særeje:
-
- Skilsmissesæreje, hvilket vil sige, at en ægtefælle ved formuedeling ved separation eller skilsmisse beholder sin formue, men at formuen deles ved en ægtefælles død. Se ægtefællelovens § 12 stk. 1, nr. 1. Se mere under afsnittet skilsmissesæreje nedenfor.
- Fuldstændigt særeje, hvilket vil sige, at en ægtefælle ved formuedeling ved separation eller skilsmisse beholder sin formue, og at ægtefællens formue ved formuedeling i forbindelse med dødsboskifte tilkommer den pågældende ægtefælle eller dennes arvinger. Se ægtefællelovens § 12 stk. 1, nr. 2. Se mere under afsnittet fuldstændigt særeje nedenfor.
- Kombinationssæreje, hvilket vil sige, at en aftale om fuldstændigt særeje kun skal gælde, hvis en bestemt af ægtefællerne dør først, eller kun skal gælde førstafdøde ægtefælles eller længstlevende ægtefælles skilsmissesæreje. Se ægtefællelovens § 12 stk. 1, nr. 3.
De ovenstående aftaler om ægtepagt kan begrænses til at angå følgende:
- Et eller flere aktiver. Denne type særeje betegnes genstandssæreje. Se ægtefællelovens § 12 stk. 2, nr. 1.
- En del af en ægtefælles formue, afhængigt af hvordan eller hvornår ægtefællen har erhvervet den pågældende formue. Denne type særeje betegnes erhvervelsessæreje. Se ægtefællelovens § 12 stk. 2, nr. 2.
- En brøkdel eller procentdel af en ægtefælles formue eller af et eller flere aktiver. Denne type særeje betegnes brøkdelssæreje. Se ægtefællelovens § 12 stk. 2, nr. 3.
- Et bestemt beløb eller et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver. Denne type særeje betegnes sumsæreje. Se ægtefællelovens § 12 stk. 2, nr. 4.
- Hele en ægtefælles formue med undtagelse af et bestemt beløb eller med undtagelse af et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver. Det beløb, der ikke er særeje, betegnes sumdeling. Se ægtefællelovens § 12 stk. 2, nr. 5.
Ægtefæller kan aftale, at beløb, der er sumsæreje og sumdeling, skal pristalsreguleres efter nettoprisindekset efter lov om beregning af et nettoprisindeks. Se ægtefællelovens § 12, stk. 3.
Ægtefæller kan desuden aftale, at beløb, der er omfattet af sumdeling, skal forhøjes med et årligt beløb eller en årlig procentsats eller at beløbet skal optrappes over en fastlagt periode. Se ægtefællelovens § 12, stk. 4.
Visse former for særeje kan tidsbegrænses eller aftrappes over en bestemt periode. Det skal fremgå af aftalen, hvilket tidspunkt tidsbegrænsningen og aftrapningen skal regnes fra. Se ægtefællelovens § 12, stk. 5.
Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en pensionsrettighed skal være særeje i overensstemmelse med de muligheder for særeje, der findes i ægtefællelovens § 12. En sådan aftale kan også omfatte fremtidige indbetalinger på pensionsrettigheden. Både privatpension og pension oprettet som led i ansættelsesforhold er omfattet. Se ægtefællelovens § 13.
Ægtefæller kan yderligere ved ægtepagt aftale, at særeje bestemt af tredjemand helt eller delvis skal være en anden form for særeje, i overensstemmelse med § 12, eller skal være delingsformue. En aftale derom er kun gyldig, hvis den er i overensstemmelse med tredjemands bestemmelser om særeje efter ægtefælleslovens § 23. Se ægtefællelovens § 14.
Ægtefæller kan ved ægtepagt indgå forhåndsaftaler om formuedelingen i forhold til rettigheder, som er undtaget formuefællesskabet efter bestemmelser herom i ægtefællelovens §§ 34-37.
Ægtepagtens gyldighed
Der stilles visse krav til ægtepagtens gyldighed. For at være gyldig skal en ægtepagt mellem ægtefællerne og kommende ægtefæller oprettes skriftligt, underskrives af ægtefællerne og tinglyses i personbogen. Se ægtefællelovens § 20.
Tinglysning er ikke blot en gyldighedsbetingelse over for ægtefællernes kreditorer, men også i forholdet mellem ægtefællerne indbyrdes.
Fuldstændigt særeje
Fuldstændigt særeje indebærer, at særejet i forbindelse med bodeling kun tilhører den ene part. Det gælder både ved separation, skilsmisse og dødsfald. Se ægtefællelovens § 12, stk. 1, nr. 2.
Det betyder, at der ved ejerens død skal ske skifte af ægtefællernes bo for den del af boet, der er afdødes fuldstændige særeje. Den længstlevende ægtefælle kan altså ikke sidde i uskiftet bo med afdødes særeje. Se arvelovens § 17 modsætningsvis. Se også arvelovens § 23, stk. 1.
Indtægter af fuldstændigt særeje, der er oprettet fra den 1. oktober 1990, er særeje. Se ægtefælleslovens § 25, stk. 1.
Skilsmissesæreje
Skilsmissesæreje indebærer, at ægtefællerne ikke skal dele deres egen formue, hvis de skal separeres eller skilles. Se ægtefællelovens § 12 stk. 1, nr. 1. Der kan være tale om hele formuen eller bestemte dele af formuen, eller særeje for den ene part. Dette afhænger af den aftale, som ægtefællerne har indgået omkring skilsmissesæreje. Aftalen skal indgås i form af en tinglyst ægtepagt for at være gyldig ved skilsmisse, se ovenfor under ægtepagtens gyldighed.
Skilsmissesærejet vil kun tilhøre den ene ægtefælle ved separation eller skilsmisse.
Skilsmissesærejet ophører ved dødsfald, og den længstlevende ægtefælle kan derfor sidde i uskiftet bo med den afdødes tidligere skilsmissesæreje, fordi skilsmissesærejet er blevet fælleseje.
Indtægter af skilsmissesæreje er særeje. Se ægtefællelovens § 25, stk. 1.
Det bemærkes, at særeje der er forbrugt, eller som er sammenblandet med anden formue således, at den ikke kan udskilles, ikke kan udtages som ens særeje.