Indhold
Dette afsnit handler om adgangen til at foretage ekstraordinære konsekvensændringer som en direkte følge af, at en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat er blevet ændret. Reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 2, har betydning både for ændringer på Skatteforvaltningens initiativ og for genoptagelse efter anmodning fra en borger.
Afsnittet indeholder:
- Reglens anvendelsesområde
- Hvilke skattepligtige er omfattet af reglen
- Betingelsen om direkte følgevirkning
- Eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Reglens anvendelsesområde
Reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 2, giver mulighed for at foretage konsekvensændringer, der er en direkte følge af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat. Reglen kan kun anvendes hvis en ansættelsesændring udløser konsekvensændringer for den samme skattepligtige, eller konsekvensændringer hos ægtefælle eller konsekvensændringer hos sambeskattede selskaber.
På samme måde som vedrørende de øvrige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, er det en betingelse at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, er overholdt, og det afledte krav ikke er forældet efter 10-års fristen i SFL § 34 a, stk. 4. Vedrørende samtlige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, gælder endvidere, at hvis der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, kan ansættelsen kun ændres angående det spørgsmål, der har været årsag til genoptagelsen. Den ekstraordinære genoptagelse åbner ikke mulighed for andre ændringer i ansættelsen.
Se den tilsvarende bestemmelse vedrørende moms og afgifter SFL § 32, stk. 1, nr. 2. Se A.A.8.3.2.1.2.2.
Se også
Se også afsnit
Hvilke skattepligtige er omfattet af reglen
I henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 2 kan en ekstraordinær ansættelse foretages, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende borgeren for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende borgerens ægtefælle, med hvilken borgeren var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. KSL § 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.
Betingelserne indebærer, at der kun er tale om konsekvensændringer for den pågældende selv, dennes ægtefælle eller et sambeskattet selskab. Hvad angår konsekvensændringer for en ægtefælle er baggrunden herfor den fælles skatteberegning for samlevende ægtefæller efter PSL § 7. Bestemmelsen omfatter også reglerne om beskatning af ægtefæller, der sammen driver virksomhed efter KSL § 25 A. Bestemmelsen kan derimod ikke anvendes på privatretlige dispositioner mellem samlevende ægtefæller, når dispositionen ikke er særligt skattemæssigt reguleret for ægtefæller.
I øvrigt gælder det helt grundlæggende, at hvad angår konsekvensændringer inden for samme indkomstår, kan sådanne ændringer ske uanset skatteforvaltningslovens frister, når ændringen er en følge af en anmodning om genoptagelse. Se TfS 1998.315.VLD.
Betingelsen om direkte følgevirkning
Konsekvensændring af en ansættelse på grundlag af SFL § 27, stk. 1, nr. 2, forudsætter, at ændringen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den kreds af skattepligtige, der er nævnt i bestemmelsen.
Dette indebærer, at der skal være en relevant og direkte årsagssammenhæng mellem den ansættelse, der giver anledning til følgeændringen og følgeændringen. Reglen omfatter alle konsekvensændringer, der er en følge af en ansættelsesændring på borgerens initiativ, herunder konsekvensændringer når borgeren har fået medhold i en klagesag. Her regnes reaktionsfristen i relation til konsekvensændringen fra afgørelsen i klagesagen. Er ansættelsesændringen sket på initiativ af Skatteforvaltningen, omfatter reglen kun begunstigende konsekvensændringer.
Eksempel: forhøjelse af skattepligtige indkomst
Sagen SKM2020.396.ØLR vedrørte spørgsmålet, om der i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 2 (direkte følge-reglen), er adgang til at forhøje den skattepligtige indkomst for en skatteyder, selv om han ikke blev varslet om forhøjelsen inden udløbet af den ordinære frist i SFL § 26, stk. 1. I givet fald skulle det vurderes, om fristen i SFL § 27, stk. 2, var overholdt.
Ved Landsskatterettens første afgørelse i sagen i 2017 blev SKATs forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2008 ændret til 0 kr., idet forhøjelsen burde have været henført til et andet indkomstår. Idet der rettidigt kunne være varslet forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst for 2013, da SKAT i 2016 varslede forhøjelsen af indkomsten for 2008, anser landsretten det som en direkte følge af Landsskatterettens første afgørelse, at SKAT i 2018 varslede forhøjelse af hans skattepligtige indkomst for 2013, jf. UfR 2011.3105 H og UfR 2018.1960 H. Idet ansættelsesændringen for indkomståret 2008 skete på skatteyderens initiativ, og der foreligger klar domspraksis til støtte for varslingen, førte det af skatteyderen anførte om Den juridiske vejledning 2020 ikke til andet resultat. SKAT fandtes berettiget til at varsle ændring af skatteyderens skatteansættelse for 2013, selv om varslingen skete senere end den 1. maj 2017, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 2.
Landsretten fandt endvidere, at fristen i forhold til kundskab om, hvornår skatteyderens skatteansættelse rettelig skulle henføres til, i medfør af SFL § 27, stk. 2, var overholdt, idet Landsskatteretten traf endelig afgørelse i sagen i 2017. Det forhold, at sagen generelt blev omtalt i flere nyhedsmedier i 2012, førte ikke til andet resultat. Skatteministeriet fik derfor medhold i sin påstand om, at skatteyderens indkomst for indkomståret 2013 kunne forhøjes.
Eksempel: Investeringsforeningsbeviser
Retten fandt bl.a., at sagsøgerne ikke var berettigede til genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 2. Retten bemærkede i den forbindelse, at de ændringer, som sagsøgerne ønskede gennemført for 2009 og 2010, ikke var en direkte følge af SKATs efterfølgende ændring af ansættelsen for indkomstårene 2011 og fremefter, men derimod en følge af sagsøgernes fejlagtige selvangivelser for 2009 og 2010.
Eksempel: Lagerbeskattede aktiver
Den ændring af skatteansættelsen for 2009 og 2010, som borgeren ønsker gennemført, er ikke en direkte følge af SKATs efterfølgende ændring af borgerens skatteansættelse for indkomståret 2011 og frem. SKATs ændring af indkomsten i 2011 har ingen betydning for opgørelsen af det fremførselsberettigede aktietab, som borgeren selvangav i indkomståret 2009. Se SKM2017.372.LSR og SKM2017.373.LSR.
Eksempel: Principskifte ikke direkte følge af afgørelse
Skatteankenævnet havde i februar 2012 truffet afgørelse om, at sagsøgeren som kommanditist havde erhvervet ret til en vindmølle i 1999 og ikke først i 2000 som tidligere lagt til grund ved sagsøgerens skatteansættelser.
Herefter traf SKAT i september 2012 afgørelse om at foretage ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 1999 til 2010, således at der i relation til afskrivninger på vindmøllen i disse år blev taget højde for det korrekte erhvervelsestidspunkt. Ved afgørelsen fandt SKAT endvidere, at sagsøgeren kunne fratrække et underskud vedrørende kommanditselskabet på kr. 11.740,-, hvoraf en mindre del udgjordes af renteudgifter vedrørende et lån i udenlandsk valuta.
Sagsøgeren anmodede i forbindelse med SKATs afgørelse i september 2012 om tilladelse til at anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af kursgevinster i indkomstårene 1999 og fremefter. Sagsøgeren havde fra og med indkomståret 2000 valgt at anvende lagerprincippet. SKAT, Skatteankenævnet og Landsskatteretten afviste anmodningen om principskifte med henvisning til, at der ikke var grundlag for at genoptage de pågældende indkomstår ekstraordinært.
Byretten udtalte, at Skatteankenævnets afgørelse fra september 2012 ikke i sig selv medførte, at sagsøgeren var berettiget til at ændre princip. Byretten udtalte endvidere, at der hverken forelå en direkte følge eller særlige omstændigheder efter SFL § 27, stk. 1, nr. 2 og 8, som kunne medføre ekstraordinær genoptagelse. Byretten lagde herved bl.a. vægt på, at sagsøgeren selv havde valgt at anvende lagerprincippet, at han ikke alene ved sin egen forklaring havde ført bevis for, at der er sket fejl eller forsømmelser fra SKATs side, og at SKAT i 2005 havde truffet afgørelse om ikke at imødekomme en anmodning om at anvende realisationsprincippet, hvilket sagsøgeren ikke dengang påklagede. Se SKM2016.395.BR (anken hævet) .
Eksempel: Ikke dokumentation for at ansættelsen var materielt forkert
Retten fastslog, at genoptagelse må forudsætte, at skatteyder har dokumenteret et materielt grundlag for en ændret ansættelse. Dette var ikke tilfældet. Se SKM2015.578.BR.
Eksempel: Nægtelse af opsummerede fradrag udløste ikke direkte følgevirkninger
Det var ikke tale om en direkte følgevirkning i et tilfælde, hvor der i perioden 1991-1996 var selvangivet for store beløb. I stedet for at foretage fradrag i de respektive år valgte borgeren at foretage et samlet fradrag i 1997, hvilket blev nægtet. Landsretten fandt ikke, at de ønskede ændringer for 1991-1996 kunne anses for en direkte følge af nægtelsen af fradrag for 1997, jf. SSL § 35, stk. 1, nr. 2. Se SKM2007.44.VLR.
Eksempel: Ændring af ægtefællens skatteansættelse udløste følgevirkning hos den anden ægtefælle
I en sag, hvor ægtefælle A og B ejede en ejendom i lige sameje, fandt Byretten, at den ændring som SKAT havde foretaget vedrørende B's overskud ved udlejningen, måtte anses for at være en direkte følge af ændringen af A vedrørende samme forhold. Se SKM2014.634.BR.
Eksempel: Tilsidesættelse af skattearrangement udløste følgevirkning i efterfølgende år
Det var en direkte følge af tilsidesættelse af et skattearrangement for 2002 og 2003, at arrangementet også kunne tilsidesættes for 2004. Ansættelsen for 2004 kunne dog ikke gennemføres, fordi reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2 var overskredet. Se SKM2012.390.BR.
Eksempel: Ændring af forkert retsanvendelse udløste ikke direkte følgevirkning i tidligere år
Klager havde i en årrække anvendt realisationsprincippet for almindelige aktier. Dette var ikke korrekt, da det pågældende værdipapir var omfattet af aktieavancebeskatningsloven og dermed skattemæssigt skulle behandles efter lagerprincippet. Landsskatteretten fandt, at ændring af klagers skatteansættelse for 2008 i form af anvendelse af lagerprincippet for det pågældende værdipapir, ville være en følge af forkert retsanvendelse, og ikke en direkte følge af ændringerne for de øvrige indkomstår. Se SKM2014.860.LSR. Se også SKM2021.142.LSR.
Eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde
Eksempel: Forhøjelse giver anledning til nedsættelser uden for den ordinære frist
Skatteforvaltningen foretager en forhøjelse inden udløbet af den ordinære frist i SFL § 26. Hvis der i konsekvens heraf er grundlag for nedsættelser i år uden for den ordinære frist, kan dette ske med hjemmel i SFL § 27, stk. 1, nr. 2. Se SKM2003.501.LSR, hvor SKAT vedrørende indkomståret 2000 foretog ændring i et selskabs hensættelse til garantiforpligtelse. Landsskatteretten fastslog, at der kunne konsekvensændres vedrørende 1997, hvor den ordinære frist var udløbet. Se tilsvarende SKM2006.95.LSR.
Eksempel: Nedsættelse giver anledning til forhøjelse uden for den ordinære frist
Borgeren/virksomheden anmoder om nedsættelse. Hvis der i konsekvens heraf er grundlag for forhøjelser i år uden for den ordinære frist, kan dette ske med hjemmel i SFL § 27, stk. 1, nr. 2.
Eksempel: Værdi af anparter indskudt i andet selskab
Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 efter SFL § 27, stk. 1, nr. 2, og vedrørte nærmere, hvornår der foreligger en "direkte følge" af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Landsskatteretten fandt, at der var tale om en direkte følge i et tilfælde, hvor afståelsessummen ved klagerens afståelse af aktier i klagerens holdingselskab i 2009 ved apportindskud af aktierne i et andet selskab nødvendigvis måtte være den samme som anskaffelsessummen for anparterne i dette andet selskab, og hvor der var tale om samme retsforhold. Når SKAT foretog en korrektion af anskaffelsessummen for klagerens anparter i det andet selskab i 2013, var en tilsvarende korrektion af afståelsessummen for aktierne i klagerens holdingselskab i 2009 derfor en direkte følge af SKATs korrektion i 2013. Se SKM.2020.127.LSR.
Af samme grund kunne det heller ikke anses som en fejl, at skattemyndighederne ikke udsendte et genoptagelsescirkulære i anledning af Landsskatterettens kendelser fra 2009 og 2012. Der forelå derfor heller ikke sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse i medfør af SFL § 32, stk. 1, nr. 4.
Eksempel: Beskatningstidspunkt ændres af klagemyndighed
Landsskatteretten fandt, at en aktieavance skulle beskattes i 2001 i stedet for i 2000, som SKAT havde afgjort. Ændringen vedrørende 2001 blev først gennemført efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, men var gyldig med hjemmel i SFL § 27, stk. 1, nr. 2, fordi det på tidspunktet for beskatning vedrørende 2000 havde været muligt at ændre 2001 inden udløbet af den ordinære frist. Se SKM2011.533.HR.
Tilsvarende resultater i SKM2012.596.ØLR, SKM2010.670.VLR og SKM2012.721.ØLR, hvor Østre Landsret tilføjer, at det ikke kunne tillægges betydning, om SKAT allerede på tidspunktet for den forkerte periodisering var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt periodisering.
Eksempel: Beskatningstidspunkt ændres af klagemyndighed
Det af SKAT valgte beskatningstidspunkt bliver efterfølgende underkendt af en klagemyndighed og på et tidspunkt, hvor den ordinære frist for beskatning i det korrekte år er udløbet. Der er hjemmel til at konsekvensændre i det korrekte år, hvis denne ændring på tidspunktet, hvor den underkendte ændring blev foretaget, kunne have været foretaget inden udløbet af den ordinære frist. Se SKM2008.421.BR.
Reglen kan derimod ikke anvendes i følgende situationer:
Eksempel: Beskatningstidspunkt ændres af klagemyndighed
Det af SKAT (nu Skatteforvaltningen) valgte beskatningstidspunkt bliver efterfølgende underkendt af en klagemyndighed, og hvor SKAT (nu Skatteforvaltningen) på tidspunktet for foretagelse af den underkendte afgørelse ikke kunne have foretaget den korrekte ansættelse inden udløbet af den ordinære frist.
Eksempel: Fradrag underkendt fordi det er fratrukket efter udløbet af den ordinære frist
Borgeren får underkendt et fradrag, fordi det er fratrukket efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Der kan ikke ske konsekvensændring, såfremt fradraget korrekt skulle have været foretaget i et ældre år end det år, hvor fradraget var foretaget.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Højesteretsdomme |
| SKM2011.533.HR | SKAT kunne konsekvensforhøje, fordi forhøjelsen på tidspunktet for den oprindelige ansættelsesændring kunne være sket inden for den ordinære frist. | |
| Landsretsdomme |
| SKM2020.396.ØLR | Sagen vedrørte, om der i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 2 (direkte følge-reglen), er adgang til at forhøje den skattepligtige indkomst for en skatteyder, selv om han ikke blev varslet om forhøjelsen inden udløbet af den ordinære frist i SFL § 26, stk. 1. I givet fald skulle det vurderes, om fristen i SFL § 27, stk. 2, var overholdt. Ved Landsskatterettens første afgørelse i sagen i 2017 blev SKATs forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2008 ændret til 0 kr., idet forhøjelsen burde have været henført til et andet indkomstår. Idet der rettidigt kunne være varslet forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst for 2013, da SKAT i 2016 varslede forhøjelsen af indkomsten for 2008, anser landsretten det som en direkte følge af Landsskatterettens første afgørelse, at SKAT i 2018 varslede forhøjelse af hans skattepligtige indkomst for 2013, jf. UfR 2011.3105 H og UfR 2018.1960 H. Idet ansættelsesændringen for indkomståret 2008 skete på skatteyderens initiativ, og der foreligger klar domspraksis til støtte for varslingen, førte det af skatteyderen anførte om Den juridiske vejledning 2020 ikke til andet resultat. SKAT fandtes berettiget til at varsle ændring af skatteyderens skatteansættelse for 2013, selv om varslingen skete senere end den 1. maj 2017, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 2. Landsretten fandt endvidere, at fristen i forhold til kundskab om, hvornår skatteyderens skatteansættelse rettelig skulle henføres til, i medfør af SFL § 27, stk. 2, var overholdt, idet Landsskatteretten traf endelig afgørelse i sagen i 2017. Det forhold, at sagen generelt blev omtalt i flere nyhedsmedier i 2012, førte ikke til andet resultat. Skatteministeriet fik derfor medhold i sin påstand om, at skatteyderens indkomst for indkomståret 2013 kunne forhøjes. | |
| SKM2012.596.ØLR | SKAT kunne konsekvensforhøje efter udløbet af ordinær frist, fordi forhøjelsen vedrørende det korrekte år kunne have været foretaget rettidigt på det tidspunkt, hvor det forkerte år blev nedsat. | |
| SKM2012.721.ØLR | SKAT kunne konsekvensforhøje, fordi forhøjelsen på tidspunktet for den oprindelige ansættelsesændring kunne være sket inden for den ordinære frist. | |
| SKM2010.670.VLR | SKAT kunne konsekvensforhøje, fordi forhøjelsen på tidspunktet for den oprindelige ansættelsesændring kunne være sket inden for den ordinære frist. | |
| SKM2007.44.VLR | Ikke følgevirkning - genoptagelse nægtet. | |
| TfS 1998.315.VLD | Konsekvensændring i samme indkomstår. | |
| Byretsdomme |
| SKM2018.496.BR | Retten fandt bl.a., at sagsøgerne ikke var berettigede til genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 2. Retten bemærkede i den forbindelse, at de ændringer, som sagsøgerne ønskede gennemført for 2009 og 2010, ikke var en direkte følge af SKATs efterfølgende ændring af ansættelsen for indkomstårene 2011 og fremefter, men derimod en følge af sagsøgernes fejlagtige selvangivelser for 2009 og 2010. | |
| SKM2016.395.BR | Skatteankenævnet havde i februar 2012 truffet afgørelse om, at sagsøgeren som kommanditist havde erhvervet ret til en vindmølle i 1999 og ikke først i 2000 som tidligere lagt til grund ved sagsøgerens skatteansættelser. Herefter traf SKAT i september 2012 afgørelse om at foretage ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 1999 til 2010, således at der i relation til afskrivninger på vindmøllen i disse år blev taget højde for det korrekte erhvervelsestidspunkt. Ved afgørelsen fandt SKAT endvidere, at sagsøgeren kunne fratrække et underskud vedrørende kommanditselskabet på kr. 11.740,-, hvoraf en mindre del udgjordes af renteudgifter vedrørende et lån i udenlandsk valuta. Sagsøgeren anmodede i forbindelse med SKATs afgørelse i september 2012 om tilladelse til at anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af kursgevinster i indkomstårene 1999 og fremefter. Sagsøgeren havde fra og med indkomståret 2000 valgt at anvende lagerprincippet. SKAT, Skatteankenævnet og Landsskatteretten afviste anmodningen om principskifte med henvisning til, at der ikke var grundlag for at genoptage de pågældende indkomstår ekstraordinært. Byretten udtalte, at Skatteankenævnets afgørelse fra september 2012 ikke i sig selv medførte, at sagsøgeren var berettiget til at ændre princip. Byretten udtalte endvidere, at der hverken forelå en direkte følge eller særlige omstændigheder efter SFL § 27, stk. 1, nr. 2 og 8, som kunne medføre ekstraordinær genoptagelse. Byretten lagde herved bl.a. vægt på, at sagsøgeren selv havde valgt at anvende lagerprincippet, at han ikke alene ved sin egen forklaring havde ført bevis for, at der er sket fejl eller forsømmelser fra SKATs side, og at SKAT i 2005 havde truffet afgørelse om ikke at imødekomme en anmodning om at anvende realisationsprincippet, hvilket sagsøgeren ikke dengang påklagede. | Anken hævet |
| SKM2015.578.BR | Moder- datterselskab. Retten fastslog, at genoptagelse må forudsætte, at skatteyder har dokumenteret et materielt grundlag for en ændret ansættelse. Dette var ikke tilfældet. | Anket og efterfølgende hævet af skatteyder. |
| SKM2014.634.BR | Da ægtefællerne ejede ejendommen i lige sameje, fandt Byretten, at en ændring af den ene ægtefælles overskud ved udlejning, var en direkte følge af forhøjelsen af den anden ægtefælles indkomst vedrørende samme forhold. | |
| SKM2012.390.BR | Følgevirkning for efterfølgende år af tilsidesættelse af skattearrangement. | |
| SKM2008.421.BR | SKAT kunne konsekvensforhøje, fordi forhøjelsen oprindelig kunne have været foretaget inden udløb af ordinær frist. | |
| Landsskatteretskendelser |
| SKM2021.142.LSR | Landsskatteretten bemærkede i relation til spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 2, at: SKATs afgørelse af 1. juni 2015 vedrører ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2011 - 2013. SKAT har endvidere ikke godkendt genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 i henhold til skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. En skattepligtig kan anmode SKAT om at få genoptaget sin skatteansættelse, hvis den skattepligtige kan fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Anmodning skal ske inden 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 skulle således være indgivet senest den 30. april 2014. Det lægges til grund, at klageren ikke inden 1. maj 2014 har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010. Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan SKAT imødekomme anmodningen om ændring, hvis en af de objektive betingelser for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, er til stede. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 og 3-7. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 kan SKAT imødekomme en anmodning om genoptagelse, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Fra praksis kan endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelse af 16. september 2014 gengivet i SKM2014.860.LSR. Ved afgørelsen stadfæstede Landsskatteretten skattemyndighedens afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2. SKAT havde konstateret, at et selskab havde behandlet sine værdipapirer forkert skattemæssig ved anvendelse af et forkert opgørelsesprincip. SKAT ændrede inden for ansættelsesfristen selskabets skatteansættelser for årene 2009-2011. Ændringen for indkomståret 2009 udgjorde værdiudviklingen på værdipapiret i 2008. Landsskatteretten anførte følgende: "En ændring af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2008 i form af anvendelse af lagerprincippet for det pågældende værdipapir anses ikke at ville være en direkte følge af ændringerne for de øvrige indkomstår. Ændringen anses derimod at ville være en følge af forkert retsanvendelse. At der har været anvendt en forkert retsanvendelse for alle de pågældende indkomstår, ændrer ikke herpå." Det er på tilsvarende vis i nærværende sag Landsskatterettens opfattelse, at en ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010 i form af godkendelse af fradrag for tab på driftsmidler, ikke vil være en direkte følge af ændringerne for indkomstårene 2011-2013. Der er ikke truffet materiel afgørelse vedrørende indkomståret 2010 om hvorvidt klagerens virksomhed var erhvervsmæssig i skattemæssig henseende eller ej. Klageren har for indkomståret 2010 selvangivet resultatet som en igangværende virksomhed. Ændringen anses derfor at ville være en følge af forkert retsanvendelse. Klagerens mere subsidiære påstand om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 kan således ikke godkendes. SKATs afgørelse stadfæstes. | |
| SKM2020.127.LSR | Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 efter SFL § 27, stk. 1, nr. 2, og vedrørte nærmere, hvornår der foreligger en "direkte følge" af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Landsskatteretten fandt, at der var tale om en direkte følge i et tilfælde, hvor afståelsessummen ved klagerens afståelse af aktier i klagerens holdingselskab i 2009 ved apportindskud af aktierne i et andet selskab nødvendigvis måtte være den samme som anskaffelsessummen for anparterne i dette andet selskab, og hvor der var tale om samme retsforhold. Når SKAT foretog en korrektion af anskaffelsessummen for klagerens anparter i det andet selskab i 2013, var en tilsvarende korrektion af afståelsessummen for aktierne i klagerens holdingselskab i 2009 derfor en direkte følge af SKATs korrektion i 2013. Af samme grund kunne det heller ikke anses som en fejl, at skattemyndighederne ikke udsendte et genoptagelsescirkulære i anledning af Landsskatterettens kendelser fra 2009 og 2012. Der forelå derfor heller ikke sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse i medfør af SFL § 32, stk. 1, nr. 4. | |
| SKM2017.373.LSR | Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvorved borgeren, der havde selvangivet et forkert opgjort tab vedrørende lagerbeskattede værdipapirer, ikke havde fået tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten udtalte bl.a.: Den ændring af skatteansættelsen for 2009 og 2010, som borgeren ønsker gennemført, er ikke en direkte følge af SKATs efterfølgende ændring af borgerens skatteansættelse for indkomståret 2011 og frem. SKATs ændring af indkomsten i 2011 har ingen betydning for opgørelsen af det fremførselsberettigede aktietab, som borgeren selvangav i indkomståret 2009. | |
| SKM2017.372.LSR | Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvorved borgeren, der ikke havde selvangivet noget beløb vedrørende lagerbeskattede værdipapirer, ikke havde fået tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten udtalte bl.a.: Den ændring af skatteansættelsen for 2009 og 2010, som borgeren ønsker gennemført, er ikke en direkte følge af SKATs efterfølgende ændring af borgerens skatteansættelse for indkomståret 2011 og frem. SKATs ændring af indkomsten i 2011 har ingen betydning for opgørelsen af det fremførselsberettigede aktietab, som borgeren selvangav i indkomståret 2009. | |
| SKM2014.860.LSR | Ændring af forkert retsanvendelse blev ikke anset for at medføre en direkte følgevirkning for tidligere år. | |
| SKM2006.95.LSR | Konsekvensændring ved forhøjelse. | |
| SKM2003.501.LSR | Konsekvensændring ved forhøjelse. | |