Landsskatteretskendelser

SKM2022.413.LSR

►Sagen angik, hvorvidt SKAT (nu Skattestyrelsen) i september 2016 kunne efteropkræve en virksomhed renter efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 1. og 2. pkt., for perioden fra den 1. januar 2014 til den 30. september 2015. SKAT havde som følge af fejl i systemet bag skattekontoen ikke kunnet beregne og tilskrive renter af debetsaldoen på virksomhedens skattekonto i den omhandlede periode.

Landsskatteretten udtalte indledningsvis, at rentetilskrivningen efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 1. og 2. pkt., ikke var en afgørelse, og at der var tale om faktisk forvaltningsmyndighed, når skatteforvaltningen efter opkrævningslovens bestemmelser beregnede, tilskrev og opkrævede renter af en debetsaldo på en virksomheds skattekonto. Landsskatteretten lagde i forlængelse heraf til grund, at det var de almindelige obligationsretlige regler om efterbetaling, der fandt anvendelse ved vurderingen af, om SKAT kunne efteropkræve de omhandlede renter, eftersom det ikke var nærmere beskrevet i opkrævningslovens bestemmelser, hvorvidt SKAT kunne opkræve renter, når renterne i første omgang ikke var beregnet og tilskrevet. Landsskatteretten fandt i den forbindelse, at SKAT var berettiget til at efteropkræve renter for perioden fra den 1. januar 2014 til den 30. september 2015. Landsskatteretten henså her blandt andet til, at virksomheden vidste eller burde have vidst, at renterne ville blive opkrævet på et senere tidspunkt, da det fremgik udtrykkeligt af opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 1. og 2. pkt., at der skulle beregnes, tilskrives og opkræves renter af en debetsaldo på en virksomheds skattekonto, da den indgåede betalingsordning mellem SKAT og virksomheden, der ikke kunne anses for at være en aftale om betaling af al gæld eller en forvaltningsretlig afgørelse, ikke kunne ændre herpå, og da virksomheden havde haft et overblik over den rentebærende gæld i hele den omhandlede periode. Da virksomheden imidlertid først var blevet efteropkrævet renter for den omhandlede periode i september 2016 og først fra dette tidspunkt havde mulighed for at betale renterne, fandt Landsskatteretten, at virksomheden alene skulle opkræves simpel rente for perioden fra den 1. januar 2014 til den 30. september 2015, og at de simple renter først kunne forrentes fra september 2016. Landsskatteretten hjemviste derfor renteberegningen.◄

►Folketingets Ombudsmand undersøgte det daværende SKATs efteropkrævning af renter og renters rente i forhold til en række virksomheder.  Forholdet var det, at SKAT i 2016 foretog efteropkrævning af ikke-tilskrevne renter hos de virksomheder, der havde gæld på Skattekontoen den 30. september 2015. Disse virksomheder blev opkrævet renter for den seneste gældsperiode - herunder renters rente - men ikke renter for eventuelle tidligere gældsperioder. SKAT foretog ikke efteropkrævning af ikke-tilskrevne renter hos de virksomheder, der ikke havde gæld på Skattekontoen den 30. september 2015.

Skattestyrelsen anførte i udtalelsen af 20. marts 2019, at det er styrelsens opfattelse, at Skatteforvaltningen ikke har hjemmel til at træffe en generel beslutning om, at efteropkrævning af renter helt eller delvis kan undlades. Dette skyldes, at Skatteforvaltningen er forpligtet til at opkræve renter i overensstemmelse med opkrævningslovens regler. Forpligtelsen er ikke betinget af, at renterne er tilskrevet eller udstillet på Skattekontoen. Skattestyrelsen har dog anført, at almindelige retsgrundsætninger og obligationsretlige principper i visse tilfælde i både retspraksis og ombudsmandspraksis har ført til, at der ikke har skullet ske betaling trods en lovbestemt forpligtelse hertil. Der er derfor principielt en mulighed for, at Skatteforvaltningen har kompetence til delvist at undlade at opkræve de ellers lovbundne offentligretlige renter.

Skatteministeriet har i udtalelsen af 21. marts 2019 oplyst, at ministeriet er enig med Skattestyrelsen i, at opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 1. om forrentning af en negativ saldo på skattekontoen er så klar en lovhjemmel, at Skattestyrelsen som altovervejende hovedregel ikke kan undlade at efteropkræve ikke-betalte renter på skattekontoen.

Ministeriet er også enig med Skattestyrelsen i, at der i helt særlige situationer med støtte i retspraksis og ombudsmandspraksis kan undlades en sådan opkrævning med henvisning til almindelige retsgrundsætninger og obligationsretlige principper om bl.a. fordringshavers passivitet og skyldners gode eller onde tro om sin gældsforpligtelse.

Skatteministeriet har anført, at Skattestyrelsen ud fra en samlet vurdering af legalitetsprincippet og passivitetsbetragtninger samt god og ond tro hos virksomhederne har foretaget en relevant vurdering af, hvordan efteropkrævningen af renter burde ske. Der er i den forbindelse henvist til, at der var tale om en helt særlig situation, hvor et nyt opkrævningssystem med en ny opkrævningsmetode var ramt af fejl, og hvor Skatteforvaltningen ikke igennem 1 ½ - 2 år informerede de pågældende virksomheder om den manglende renteberegning, men hvor virksomhederne tværtimod måtte antages at have fået en berettiget forventning om, at al gæld inkl. eventuelle morarenter var betalt, når skattekontoens saldo var 0 eller positiv.

Skatteministeriet har endvidere anført, at opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, 2. pkt., indeholder en klar hjemmel til at opkræve renters rente. Ministeriet har dog ligesom Skattestyrelsen fundet, at hjemlen ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for opkrævning af renters rente foretaget efter januar 2014, når der henses til, at der rent faktisk i en periode på 1 ½ - 2 år ikke blev opkrævet simpel rente, ligesom der ikke er givet information til de berørte virksomheder herom.

Ombudsmanden udtalte blandt andet, at "Gældende ret giver ikke efter min opfattelse entydige svar på, hvordan spørgsmålet om efteropkrævning skal bedømmes. På den baggrund har jeg samlet set ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af spørgsmålet om efteropkrævning. Jeg finder imidlertid, at der er tale om spørgsmål, som er egnede til endelig afklaring ved domstolene. Jeg er bekendt med, at der verserer konkrete klagesager vedrørende spørgsmålet i Skatteankestyrelsen."◄