Indhold

Dette afsnit beskriver reglen om udenlandske virksomheder, som er betalingspligtige.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Regel
  • Eksempel.

Se også

  • D.A.12.1 om momsgodtgørelse til afgiftspligtige personer i EU
  • D.A.12.2 om momsgodtgørelse til afgiftspligtige personer i lande udenfor EU
  • D.A.14.4 om øvrige registreringer af virksomheder ML §§ 50-50 c.

Lovgrundlag

ML § 37, stk. 5 har følgende ordlyd:

"Udenlandske virksomheder registreret efter §§ 50-50 b kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage den afgift, som virksomheden efter § 45, stk. 1, ville have været berettiget til godtgørelse af, hvis virksomheden ikke havde været registreret efter §§ 50-50 b."

Regel

Udenlandske virksomheder kan fradrage dansk moms af indkøb i samme omfang, som de ville være berettiget til momsgodtgørelse heraf efter ML § 45, stk. 1. Se ML § 37, stk. 5.

Reglen gælder udenlandske virksomheder, som ikke er momsregistreringspligtige i Danmark for deres leverancer, men af en af følgende årsager:

  • Virksomheder der er betalingspligtige og dermed registreringspligtige for erhvervelser i Danmark. Se ML § 50.
  • Virksomheder der efter ML § 50 er undtaget fra registreringspligten for erhvervelser pga. registreringsgrænsen, men har ladet sig momsregistrere herfor. Se ML § 50 a.
  • Virksomheder der er betalingspligtige for køb af varer og ydelser med omvendt betalingspligt. Se ML § 50 b.

Som udgangspunkt kan kun virksomheder, som er momsregistrerede i Danmark foretage fradrag for købsmoms. Se ML § 37, stk. 1. Udenlandske virksomheder, som fortager momsbelagte indkøb uden at gennemføre leverancer, som de bliver momsregistreringspligtige for i Danmark, skal derfor normalt søge momsen tilbagebetalt efter reglerne i ML § 45, stk. 1.

Reglen er indført af forenklingshensyn. Den bevirker, at udenlandske virksomheder, som har en momsregistrering i Danmark, kan foretage momsfradrag af momsbelagte køb i Danmark direkte på momsangivelsen i stedet for at ansøge herom efter reglerne i ML § 45, stk. 1.

Eksempel

En tysk hovedentreprenør leverer byggeydelser på virksomheders ejendomme beliggende i Danmark.

Hovedentreprenøren er ikke registreringspligtig i Danmark, da de danske virksomheder, som aftager byggeydelserne er betalingspligtige for momsen heraf ifølge ML § 46, stk. 1, nr. 3.

Hovedentreprenøren anvender tyske underleverandører. Hovedentreprenøren bliver dermed registreringspligtig for at afregne dansk moms af de byggeydelser, som indkøbes hos underleverandørerne ifølge ML § 50b.

Hovedentreprenøren kan medregne den moms, som han skal betale efter ML § 46, stk. 1, nr. 3 til købsmoms på momsangivelsen. Se ML § 37, stk. 5.

Hvis den tyske hovedentreprenør i en momsperiode har købt ydelser hos tyske underleverandører for 1.000.000 kr. og har afholdt udgifter til køb af materialer i Danmark for 200.000 kr. inkl. 40.000 kr. i dansk moms, vil den tyske hovedentreprenørs danske momsangivelse se sådan ud:

Moms af køb af ydelser i udlandet

250.000 kr. (25 % af 1.000.000)

Købsmoms 290.000 kr.  (250.000 + 40.000)
Momstilsvar

-40.000 kr.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretsafgørelser

SKM2021.690.LSR

Sagen angik for det første, om et selskab var berettiget til fradrag for erhvervelsesmoms. Landsskatteretten fandt, at selskabet var berettiget til at fradrage erhvervelsesmomsen i henhold til ML § 37, stk. 5, jf. § 50, 1. pkt., jf. § 45, stk. 1, da selskabet som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed havde betalt erhvervelsesmoms af de varer, som var leveret i Danmark. Dernæst angik sagen, om selskabet kunne fradrage fejlagtigt faktureret moms. Landsskatteretten lagde ved sagens afgørelse til grund, at fakturaerne til selskabet ved en fejl indeholdt dansk moms, idet ydelserne var omfattet af omvendt betalingspligt, jf. ML § 16, stk. 1. Den fejlagtigt fakturerede moms var således ikke opkrævet i henhold til momslovens regler. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke kunne fradrage den fejlagtigt fakturerede moms, jf. EU-domstolens dom i sag C-342/87 (Genius Holding BV og i sag C-424/12 (SC Fatorie). Selskabets henvisning til EU-Domstolens dom i sag C-564/15 (Farkas) kunne ikke føre til et andet resultat, da selskabet ikke havde godtgjort, at den fejlagtigt opkrævede moms var blevet angivet og indbetalt til SKAT.