Indhold

Dette afsnit handler om godtgørelse af afgift af brændsler.

Afsnittet indeholder:

Regel
Lovgrundlag
Forbrug af brændsler til proces
Godtgørelse efter elpatronordningen
Komfortkøling
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

E.A.4.1 Mineralolieprodukter
E.A.4.2 Kul og affaldsvarme
E.A.4.4 Naturgas, bygas og biogas mv.

Regel

Momsregistrerede virksomheder har adgang til godtgørelse af energiafgifter af varer, varme og varmt brugsvand og kulde, der anvendes til procesformål.

Fælles for forbrug af gas, kul og mineralolie mv. gælder det, at momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort afgiften af varer, der er

forbrugt i virksomheden
medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller fra anden varmeproducent, der er registreret efter momsloven
medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret efter momsloven.

Lovgrundlag

Hovedreglen for godtgørelse af afgift af naturgas og bygas findes i GASAL § 10, stk. 1, med en række tilføjelser og modifikationer i GASAL § 10, stk. 2-14, og §§ 10 a - e. § 10 e er indsat ved lov nr. 1532 af 27. december 2014.

Hovedreglen for godtgørelse af afgift af stenkul, brunkul og koks mv. findes i KULAL § 8, stk. 1, med en række tilføjelser og modifikationer i KULAL § 8, stk. 2-14, og §§ 8 a - d.

Hovedreglen for godtgørelse af afgift af mineralolieprodukter mv. findes i MINAL § 11, stk. 1, med en række tilføjelser og modifikationer i MINAL § 11, stk. 2-17, og §§ 11 a - d.

Forbrug af brændsler til proces

Momsregistrerede virksomheder kan få helt eller delvist godtgjort afgiften af brændsler, der er forbrugt til procesformål.

Det er en forudsætning for godtgørelse af afgiften, at brændslerne er anvendt til en produktionsproces, hvor varerne udsættes for en forarbejdning, og at de fremstillede varer er bestemt for afsætning.

Der ydes også godtgørelse for afgiften af varme og varer, der bruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, hvis højst 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning. Se GASAL § 10, stk. 4, 2. pkt., KULAL § 8, stk. 3, 2. pkt., og MINAL § 11, stk. 4, 2. pkt.

Godtgørelse efter elpatronordningen

Varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet, samt værker omfattet af bilag 1 til mineralolieafgiftsloven, kan få godtgjort en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtig elektricitet og afgiftspligtige brændsler anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet og lignende fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører.

En virksomhed har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet.

Ordningen benævnes "elpatronordningen" selv om den også vedrører forbrug af brændsler. Se GASAL § 8, stk. 4 og 5, KULAL § 7, stk. 3 og 4, og MINAL § 9, stk. 4 og 5.

Se også

Se også afsnit E.A.4.3.9 om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen).

Komfortkøling

Momsregistrerede virksomheder har adgang til godtgørelse for energiafgiften af energiprodukter►(brændsler)◄, der er anvendt til køling af varer og lokaler, der udelukkende er betinget af produktionsprocesser. Momsregistrerede virksomheder har ikke adgang til godtgørelse af afgiften af varme og energiprodukter, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden. Der kan heller ikke opnås godtgørelse for varme og energiprodukter, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde, der er leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn. Se GASAL § 10, stk. 4, KULAL § 8, stk. 3, og MINAL § 11, stk. 4.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsen	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2006.480.HR	Sagen angik godtgørelse af mineralolie- og CO₂-afgift, der relaterede sig til appellantens energiforbrug til kaloriferer (varmeblæsere) anvendt til optøning af fiske- og fjerkræaffald i forbindelse med produktion af minkfoder. Der opholdt sig kun mennesker i produktionshallen, når affaldet skulle flyttes. Dette arbejde blev foretaget af en person i en opvarmet gaffeltruck. Højesteret udtalte, at MINAL § 11, stk. 4, 1. pkt., omfatter al energi, som anvendes til rumopvarmning, og at der ikke var grundlag for en indskrænkende fortolkning, hvorefter bestemmelsen ikke omfattede tilfælde, hvor energianvendelsen udelukkende tjente et procesformål og ikke herudover havde nogen nytteværdi for virksomheden i form af opfyldelse af et komfortbehov eller på anden måde. Højesteret afviste også, at denne forståelse af lovbestemmelsen skulle være stridende mod artikel 8, stk. 1, litra a, i Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier. Ingen godtgørelse af mineralolieafgift
Landsretsdomme
SKM2009.263.VLR	SKAT fik medhold i, at der ikke efter ordlyden af MINAL § 11, stk. 3, 3. pkt., er hjemmel til at indrømme godtgørelse af mineralolieafgift, der påfyldes en registreret lastbil, hvis motor driver en gyllepumpe påmonteret en anhænger til lastbilen, selv om gyllepumpen anvendes til en godtgørelsesberettiget landbrugsaktivitet efter MINAL § 11, stk. 3, 1. pkt. Forarbejderne til mineralolieafgiftsloven kunne ikke føre til noget andet resultat, og denne retstilstand stred heller ikke imod det bagvedliggende EU-direktiv (energibeskatningsdirektivet). Ingen godtgørelse.
SKM2002.362.ØLR	Landsretten fandt, at et selskab, der deltog i en entreprise om renovering af Ridebaneanlægget på Christiansborg Slotsplads, ikke var berettiget til godtgørelse for olie- og CO₂-afgift, fordi afgiften var overvæltet på Slots- og Ejendomsstyrelsen. Selskabet havde derfor ikke noget godtgørelsesberettiget krav.
Landsskatteretskendelser
SKM2016.363.LSR	Et naturgasforbrug, der var medgået til opvarmning af råvarelagre med henblik på temperering af folie, var ikke godtgørelsesberettiget efter gasafgiftsloven, jf. GASAL § 10, stk. 4. SKAT ansås endvidere berettiget til at ændre selskabets afgiftstilsvar ud over den ordinære frist i SFL § 31, stk. 1, efter SFL § 32, stk. 1, nr. 3.
SKM2008.520.LSR	Landsskatteretten afgjorde, at en virksomhed, der havde indkøbt fyringsolie og betalt afgift efter fyringsoliesatsen, ikke var berettiget til godtgørelse af afgift af fyringsolie som var anvendt til rustbeskyttelse af værktøj.
SKM2006.366.LSR	Et varmeværk producerede varme på to kedellinjer, dels en biobrændselsfyret (halmfyringsanlæg) dels en oliefyret. Vurderingen af, om betingelserne i MINAL § 11, stk. 13, var opfyldt vedrørende olieforbruget, skulle foretages på grundlag af forbrug indfyret i de enkelte anlæg hver for sig.
SKM2005.27.LSR	Et selskab, der drev køle/frysevirksomhed, var berettiget til godtgørelse af olieafgift af fyringsolie anvendt i strålevarmeanlæg til opvarmning af vægge i frysehuse, da forholdet ikke ansås for at være omfattet af begrebet rumvarme. Omfattet af MINAL § 11, stk. 1.
SKM2003.427.LSR	En maskinstation kunne ikke anses for at være berettiget til godtgørelse af energiafgifterne for olieforbruget som motorbrændstof i forbindelse med vedligeholdelse af dræningsarbejder for landmænd. Se MINAL § 11, stk. 3.
SKM2003.244.LSR	Landsskatteretten fastslog, at en landmand ikke var berettiget til godtgørelse af mineralolieafgift af olie forbrugt som motorbrændstof ved transport af indkøbt halm. Se MINAL § 11, stk. 2 og 3.
SKM2003.45.LSR	En vognmandsvirksomhed var berettiget til godtgørelse af olie- og CO₂-afgift af olie forbrugt som motorbrændstof ved anvendelse af særskilt materiel i forbindelse med rensning og læsning af roer inden transport til sukkerfabrikken. Se MINAL § 11, stk. 3.
Skatterådet
SKM2018.440.SR	Skatterådet bekræftede, at spørger ved forbrug af gas og fjernvarme til opretholdelse af en bestemt temperatur og fugtighed i spørgers produktionslokaler til fremstilling af lægemidler, kunne få godtgørelse af gasafgift og kuldioxidafgift af fjernvarmen, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 2, (lignende særligt indrettede rum) og kuldioxidgiftslovens § 9b. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at spørger kunne få godtgørelse af gasafgift og kuldioxidafgift af fjernvarme, hvor gassen og fjernvarmen var anvendt for at opretholde en bestemt temperatur og fugtighed i spørgers pakkeri samt rå- og færdigvarelager, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 4, og kuldioxidafgiftslovens § 9b.